Nyt tag på 1974-villa: udvendig eftersiolering, fugtige spær og en kvist fra 1980'erne
Du skal lægge nyt tag på en 1½-etages villa fra 1974: 165 m² tagflade, 27° hældning, nye teglsten og nyt diffusionsåbent undertag. Den eksisterende konstruktion er et koldt tag med 150 mm mineraluld mellem spærene, og der er ingen ventilation af tagrummet. Dampspærren er en ældre alufolie, som er revnet ved mange gennemføringer. Bygherre vil samtidig have 100 mm ekstra isolering lagt oven på spærene for at nå energikravene, og han vil have arbejdet udført »udefra og ind«, så huset kan beboes imens. I den ene tagflade sidder en 1,2 m bred tagkvist fra 1980'erne, og skorstenen er muret op gennem taget med en 900 mm høj inddækning, som umiddelbart ser tæt ud. Der er mørke skjolder på spærernes underside nær skorstenen og ved gavlen, og træet måler 22 % i fugtindhold. Du skal vurdere, om planen kan gennemføres som ønsket.
1. Hvad kan de mørke skjolder ved skorstenen og gavlen skyldes, og hvad betyder det for din plan?
Read the worked answer
Skjolderne er et symptom - du skal finde årsagen, før du isolerer videre.
To sandsynlige forklaringer:
- Kuldebro og konvektion ved gavlen. Gavlen er tynd og kold, og hvis dampspærren ikke slutter tæt mod gavlen, trænger varm, fugtig indeluft ind i det kolde hjørne og kondenserer på spærene.
- Utæt inddækning ved skorstenen. En 900 mm høj inddækning kan se tæt ud ovenfra og alligevel tage vand ind gennem en revne i en fals eller ved overgangen til tagstenene.
Fremgangsmåde:
- Mål fugt i træet - 22 % er for højt; sigt mod cirka 15-18 % før inddækning.
- Skel: Er skjolderne lokale omkring skorstenen, peger det på vand ind. Er de fordelt langs gavlen, peger det på kondens.
- Prøv inddækningen af med vand, og undersøg dampspærren i området.
- Tør ud, og ret kilden. Du lægger ikke ny isolering og nyt undertag oven på vådt træ - så indkapsler du fugten, og råden fortsætter uset.
Først når træet er tørt og kilden udbedret, giver det mening at tale om eftersiolering.
2. Vurder bygherrens ønske om 100 mm udvendig eftersiolering. Hvad skal der ændres, og hvilke krav gælder for dampspærre og ventilation?
Read the worked answer
Planen kan godt gennemføres, men ikke helt som beskrevet.
Når du lægger 100 mm isolering oven på spærene og et nyt undertag direkte ovenpå, ændrer du taget fra koldt tag til varmt tag. Så gælder:
- Dampspærren er afgørende. Den gamle alufolie med revner ved gennemføringer er ikke tæt nok. Den skal repareres grundigt eller erstattes, og alle samlinger og gennemføringer skal tætnes. Ellers får du fugt i den nye udvendige isolering, hvor den ikke kan tørre ud.
- Undertaget skal være diffusionsåbent og lægges som en sammenhængende membran, der kan lede vand væk, hvis der kommer sne ind under teglene. Ved et varmt tag er der ikke et ventileret hulrum over spærene, så undertaget er den klimaskærm, der skal kunne tåle at være fugtig.
- Beholder du et koldt tag, skal der være en reel, sammenhængende ventilation af tagrummet - luftindtag ved skotrenden og luftudtag ved rygningen - samt en luftspalte mellem isolering og undertag.
Derudover: 100 mm oven på spærene hæver tagfladen, så inddækninger ved gavl, skorsten og kvist skal forhøjes, og skotrenden/tagfoden skal tilpasses. Det er her, budgetterne ofte sprænger. Arbejdet »udefra og ind« kræver desuden, at undertaget kan tåle at være eksponeret i perioden - ellers skal der midlertidig afdækning på.
3. Hvilke kritiske punkter skal du særligt styre i inddækningen ved skorstenen, ved gavlen og i overgangen til kvisten?
Read the worked answer
Skorstenen: Inddækningen skal føres op over tagfladen med tilstrækkelig højde og afsluttes tæt i murværket (sålbenk/fals), så vand ikke kan trænge ind bagved. Overgangen mellem inddækning og tegl skal have en bevægelsesfuge, fordi murværk og tag bevæger sig forskelligt. Materialet skal kunne tåle at ligge i vand (bly/zink) og føres ind under tagstenene med tilstrækkelig overlapning.
Gavlen: Her møder taget en kold konstruktion. Der skal være tæthed i dampspærren helt ud til gavlen, og isoleringen skal føres helt ud, så der ikke opstår et koldt hjørne. Gesims/overligger skal have drypklokke og bagfald væk fra facaden.
Kvisten fra 1980'erne: Her mødes to tagflader i en indvalg. Vandet skal føres ned over undertaget i den rigtige rækkefølge, og kvistens eget undertag skal gribes ind under hovedtagets. Kontrollér især, at der er sammenhæng mellem kvistens dampspærre og hovedkonstruktionens - ellers bliver kvisten det sted, hvor fugten samler sig.
Generelt: Overlap og rækkefølge er afgørende - vand skal altid kunne løbe ned over den næste komponent, aldrig ind bagved. Fugemasse er et supplement, ikke en tætning. Lav en tjekliste pr. gennemføring, og tag billeder før lukning.