Stemmeret ved kommunalvalg, folketingsvalg og EU-valg
Fatima er 34 år og har marokkansk statsborgerskab. Hun flyttede til Danmark i 2019, har haft opholdstilladelse hele perioden og fik i 2024 permanent opholdstilladelse. Hun arbejder som sygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, betaler skat og er medlem af Dansk Sygeplejeråd. I november 2025 er der valg til kommunalbestyrelse og regionsråd, og Fatima har fået et valgkort i postkassen. Hendes kollega Paweł er polsk statsborger, har boet i Danmark i fire år og har også fået et valgkort. Fatima spørger, om hun også kan stemme til folketingsvalg og til valg til Europa-Parlamentet. Hun er i tvivl, fordi hun har hørt, at valgkortet kun gælder for danske statsborgere, og at hendes stemme kun tæller ved regionsrådsvalget, hvis hun ejer fast ejendom. Hun har boet i samme kommune hele perioden og er ikke dømt for noget. En ven siger, at 'udlændinge først må stemme til kommunalvalg, når de har været danske statsborgere i tre år'.
1. Hvilke af de tre valgtyper kan Fatima stemme til, og hvilke kan Paweł stemme til? Begrund svaret.
Read the worked answer
Kort svar: Fatima kan stemme til kommunalvalg og regionsrådsvalg, men ikke til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Paweł kan stemme til kommunalvalg, regionsrådsvalg og Europa-Parlamentsvalg, men ikke til folketingsvalg.
Sådan hænger det sammen: Valgretten følger ikke én fælles regel, men afhænger af valgtypen. Til folketingsvalg kræves dansk statsborgerskab. Til kommunal- og regionsrådsvalg har personer, der har haft bopæl i riget i mindst tre år før valgdagen, valgret – det gælder også udlændinge uden dansk statsborgerskab. Fatima har boet i Danmark siden 2019 og opfylder derfor treårsreglen. Til Europa-Parlamentsvalg kan danske statsborgere og EU-borgere, der er bosat i Danmark, stemme; Paweł er polsk EU-borger og kan derfor stemme i Danmark, mens Fatima som ikke-EU-borger ikke kan. Valgkortet viser alene, at man er optaget på valglisten til det pågældende valg – det er ikke et bevis på dansk statsborgerskab.
2. Vennens påstand er, at 'udlændinge først må stemme til kommunalvalg, når de har været danske statsborgere i tre år'. Hvad er forkert i formuleringen, og hvorfor opstår forvekslingen typisk?
Read the worked answer
Kort svar: Der er to fejl: treårsreglen handler om bopæl, ikke om statsborgerskab, og den gælder kommunal- og regionsrådsvalg – ikke folketingsvalg.
Forklaring: For kommunalvalg er kriteriet, at man har haft bopæl i riget i tre år før valget. Statsborgerskab er ikke et krav, og man behøver heller ikke være EU-borger. Man kan altså godt stemme til kommunalvalg, uden at man nogensinde bliver dansk statsborger.
Hvorfor forvekslingen opstår: Der findes flere forskellige regelsæt side om side: folketingsvalg kræver dansk statsborgerskab, kommunalvalg kræver tre års bopæl, og valg til Europa-Parlamentet kræver dansk eller EU-statsborgerskab. Når man blander dem sammen, kommer man let til at tro, at der gælder ét samlet 'treårsstatsborgerskab'. Det gør der ikke. Man kan heller ikke 'vente sig til' valgret til folketingsvalg ved at bo her længe – den kræver statsborgerskab.
3. Hvad ville svaret være, hvis Fatima på valgdagen havde boet i Danmark i 2 år og 10 måneder?
Read the worked answer
Kort svar: Så ville hun ikke have valgret til kommunalvalget eller regionsrådsvalget, fordi treårsfristen måles frem til valgdagen og ikke kan 'afrundes'.
Begrundelse: Reglen er ikke, at man skal have boet i Danmark 'cirka tre år'. Man skal opfylde bopælskravet på selve valgdagen. Der gives ikke dispensation, og man kan ikke stemme med tilbagevirkende kraft, selv om man opfylder kravet få måneder senere. Det er netop den type detalje, eksamen tester: forskellen mellem 'omtrent tre år' og 'tre år på valgdagen'. Fatima ville derfor skulle vente til næste valg – eller, hvis hun blev dansk statsborger, kunne stemme til folketingsvalg efter reglerne herom. Det er også værd at bemærke, at valgkortet i så fald slet ikke ville være blevet sendt til hende for det pågældende valg.