Tømrersvendeprøven key terms

Skriftlig instruktion på dansk, som arbejdsgiveren udarbejder om arbejdets udførelse og de farer, der er forbundet med det. Den skal gennemgås med den enkelte ansatte, før arbejdet begynder.

Systematisk kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen, herunder risiko for ulykker og nedslidning. Den skal følges op med en skriftlig handlingsplan, og medarbejderne skal inddrages.

Samarbejdsorgan mellem ledelse og medarbejdere om arbejdsmiljøet, typisk med en arbejdsmiljøgruppepr. arbejdsområde. Den skal blandt andet deltage i arbejdspladsvurderingen og i undersøgelse af ulykker.

Udstyr som høreværn, sikkerhedsbriller, støvmaske eller hjelm, der bæres af den enkelte for at beskytte mod en konkret fare. Værnemidler er sidste løsning og erstatter ikke tekniske foranstaltninger.

Betegnelse for et åndedrætsværns evne til at tilbageholde partikler, fx FFP2 eller FFP3. Ved arbejde med sundhedsskadeligt støv, som kvarts fra beton og tegl, kræves en maske, der er egnet til formålet.

Fint støv dannet ved savning, slibning eller boring i materialer med kvarts, fx beton, tegl og sandsten. Det kan give silikose, og arbejdet skal derfor udføres med støvaf sugning eller våd metode.

Midlertidig arbejdsplatform med tilhørende understøttelse, som skal opstilles, ændres og nedtages af personer med særlig kompetence. Rækværk, fodlister og forsvarlig adgang er obligatoriske.

Fare for at falde ned fra højde eller gennem en åbning, når arbejdet foregår over et nærmere fastsat niveau. Sikring kan ske med rækværk, dækning af åbninger eller personligt faldsikringsudstyr.

De tegninger, beskrivelser og beregninger, som bygherren stiller til rådighed, og som arbejdet skal udføres efter. Uoverensstemmelser mellem dokumenterne skal afklares, før arbejdet udføres.

De overordnede mål på en bygning eller konstruktion, fx længde, bredde og højde til kip. De danner grundlag for udsætning og kontrol af alle øvrige mål på tegningen.

Tegning der viser en bygning gennemskåret lodret, så etager, bjælkelag, taghældning og isoleringstykkelser fremgår. Snittet bruges til at kontrollere højder og samlinger i dybden.

Store tegninger i målestok som 1:5 eller 1:10, der viser en konkret samling, fx en tagfod eller et vindueshul. De bruges til at styre materialevalg, rækkefølge og tæthedsdetaljer.

Fast referencehøjde, som alle lodrette mål på bygningen måles i forhold til, ofte gulvhøjden i stueetagen. Det markeres på byggepladsen, så udsætning kan kontrolleres ensartet.

Afmærkning af bygningens placering, hjørner, linjer og højder på grunden eller i byggeriet ud fra tegninger og fastlagte referencer. Udsætningen skal kontrolleres, før støbning eller opbygning begynder.

Kontrol og korrektion af en flades eller en konstruktions retning og planhed, fx med retskinne, vaterpas eller laser. God afretning er forudsætningen for, at efterfølgende lag og beklædninger passer.

Måleværktøj med libeller til at kontrollere, om en flade er vandret eller lodret, og til at overføre højder. Det findes i forskellige længder og skal kontrolleres regelmæssigt for nøjagtighed.

Angivelse af, hvor meget vand træet indeholder, ofte opgjort som fugtprocent af tørvægten. Fugtindholdet påvirker styrke, svind og risiko for svamp, og det skal passe til anvendelsen.

Træets ændring i mål, når det afgiver eller optager fugt. Bevægelsen er størst på tværs af årringene, og derfor skal samlinger og beklædninger have plads til bevægelse.

Industriel behandling, hvor træ i lukket beholder mættes med imprægneringsmiddel under tryk. Behandlingen øger modstandsdygtigheden mod råd og bruges især til konstruktioner tæt på jord og vand.

Nedbrydning af træ forårsaget af svampe, som trives ved høj fugt og utilstrækkelig ventilation. Forebyggelse består i at holde træet tørt, beskytte endetræ og sikre udluftning.

Skråt bærende element i en tagkonstruktion, der går fra tagfod til kip eller til en ås. Spærene overfører tagets last til de bærende vægge eller til en spærfagskonstruktion.

Vandret eller skråt bærende element, som spær eller tagplader understøttes af. Åsens dimension og understøtningsafstand bestemmer, hvor store spændvidder taget kan klare.

Færdig eller på stedet samlet rammekonstruktion af spær, hanebjælke og eventuelle skrå bånd, der bærer taget over en bygnings bredde. Spærfag bruges ofte ved større spændvidder.

Den udbøjning, et bærende element får under last, målt i forhold til den ubelastede stilling. Nedbøjningen skal holdes under de grænser, som dimensioneringen foreskriver, så konstruktionen ikke svigter.

Beregning af et elements mål og materialevalg, så det kan bære de påvirkninger, det udsættes for, med tilstrækkelig sikkerhed. Dimensioneringen skal følge gældende normer og dokumenteres.

Sammenstilling af de laster, som virker samtidigt på en konstruktion, fx egenlast, snelast, vindlast og nyttelast. Kombinationen bruges ved dimensionering og kan være afgørende for resultatet.

Lag under den synlige tagdækning, som skal lede vand, der trænger igennem, væk og beskytte konstruktionen. Undertaget skal være diffusionsåbent og monteres med korrekt overlap.

Tætning af overgange og kanter på taget, fx ved skorsten, tagvindue og tagfod, ofte med metal, bly eller tætningsbånd. Inddækningen skal føre vand ud over tagdækningen.

Tilsigtet luftudskiftning i hulrum som tagrum og krybekældre, så fugt kan føres bort. Manglende ventilation giver kondens, råd og dårligt indeklima.

Folie eller plade på den varme side af isoleringen, som begrænser vanddampens vandring ind i konstruktionen. Den skal være tæt ved samlinger og gennemføringer for at virke.

Konstruktionens evne til at modstå utilsigtet luftstrømning gennem utætheder i klimaskærmen. God lufttæthed begrænser varmetab, træk og risiko for fugtskader i isoleringen.

Måling af bygningens lufttæthed ved at skabe trykforskel med en blæser i en åbning og måle den luftmængde, der trænger ind. Resultatet dokumenterer, om tæthedskravet er opfyldt.

Fuge, der bevidst tillader, at to bygningsdele kan bevæge sig i forhold til hinanden uden at revne eller knække. Den bruges blandt andet ved store facadepartier og ved træbeklædning.

Betegnelse for et materiales eller en bygningsdels ydeevne ved brandpåvirkning, fx REI eller EI med tilhørende minutter. Klasserne angiver, hvor længe en konstruktion bevarer bæreevne og tæthed.

Afgrænset del af en bygning, som er adskilt med brandmodstående konstruktioner for at begrænse brandens spredning. Adskillelsen skal fremgå af brandstrategien og af dokumentationen.

Samlet materiale som tegninger, beregninger, erklæringer og kontrolplaner, der viser, at arbejdet opfylder krav og aftaler. Dokumentationen skal være tilgængelig ved aflevering og senere drift.

Virksomhedens egen systematiske kontrol af udført arbejde mod fastlagte kriterier, med registrering af resultatet. Den skal være planlagt, før arbejdet starter, og afvigelser skal håndteres.

Dokument der angiver, hvilke arbejdsmomenter der skal kontrolleres, hvordan, af hvem og med hvilke acceptkriterier. Kontrolplanen sikrer, at egenkontrol udføres ensartet gennem hele projektet.

Forhold, hvor det udførte arbejde ikke opfylder de aftalte krav eller tegningerne. Afvigelser skal registreres, vurderes og udbedres eller accepteres skriftligt, før arbejdet afleveres.

Regelmæssig pleje som rengøring, slibning og kontrol af værktøj og maskiner, så de virker sikkert og præcist. Sløvt eller defekt værktøj øger risikoen for ulykker og dårligt resultat.

Krav og foranstaltninger, der hindrer, at en maskine skader brugeren, fx gennem afskærmning, nødstop og korrekt betjening. Kontrol af beskyttelsesanordninger hører til den daglige brug.