Medborgerskabsprøven key terms

En skriftlig prøve i dansk samfundskundskab og demokrati, som visse ansøgere skal bestå for at få dansk indfødsret. Prøven består af 25 spørgsmål, og man skal svare rigtigt på mindst 10.

En sværere skriftlig prøve om dansk historie, samfund og kultur, som normalt kræves for naturalisation. Den har 40 spørgsmål, og man skal svare rigtigt på mindst 32 for at bestå.

Det retlige bånd mellem en person og en stat, som giver rettigheder som stemmeret og pas samt pligter som forsvar og loyaltiet. I Danmark taler man også om dansk indfødsret.

Det danske retsbegreb for statsborgerskab. Indfødsret følger af loven om dansk indfødsret og kan erhverves ved fødsel, adoption, erklæring eller naturalisation efter ansøgning.

Den proces hvor en udlænding ansøger om og får dansk statsborgerskab gennem lovgivning. Ansøgeren skal opfylde krav om blandt andet ophold, sprog, selvforsørgelse og bestået prøve.

Når en person er statsborger i to lande samtidig. Danmark tillader i dag dobbelt statsborgerskab, så man ikke længere automatisk mister dansk indfødsret ved at blive statsborger i et andet land.

En persons status som deltager i et samfund med både rettigheder og forpligtelser. Begrebet handler om at bidrage, deltage i demokratiet og respektere fælles regler og normer.

Styreform hvor magten udgår fra folket, som vælger repræsentanter ved frie og hemmelige valg. Mindretal beskyttes, og magten er delt og begrænset af grundloven.

Danmarks forfatning, officielt Danmarks Riges Grundlov. Den fastlægger statens styreform, borgernes frihedsrettigheder og reglerne for Folketinget, regeringen og domstolene.

Princippet om at den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt er adskilt og kontrollerer hinanden. I Danmark varetages de af Folketinget, regeringen og domstolene.

Danmarks parlament med 179 medlemmer, hvoraf to vælges på Færøerne og to i Grønland. Folketinget vedtager love, vedtager statsbudgettet og kontrollerer regeringen.

Retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger. I Danmark har danske statsborgere valgret til Folketinget fra det år, de fylder 18, hvis de har fast bopæl i riget.

Retten til at blive valgt til et politisk organ, for eksempel Folketinget eller et kommunalbestyrelsesvalg. Valgbarhed kræver normalt valgret og opfyldelse af alders- og bopælskrav.

Valg til byråd og regionsråd, som finder sted hvert fjerde år. Ved kommunalvalg har også udenlandske statsborgere med fast bopæl i Danmark valgret efter visse regler.

Grundlovsfæstede rettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. De beskytter borgeren mod indgreb fra staten og kan kun begrænses ved lov.

Retten til frit at udtrykke sine meninger, også dem andre finder stødende. Friheden har grænser, blandt andet mod ærekrænkelse, trusler og hadefulde ytringer.

Princippet om at borgeren er beskyttet mod vilkårlig magtudøvelse, og at myndighederne skal følge loven. Man har ret til domstolsprøvelse og til at kende sine rettigheder.

Den dømmende magt, som afgør tvister og straffesager uafhængigt af regering og Folketing. Dommere er beskyttet mod afskedigelse for at sikre deres uafhængighed.

Det frivillige organisationsliv i civilsamfundet, for eksempel idrætsforeninger, fagforeninger og velgørende organisationer. Deltagelse her ses som en vigtig del af medborgerskabet.

Den del af samfundet som består af frivillige organisationer, foreninger og netværk uden for stat, marked og familie. Civilsamfundet er med til at forme den offentlige debat.

Ubetalt indsats for andre, ofte i en forening eller organisation. Det kan være sportstræner, besøgsven eller hjælp i en genbrugsbutik og styrker fællesskabet.

Et andet ord for demokrati, hvor folket er kilden til den politiske magt. Begrebet bruges ofte i beskrivelser af Danmarks styreform i grundloven.

Princippet om at alle har samme rettigheder og muligheder uanset køn, etnicitet, religion eller handicap. Ligestilling er et centralt værdi i dansk samfund og lovgivning.

Et kommunalt tilbud om danskundervisning til voksne udlændinge, inddelt i tre uddannelser efter forudsætninger. Undervisningen fører frem til prøver i dansk.

En institution, som udbyder danskuddannelse til voksne udlændinge. Sprogskolen visiterer kursister til en af de tre danskuddannelser og afholder prøverne.

Den danskuddannelse, der henvender sig til kursister med kort eller ingen skolebaggrund. Den lægger vægt på mundtlig kommunikation og grundlæggende læse- og skrivefærdigheder.

Danskuddannelse for kursister med en kortere skoleuddannelse, som typisk skal kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Den fører frem til Prøve i Dansk 2.

Den danskuddannelse, der henvender sig til kursister med en længere uddannelse bag sig. Den fører frem til Prøve i Dansk 3 og kræver hurtigere progression.

En afsluttende prøve på Danskuddannelse 2, som består af mundtlig og skriftlig del. Prøven dokumenterer danskfærdigheder på et niveau, der kan bruges på arbejdsmarkedet.

Den afsluttende prøve på Danskuddannelse 3. Den består af mundtlig og skriftlig del og er ofte adgangskrav til videregående uddannelse for kursister på danskuddannelse 3.

En danskprøve på højt niveau, som kan tages efter Danskuddannelse 3, og som giver adgang til visse videregående uddannelser. Prøven tester akademisk læsning, skrivning og mundtlig fremstilling.

En prøve i dansk som andetsprog på et niveau, der svarer til Prøve i Dansk 3. Den bruges blandt andet i forbindelse med krav til statsborgerskab og optagelse på uddannelser.

En eksamensdel hvor kandidaten samtaler med en eksaminator og en censor. I danskprøverne vurderes udtale, ordforråd, grammatik og evnen til at kommunikere sammenhængende.

En eksamensdel hvor kandidaten læser tekster og besvarer opgaver skriftligt. I danskprøverne testes læseforståelse, skriftlig fremstilling og grammatisk korrekthed.

En ekstern bedømmer, som sammen med eksaminator vurderer en prøve for at sikre ensartet og upartisk bedømmelse. Censoren er ikke ansat på den skole, hvor prøven afholdes.

Et godkendt sted, hvor man kan aflægge Indfødsretsprøven eller Medborgerskabsprøven. Prøverne afholdes på fastlagte datoer, og man tilmelder sig inden en frist.

Et krav om at ansøgeren skal have boet i Danmark i et vist antal år, før der kan søges om statsborgerskab. Kravet er en del af betingelserne for naturalisation.

At man kan forsørge sig selv og sin familie uden offentlig hjælp. Ved ansøgning om statsborgerskab skal man dokumentere, at man ikke har modtaget visse sociale ydelser i en periode.

En skriftlig erklæring, hvor ansøgeren bekræfter at ville respektere den danske grundlov og danske love. Erklæringen afgives i forbindelse med naturalisation.