Blower door viser 2,1 mod kravet 0,8 l/s·m² - 14 spots, 6 stikkontakter og en samling mod den gamle mur
Du er tømrer på en tilbygning på 42 m² til et parcelhus. Bygherre har i udbuddet krævet en lufttæthed på højst 0,8 l/s·m² ved 50 Pa og har aftalt en trykprøvning med blower door, inden lofterne lukkes. Den første prøvning giver 2,1 l/s·m². Dampspærren er en 0,20 mm PE-folie, som er tapet med en almindelig klar pakketape og hæftet med hæftepistol. Der er 14 nedadgående spots i loftet, 6 stikkontakter i ydervæggene, to ventilationsgennemføringer og en samling mod den gamle mur, hvor folien er lagt op over en gammel træbjælke og klemt med en lægte. Over en stor stueloftsbjælke er folien skåret og »bare« tapet oven på træet. Målingen er foretaget en kold dag i februar med 12 °C inde og −3 °C ude, og bygherre mener ikke, at temperaturen kan have betydning. Du skal bruge de næste timer effektivt, for loftet skal lukkes i morgen.
1. Hvordan finder du systematisk de største utætheder på en time, og hvorfor må du ikke bare tætne tilfældigt?
Read the worked answer
Arbejd efter »størst lækage først«.
Metode:
- Sæt blower door til at trykke huset op til cirka 50 Pa.
- Gå systematisk rundt med røgpen og mærk med hånden. Røg, der suges ind eller blæses ud, viser lækagen.
- Suppler med termografi, hvis temperaturforskellen er stor nok - kold udeluft giver kolde striber langs utætheden.
- Notér hver lækage med placering og størrelse, og prioritér efter areal.
Hvorfor ikke tilfældigt: Lækagen vokser med trykket (Q = C·Δpⁿ), og én stor utæthed kan dominere hele resultatet. Størrelsesordenen kan beregnes:
Ved 50 Pa er lufthastigheden gennem en åbning cirka v = √(2·50/1,2) ≈ 9,1 m/s. Med en udstrømningskoefficient på cirka 0,6 giver det omkring 5,5 m³/s pr. m² hul.
- 2,1 l/s·m² over 42 m² = 88 l/s = 0,088 m³/s → ækvivalent hulareal ca. 0,016 m² ≈ 160 cm²
- Kravet 0,8 l/s·m² giver 34 l/s → ca. 0,006 m² ≈ 60 cm²
Du skal altså lukke cirka 100 cm² - svarende til et hul på 10 × 10 cm. Det er realistisk at finde, men kun hvis du går efter de store steder: samlingen mod den gamle mur, loftgennemføringerne og den skårne folie over stueloftsbjælken.
2. Vurder de fire detaljer - spots, stikkontakter, ventilationsgennemføringer og samlingen mod den gamle mur. Hvad er de typiske fejl, og hvordan skal de løses?
Read the worked answer
1. Spots (14 stk.). Almindelige spots bryder dampspærren med et stort rundt hul, og varmen fra spotten øger konvektionen. Løsning: brug damptæt spotdåse/indfatning, hvor folien klemmes tæt i dåsen, og tætningsringen slutter til loftet. Fejlen er at skære hul og »tætne« med fugemasse rundt om kanten.
2. Stikkontakter i ydervæg (6 stk.). Hullet i folien er ofte større end dåsen. Løsning: tæt indmuringsdåse eller mansjet, som folien klæbes til, og som slutter om kablet. Fejlen er at trække folien bag dåsen og tro, at det er tæt.
3. Ventilationsgennemføringer. Her skal bruges en fabriksfremstillet manchet eller en tæt »bukse«, som klæbes til folien hele vejen rundt, og røret skal være tæt i samlingen. Fejlen er at tape direkte på det isolerede rør.
4. Samlingen mod den gamle mur. Dette er den største risiko. Folien er lagt op over en gammel bjælke og klemt med en lægte - men træ bevæger sig og tørrer ind, så klemningen bliver utæt. Løsning: folien føres ind på et fast, rent og støvfrit underlag og klæbes med et egnet tætningsbånd, eller der etableres en bevægelsesfuge, som stadig er lufttæt.
Generelt: Almindelig klar pakketape er ikke beregnet til dampspærre og slipper over tid. Brug et dokumenteret dampspærresystem, hvor tape, mansjetter og folie er testet sammen. Og hæftepistolen laver huller - dem skal du tætne.
3. Er 2,1 l/s·m² et retvisende tal? Hvad skal du være opmærksom på ved målingen i februar, og hvordan dokumenterer du, at kravet er opfyldt?
Read the worked answer
Tallet er brugbart, men du skal kende betingelserne.
- Ved 12 °C inde og −3 °C ude er der 15 K forskel og dermed en skorstenseffekt, som giver et ekstra tryk over højden. Målingen skal derfor korrigeres for »zero-flow pressure« og vind, og resultatet skal rapporteres som n50 ved referencetrykket 50 Pa - ikke som en rå måling.
- Mål i det høje trykområde og med flere punkter, så du kan bestemme flowkoefficient og eksponent. En enkelt måling ved 50 Pa er ikke nok til at dokumentere et krav.
- Vind skal være lav under prøvningen. Ellers svinger resultatet, og du risikerer at jagte lækager, der ikke findes.
- Dokumentation: Rapport med dato, inde-/udetemperatur, vindforhold, tryk og flow samt en beskrivelse af de udbedringer, der er udført mellem prøvningerne. Tag billeder af tætningerne, før de lukkes.
- Er resultatet stadig over 0,8 efter første runde, skal der laves en ny prøvning, før loftet lukkes. Når loftet er lukket, er de fleste af de 100 cm² hul utilgængelige.
Sig til bygherren, at temperaturen sagtens kan flytte resultatet - derfor skal prøvningen gentages under sammenlignelige forhold, hvis der er tvivl om, hvorvidt kravet er nået.