Tømrersvendeprøven study materials
Tømrersvendeprøven study resources

Tømrersvendeprøven practice questions

One question at a time. Build your Tømrersvendeprøven understanding.

First 50 of 200 questions. Each one lists the choices, the correct answer, and an explanation. The checker at the top of this page saves progress in this browser when it is available.

Continue in the practice tool above to load more questions, 50 at a time.

Question 1Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvilken type personligt værnemidler er obligatorisk ved støjende arbejde som f.eks. brug af rundsav eller hammer på byggepladsen, når støjniveauet overstiger 85 dB(A)?

  1. Sikkerhedsfodtøj med tådæksel
  2. Støvmaske af klasse FFP3
  3. Sikkerhedsbriller med sidebeskyttelse
  4. Høreværn, fx ørepropper eller høreværnshovedtelefoner Correct answer.

Explanation

Når den daglige støjbelastning overstiger 85 dB(A), skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed og sikre, at det anvendes. Grænsen følger Arbejdstilsynets regler om støj på arbejdspladsen, hvor høreværn er obligatorisk over denne værdi. De øvrige værnemidler beskytter mod andre farer og erstatter ikke høreværn ved støj.

Question 2Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvad er den korrekte fremgangsmåde, når en tømrer skal arbejde på et tag med faldhøjde over 2 meter?

  1. Arbejdet kan udføres uden sikring, hvis man er erfaren
  2. Der skal etableres kollektiv sikring som rækværk eller stillads, eller anvendes personlig faldsikring Correct answer.
  3. Det er tilstrækkeligt at bære sikkerhedshjelm
  4. Man kan nøjes med at markere fareområdet med afspærringsbånd

Explanation

Ved arbejde i højden skal faldrisikoen fjernes eller begrænses mest muligt, først ved kollektiv sikring som rækværk, stillads eller sikkerhedsnet. Personlig faldsikring anvendes, når kollektiv sikring ikke er mulig eller praktisk gennemførlig. Erfaring eller hjelm alene fjerner ikke faldrisikoen.

Question 3Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvilken myndighed fører tilsyn med, at arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelser overholdes på byggepladsen?

  1. Beredskabsstyrelsen
  2. Kommunens byggesagsafdeling
  3. Arbejdstilsynet Correct answer.
  4. Erhvervsstyrelsen

Explanation

Arbejdstilsynet er den statslige tilsynsmyndighed på arbejdsmiljøområdet og fører tilsyn med overholdelsen af arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser. Kommunen behandler byggesager efter byggeloven, men fører ikke arbejdsmiljøtilsyn. De øvrige nævnte myndigheder har andre opgaver.

Question 4Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

En tømrer skal skære i imprægneret træ indendørs i et lukket rum. Hvilken foranstaltning er mest korrekt for at begrænse eksponeringen for støv?

  1. Man arbejder hurtigere for at forkorte eksponeringstiden
  2. Man anvender udsugning ved maskinen og bærer åndedrætsværn, hvis udsugning ikke er tilstrækkelig Correct answer.
  3. Man åbner et vindue og fortsætter uden yderligere tiltag
  4. Man bærer handsker og hjelm under arbejdet

Explanation

Støv fra imprægneret træ kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, og kilden skal begrænses ved udsugning eller anden procesventilation. Hvis udsugningen ikke er tilstrækkelig, skal der suppleres med åndedrætsværn som personlig beskyttelse. Udluftning alene og hurtigere arbejde er ikke tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger.

Question 5Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvad betyder det, at en arbejdsulykke skal anmeldes til Arbejdstilsynet via EASY?

  1. At kommunen automatisk anmelder ulykken på arbejdsgiverens vegne
  2. At ulykken kun skal registreres i virksomhedens egen ulykkesbog
  3. At den ansatte selv skal kontakte Arbejdstilsynet telefonisk samme dag
  4. At arbejdsgiveren skal indberette ulykken digitalt, når den har medført fravær ud over den dag, ulykken skete Correct answer.

Explanation

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker til Arbejdstilsynet gennem indberetningssystemet EASY, når ulykken har medført fravær ud over ulykkesdagen. Anmeldelsen er arbejdsgiverens ansvar og sker digitalt. Registrering i en intern ulykkesbog erstatter ikke anmeldelsen.

Question 6Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvilket krav stiller arbejdsmiljøreglerne til arbejdsgiverens instruktion af en ny tømrerlærling, der skal betjene en bordrundsav?

  1. Instruktion er kun nødvendig ved maskiner med CE-mærkning
  2. Lærlingen skal have instruktion og oplæring, før arbejdet påbegyndes, og instruktionen skal dokumenteres Correct answer.
  3. Instruktion kan udskydes, indtil lærlingen selv spørger
  4. Det er tilstrækkeligt, at lærlingen har læst maskinens manual

Explanation

Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejdere får den nødvendige oplæring og instruktion i sikker udførelse af arbejdet, før opgaven påbegyndes. Instruktionen skal være tilpasset arbejdets art og skal kunne dokumenteres. Manualer og egen nysgerrighed erstatter ikke arbejdsgiverens instruktionspligt.

Question 7Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvad er formålet med en sikkerhedsorganisation på en byggeplads med flere end 10 ansatte?

  1. At føre tilsyn med byggeriets overensstemmelse med bygningsreglementet
  2. At sikre medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøarbejdet gennem valgte sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere Correct answer.
  3. At udarbejde virksomhedens årsregnskab
  4. At godkende byggetilladelser på vegne af kommunen

Explanation

Sikkerhedsorganisationen skal sikre, at medarbejderne inddrages i arbejdsmiljøarbejdet, og består af valgte sikkerhedsrepræsentanter og repræsentanter for arbejdsgiveren. Den behandler arbejdsmiljøspørgsmål og medvirker til at forebygge ulykker og sygdom. Regnskab og byggetilladelser ligger uden for dens opgaver.

Question 8Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Under opførelsen af en bygning skal der etableres en arbejdspladsvurdering (APV). Hvornår skal APV'en som minimum revideres?

  1. Kun når Arbejdstilsynet kræver det efter et tilsynsbesøg
  2. Når bygherren skifter entreprenør
  3. Kun når der ansættes nye medarbejdere
  4. Når der sker ændringer i arbejdet eller arbejdsforholdene, og ellers med faste intervaller, typisk hvert tredje år Correct answer.

Explanation

APV skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsforholdene, som har betydning for arbejdsmiljøet. Derudover skal APV'en gennemgås med faste mellemrum, typisk hvert tredje år, for at sikre, at den fortsat er dækkende. Revisionen er ikke begrænset til ansættelser eller tilsynsbesøg.

Question 9Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

En tømrer skal arbejde i en skakt, hvor der kan være ophobet gas. Hvilken foranstaltning skal gennemføres, før arbejdet påbegyndes?

  1. Der skal foretages måling af luftkvaliteten og etableres ventilation samt sikres redningsmuligheder Correct answer.
  2. Man tænder lyset og arbejder hurtigt for at undgå ophold
  3. Man kan arbejde alene, hvis skakten er under 2 meter dyb
  4. Det er tilstrækkeligt at bære støvmaske

Explanation

Arbejde i lukkede rum og skakter kræver, at atmosfæren undersøges for iltmangel og farlige gasser, før man går ned. Der skal etableres ventilation og sikres mulighed for redning og kommunikation, og arbejdet skal planlægges som et særligt risikofyldt arbejde. Lys og hurtigt arbejde erstatter ikke disse foranstaltninger.

Question 10Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvad er arbejdsgiverens pligt ved anvendelse af kemiske produkter som lim og lak på byggepladsen?

  1. At undlade at oplyse om kemikalier for at undgå utryghed
  2. At sikre, at der foreligger sikkerhedsdatablade og en kemisk risikovurdering, samt at produkterne opbevares og anvendes forsvarligt Correct answer.
  3. At opbevare alle kemikalier i arbejdstagernes skabe
  4. At sørge for, at kemikalierne kun anvendes af arbejdslederen

Explanation

Arbejdsgiveren skal sikre, at der er adgang til sikkerhedsdatablade for de kemiske produkter, der anvendes, og at der udarbejdes en kemisk risikovurdering med passende foranstaltninger. Produkterne skal opbevares og anvendes på en måde, der begrænser eksponeringen. Oplysningspligt og inddragelse af medarbejderne er en del af arbejdsmiljøarbejdet.

Question 11Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvilken regel gælder for unge under 18 år, der arbejder som tømrerlærling på byggepladsen?

  1. De må kun arbejde om natten
  2. De må udføre alle arbejdsopgaver, hvis de har samtykke fra forældrene
  3. De må ikke udføre arbejde, der er farligt for deres sikkerhed eller sundhed, og der gælder særlige regler for arbejdstid og oplæring Correct answer.
  4. De er fritaget for arbejdsmiljøinstruktion, fordi de er under oplæring

Explanation

Unge under 18 år er omfattet af særlige beskyttelsesregler, som forbyder farligt arbejde og begrænser arbejdstiden. Arbejdsgiveren skal sikre forsvarlig oplæring og tilsyn, og forældresamtykke kan ikke gøre farligt arbejde tilladt. Undtagelser kræver konkret vurdering og er ikke generelle.

Question 12Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvilken foranstaltning er den primære ved håndtering af et tungt træelement, der skal løftes manuelt?

  1. At løfte hurtigt for at undgå belastning
  2. At løfte med rank ryg og bruge benene, eventuelt med hjælpemidler eller hjælp fra en kollega Correct answer.
  3. At holde vejret under løftet
  4. At bære elementet på skulderen alene

Explanation

Ved manuelle løft skal arbejdet tilrettelægges, så belastningen begrænses, og der bør anvendes tekniske hjælpemidler eller assistance, når byrden er tung. Løfteteknik med rank ryg og brug af benene reducerer belastningen på lænden. Hurtige løft og tilbageholdt vejrtrækning øger risikoen for skader.

Question 13Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvad skal en tømrer gøre, hvis en maskine på byggepladsen viser sig at mangle beskyttelseskappe over savklingen?

  1. Selv reparere maskinen med det samme uden at informere nogen
  2. Låne maskinen ud til en kollega, der har mere erfaring
  3. Fortsætte arbejdet med ekstra forsigtighed
  4. Stoppe brugen af maskinen, sikre den mod brug og rapportere fejlen til arbejdsgiveren Correct answer.

Explanation

Manglende beskyttelseskappe er en alvorlig sikkerhedsmangel, og maskinen må ikke anvendes. Den skal tages ud af drift og sikres mod brug, og fejlen skal rapporteres til arbejdsgiveren, som sørger for udbedring. Reparation og videregivelse uden rapportering er ikke i overensstemmelse med reglerne.

Question 14Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvad indebærer arbejdsgiverens pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) på byggepladsen?

  1. At registrere medarbejdernes uddannelsesniveau
  2. At kortlægge arbejdsmiljøproblemer, vurdere risikoen og beskrive løsninger samt følge op på dem Correct answer.
  3. At beskrive byggeriets arkitektur og materialevalg
  4. At beregne byggeomkostninger og tidsplan

Explanation

APV er en kortlægning af arbejdsmiljøforholdene, hvor risici vurderes, og der beskrives konkrete løsninger med tilhørende handlingsplan og opfølgning. Formålet er at forebygge ulykker og arbejdsbetinget sygdom. Arkitektur, økonomi og uddannelsesregistrering er ikke en del af APV.

Question 15Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

En byggeplads har flere entreprenører, der arbejder samtidigt i samme område. Hvem har ansvaret for at koordinere sikkerheden mellem dem?

  1. Bygherren eller den af bygherren udpegede koordinator, som skal sikre koordinering af arbejdsmiljøet Correct answer.
  2. Arbejdstilsynet, som koordinerer arbejdet på pladsen
  3. Leverandøren af træmaterialerne
  4. Kun den enkelte tømrer

Explanation

Når flere virksomheder arbejder på samme byggeplads, skal der være en koordinering af arbejdsmiljøindsatsen, og bygherren har ansvar for at udpege en koordinator. Koordinatoren sikrer, at sikkerhedshensyn samordnes mellem entreprenørerne. Den enkelte håndværker og leverandøren har ikke dette overordnede koordineringsansvar.

Question 16Arbejdsmiljø, sikkerhed og lovgrundlag (working environment, safety and regulation)

Hvilken bestemmelse gælder for arbejdsgiverens pligt til at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i henhold til arbejdsmiljøloven?

  1. Ansvaret ligger alene hos den enkelte medarbejder, fordi denne kender sin egen arbejdssituation
  2. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet, så sikkerhed og sundhed er i orden, og kan ikke overlade ansvaret til den enkelte ansatte alene Correct answer.
  3. Ansvaret overgår til bygherren, når arbejdet starter
  4. Ansvaret påhviler udelukkende Arbejdstilsynet

Explanation

Arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgiveren at sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, og at arbejdet tilrettelægges med passende forebyggelse. Medarbejderne har pligt til at medvirke, men det overordnede ansvar ligger hos arbejdsgiveren. Ansvaret kan ikke overlades til den enkelte eller til myndigheden.

Question 17Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

På en plantegning i målestok 1:50 måler en væg 84 mm. Hvor lang er væggen i virkeligheden?

  1. 4,80 m
  2. 2,10 m
  3. 8,40 m
  4. 4,20 m Correct answer.

Explanation

Ved målestok 1:50 svarer 1 mm på tegningen til 50 mm i virkeligheden. 84 mm ganges med 50 og giver 4200 mm, altså 4,20 m. Omregningen fra millimeter til meter kræver, at man dividerer med 1000 efter multiplikationen.

Question 18Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Hvilken betegnelse bruges på en dansk byggetegning om den vandrette højde over et fast referencepunkt, typisk DVR90?

  1. Niveau
  2. Modul
  3. Kote Correct answer.
  4. Stigning

Explanation

Kote angiver en højde i meter over et fast referenceplan, oftest DVR90 i dansk byggeri. Koten skrives typisk med to eller tre decimaler og bruges til at fastlægge gulve, fundamenter og afløb. Modul og stigning beskriver noget andet.

Question 19Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

En snitlinje på en plantegning er markeret med et A i den ene ende og et A i den anden. Hvad fortæller bogstavet, at man finder på den tilhørende snittegning?

  1. Hvilket materiale den pågældende væg er opført i
  2. Hvilken målestok snittet er tegnet i
  3. Hvilken etage snittet er taget på
  4. Hvilken side af snittet der er set mod, og hvilken retning man ser i Correct answer.

Explanation

Snitlinjer markeres normalt med bogstaver eller tal i begge ender, og pile i enderne viser synsretningen. Bogstavet A knytter plantegningens snitlinje sammen med den snittegning, der er mærket A. Dermed kan man se, hvilken del af bygningen snittet viser.

Question 20Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Du skal udsætte en ret vinkel til en bygning med 3-4-5-metoden. Du afsætter 3,00 m langs den ene facade og 4,00 m langs den anden. Hvor lang skal diagonalen være, hvis vinklen er ret?

  1. 7,00 m
  2. 4,50 m
  3. 6,00 m
  4. 5,00 m Correct answer.

Explanation

3-4-5-metoden bygger på Pythagoras' læresætning, hvor 3² + 4² = 5². Med benene 3,00 m og 4,00 m bliver diagonalen derfor 5,00 m. Metoden kan skaleres, f.eks. med 6-8-10, uden at forholdet ændres.

Question 21Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Hvad er formålet med en målebordsbladsangivelse eller et koordinatsæt i UTM på en udsætningsplan?

  1. At fastlægge bygningens placering entydigt i forhold til et landsdækkende referencesystem Correct answer.
  2. At angive bygningens etagehøjde over terræn
  3. At vise hvilken entreprenør der har ansvaret for udsætningen
  4. At bestemme hvilken målestok tegningen er udført i

Explanation

Koordinater i et landsdækkende system som UTM giver en entydig placering, som kan genfindes med totalstation eller GNSS. Det er afgørende, når bygningen skal udsættes præcist i terræn og kontrolleres senere. Højder og ansvarsforhold angives andre steder.

Question 22Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

På en plantegning står der 240 ved en døråbning uden nærmere angivelse. Hvilken enhed og betydning er standard i dansk byggetegning?

  1. 240 cm², altså åbningens areal
  2. 240 mm, altså åbningens højde
  3. 240 mm, altså en åbningsbredde på 24 cm Correct answer.
  4. 240 cm, altså en åbningsbredde på 2,4 m

Explanation

På danske byggetegninger angives mål normalt i millimeter uden enhedsbetegnelse. Tallet 240 betyder derfor 240 mm, hvilket svarer til en åbningsbredde på 24 cm. Det er en almindelig dørbredde i boligbyggeri.

Question 23Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

En tegning er mærket med målestok 1:20. Hvor mange gange skal du forstørre et målt afstand på tegningen for at få det virkelige mål?

  1. 1/20 gang
  2. 20 gange Correct answer.
  3. 200 gange
  4. 2 gange

Explanation

Målestok 1:20 betyder, at 1 enhed på tegningen svarer til 20 enheder i virkeligheden. Man ganger derfor det målte tal med 20 for at få det virkelige mål. Målestokken er et forhold, ikke en fast forskel.

Question 24Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Hvad viser en niveaulinje eller en koteangivelse på en situationsplan typisk om terrænet omkring bygningen?

  1. Fundamentets bredde ved den pågældende linje
  2. Terrænets højde i forhold til DVR90 ved den pågældende linje Correct answer.
  3. Bygningens facadehøjde ved tagfoden
  4. Afløbsledningens diameter

Explanation

Niveaulinjer og koter på situationsplanen viser terrænets højde over DVR90. De bruges til at vurdere faldforhold, afvanding og placering af bygningen i terrænet. Facadehøjder og ledningsdimensioner angives andre steder.

Question 25Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Du skal kontrollere, at en bygnings facade er parallel med en naboskel. Hvilken metode er mest hensigtsmæssig ved udsætning i marken?

  1. At måle facadens længde og sammenligne med tegningens mål
  2. At kontrollere diagonalerne i bygningens grundrids
  3. At måle højden på bygningens fundament
  4. At måle afstanden fra facaden til skellet flere steder og kontrollere, at afstanden er ens Correct answer.

Explanation

Parallelitet kontrolleres ved at måle den vinkelrette afstand mellem de to linjer på flere punkter. Er afstanden ens hele vejen, er linjerne parallelle. De øvrige målinger siger intet om parallelitet mellem facade og skel.

Question 26Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Hvad betyder det, når en dør på plantegningen er vist med en buet linje og en cirkelbue?

  1. Det viser dørens hængselsmærke og fabrikat
  2. Det viser dørens slagretning og den plads, dørbladet kræver ved åbning Correct answer.
  3. Det viser, at døren er en branddør
  4. Det viser dørens lydisolerende egenskaber

Explanation

Den buede linje angiver dørbladets bevægelse, når døren åbnes, og viser dermed slagretningen. Det er vigtigt for at kontrollere, at døren ikke kolliderer med inventar eller andre døre. Brand- og lydkrav angives med bogstavkoder eller tekst.

Question 27Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

En bygning skal udsættes med udgangspunkt i et kendt punkt og en kendt retning. Hvad kaldes den vinkel, der angives fra en fast nordretning med uret til den ønskede linje?

  1. Skæringsvinkel
  2. Kotevinkel
  3. Hældningsvinkel
  4. Retningsvinkel Correct answer.

Explanation

Retningsvinklen måles fra en fast nordretning og med uret til den ønskede linje. Den bruges sammen med afstanden til at beregne eller udsætte et punkt. De øvrige betegnelser dækker andre geometriske forhold.

Question 28Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

På en plantegning er en væg vist med en dobbelt linje og en skravering i midten. Hvad angiver skraveringen typisk?

  1. Væggens højde over gulv
  2. At væggen er en let skillevæg uden bæreevne
  3. Væggens materiale eller opbygning Correct answer.
  4. At væggen er ny og skal opføres

Explanation

Skraveringer i plantegninger angiver normalt materialetype eller opbygning, f.eks. tegl, beton eller isolering. Skraveringen giver dermed et hurtigt indtryk af væggens konstruktion. Højder og bæreevne angives med andre virkemidler.

Question 29Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Du skal udsætte et fundament med en totalstation ud fra kendte koordinater. Hvilken oplysning er nødvendig for at kunne stille instrumentet op korrekt?

  1. Målestokken på den tegning, du bruger
  2. Fundamentets bredde og højde
  3. Bygningens samlede etageareal
  4. Koordinaterne til et kendt opstillingspunkt og et kendt orienteringspunkt Correct answer.

Explanation

Totalstationen skal stilles op på et punkt med kendte koordinater og orienteres mod et andet kendt punkt. Derefter kan instrumentet beregne retning og afstand til de ønskede punkter. Fundamentmål og arealer er ikke nødvendige for opstillingen.

Question 30Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Hvad er en vigtig kontrol ved aflæsning af en målebords- eller plantegning, inden du begynder at udsætte?

  1. At kontrollere at tegningen er foldet korrekt
  2. At kontrollere at titelfeltet er skrevet med stort bogstav
  3. At kontrollere at målene er angivet i centimeter
  4. At kontrollere at summerne af delmål stemmer med de samlede mål på tegningen Correct answer.

Explanation

Ved at summere delmål og sammenligne med totalmål opdager man tastefejl og modstridende mål på tegningen. Det er en effektiv kontrol, før man overfører mål til virkeligheden. Formelle forhold som foldning og bogstaver har ingen betydning for målene.

Question 31Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

En trappe er på snittegningen vist med en samlet højde på 2 700 mm og 15 ens trin. Hvordan beregnes stigningen pr. trin?

  1. 2 700 mm ganget med 15
  2. 2 700 mm divideret med 15, altså 180 mm Correct answer.
  3. 2 700 mm divideret med 14, altså ca. 193 mm
  4. 2 700 mm divideret med 16, altså ca. 169 mm

Explanation

Ved en trappe med 15 ens trin fordeles den samlede højde på antallet af trin. 2700 mm divideret med 15 giver 180 mm pr. stigning. Det er en almindelig og behagelig stigning i boligbyggeri.

Question 32Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Hvad angiver betegnelsen "færdig gulvkote" på en snittegning?

  1. Afstanden fra gulv til loft
  2. Tykkelsen af gulvbelægningen
  3. Højden af det færdige gulv over DVR90 Correct answer.
  4. Højden af det rå betondæk før afretning

Explanation

Færdig gulvkote angiver højden af det færdige gulv målt over DVR90. Den bruges til at styre opbygningen af gulvet og til at kontrollere, at rumhøjder og døråbninger passer. Rå dækhøjde og belægningstykkelse er separate oplysninger.

Question 33Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Du opdager, at to mål på samme tegning ikke stemmer overens: en samlet længde er angivet til 4 800 mm, mens delmålene summerer til 4 850 mm. Hvad er den korrekte fremgangsmåde?

  1. Vælge det mindste mål, fordi det altid er det sikreste
  2. Ignorere delmålene og bruge det samlede mål uden videre
  3. Bruge gennemsnittet af de to mål
  4. Standse udsætningen og få afklaret målet hos den ansvarlige projekterende, før der arbejdes videre Correct answer.

Explanation

Modstridende mål er en fejl på tegningen, som skal afklares af den projekterende, før udsætning. Ellers risikerer man at bygge efter forkerte mål. Man må ikke selv gætte eller vælge et gennemsnit.

Question 34Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Hvad er formålet med at opstille en arbejdslinje eller "profil" på terræn ved udsætning af et byggeri?

  1. At vise hvor stilladset skal placeres
  2. At angive terrænets højde over DVR90
  3. At give en fast reference, hvorfra afstande kan måles og kontrolleres under arbejdet Correct answer.
  4. At markere bygningens endelige facadelinje præcist

Explanation

Profiler opstilles uden for byggegruben og giver en stabil reference, som kan bruges til at måle og kontrollere afstande, når fundamentet graves ud. De erstatter ikke de endelige facadelinjer, men gør det muligt at genfinde dem. Højder og stillads er separate forhold.

Question 35Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

En tegning viser et tag med hældningen 1:4. Hvor mange millimeter stiger taget over en vandret længde på 2 000 mm?

  1. 500 mm Correct answer.
  2. 250 mm
  3. 2 000 mm
  4. 800 mm

Explanation

Hældningen 1:4 betyder, at taget stiger 1 enhed for hver 4 enheder vandret. Over 2000 mm vandret bliver stigningen 2000 divideret med 4, altså 500 mm. Hældningsforholdet er et fast forhold mellem lodret og vandret.

Question 36Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Hvilken oplysning finder du typisk i titelfeltet på en byggetegning?

  1. Tegningsnummer, målestok, dato og revision Correct answer.
  2. Terrainets koter omkring bygningen
  3. Bygningens brandklasse og lydkrav
  4. Antallet af døre i bygningen

Explanation

Titelfeltet indeholder formelle oplysninger som tegningsnummer, målestok, dato og revisionsstatus. Det bruges til at sikre, at man arbejder efter den nyeste og korrekte tegning. Brandkrav, koter og dørtal findes i selve tegningen eller i særskilte skemaer.

Question 37Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Ved udsætning af et afløbsanlæg skal faldet kontrolleres. Et afløbsstræk er 12,0 m langt og skal have et fald på 1:60. Hvor stor er højdeforskellen mellem de to ender?

  1. 200 mm Correct answer.
  2. 720 mm
  3. 60 mm
  4. 120 mm

Explanation

Faldet 1:60 betyder, at højden ændres 1 enhed for hver 60 enheder længde. 12,0 m divideret med 60 giver 0,20 m, altså 200 mm. Faldet er et forhold mellem højdeforskel og længde.

Question 38Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

På en plan- og facadetegning er der angivet en bygningshøjde på 6 300 mm over terræn og en taghældning på 30 grader. Hvilken oplysning er nødvendig for at kontrollere, at tagets højde over terræn stemmer?

  1. Tagets farve og overfladebehandling
  2. Bygningens samlede etageareal
  3. Antallet af tagsten pr. kvadratmeter
  4. Tagets vandrette udstrækning og den valgte højdereference Correct answer.

Explanation

For at kontrollere taghøjden skal man kende tagets vandrette udstrækning og den højdereference, som højden er målt fra. Med hældning og udstrækning kan man beregne den lodrette stigning. Farve og tagsten har ingen betydning for højden.

Question 39Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Hvad betyder det, når en tegning er markeret som "revideret" med et revisionsbogstav?

  1. At tegningen er ændret i forhold til en tidligere version, og at ændringen kan spores i revisionsfeltet Correct answer.
  2. At tegningen er udarbejdet af en ny tegnestue
  3. At tegningen kun må bruges til tilbudsberegning
  4. At tegningen er godkendt af kommunen

Explanation

Et revisionsbogstav viser, at tegningen er ændret, og revisionsfeltet beskriver ændringen og datoen. Det er vigtigt at arbejde efter den nyeste revision for at undgå fejl. Godkendelse og brugsrettigheder fremgår af andre oplysninger.

Question 40Tegningslæsning, opmåling og udsætning (drawing reading, measurement and setting out)

Du skal kontrollere, at en bygning er udsat med rette mål i forhold til en fast reference. Hvilken fremgangsmåde giver den bedste kontrol af den samlede geometri?

  1. At måle bygningens diagonale mål og sammenligne med de mål, der følger af tegningens længde og bredde Correct answer.
  2. At kontrollere, at alle mål er afsat med samme målebånd
  3. At tælle antallet af hjørner i grundridset
  4. At måle bygningens højde og sammenligne med snittegningen

Explanation

Diagonalmål afslører, om grundridset er retvinklet og har de rigtige dimensioner, fordi diagonalen afhænger af både længde og bredde. Sammenligningen med de beregnede mål giver en samlet kontrol. Højdemålinger og målebåndets identitet kontrollerer ikke geometrien i plan.

Question 41Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

Hvilken tresort brukes tradisjonelt til utvendig kledning i Norge fordi den har naturlig råtebestandighet i kjerneveden?

  1. Gran
  2. Bjørk
  3. Osp
  4. Furu Correct answer.

Explanation

Furu har en kjerneved som inneholder harpiks og ekstraktstoffer som gjør den mer motstandsdyktig mot råte enn yteveden, og den har derfor vært det vanligste materialet i utvendig kledning. Gran har svakere naturlig bestandighet og brukes helst impregnert eller til innvendige formål. Bjørk og osp har ingen slik råtebestandig kjerneved.

Question 42Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

Hva er hovedgrunnen til at konstruksjonsvirke leveres med en angitt fuktkvote ved levering?

  1. For å gjøre overflaten lettere å male
  2. For å redusere vekten slik at transporten blir billigere
  3. For å øke trykkfastheten utover tresortens naturlige verdi
  4. For å hindre krymping og sprekkdannelse etter innbygging Correct answer.

Explanation

Tre krymper når det tørker ut, og dersom fuktig virke bygges inn vil krympingen gi sprekker, glis og deformasjoner i konstruksjonen. Ved å levere virket med en fuktkvote tilpasset bruksmiljøet reduseres denne etterfølgende bevegelsen. Fuktkvoten påvirker ikke trykkfastheten utover det som følger av fuktinnholdet, og vekt og malbarhet er sekundære hensyn.

Question 43Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

Hvilken egenskap kjennetegner limtre (LVL unntatt) sammenlignet med tilsvarende massivt tømmer?

  1. Det tåler ikke fukt og må alltid stå innendørs
  2. Det krymper mer enn massivt virke i lengderetningen
  3. Det har lavere fasthet fordi limet svekker fiberstrukturen
  4. Det kan produseres i lengder og tverrsnitt som massivt virke ikke kan leveres i Correct answer.

Explanation

Limtre limes sammen av lameller og kan derfor produseres i store tverrsnitt og lange lengder som ikke er tilgjengelig som massivt tømmer. Samtidig sorteres og plasseres lamellene slik at feil reduseres, og fastheten blir jevnere. Limtre krymper minimalt i lengderetningen og kan brukes utendørs med riktig beskyttelse.

Question 44Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

Hva er den viktigste funksjonen til en vindsperre i en isolert yttervegg av tre?

  1. Å erstatte dampsperren på varm side
  2. Å hindre at vind og fuktig luft trenger inn i isolasjonen Correct answer.
  3. Å gi veggen trykkfasthet mot snølast
  4. Å bære den utvendige kledningen

Explanation

Vindsperren skal stoppe luftbevegelse gjennom veggen slik at isolasjonsevnen beholdes og fuktig inneluft ikke driver inn i konstruksjonen. Den er normalt diffusjonsåpen slik at fukt kan tørke utover. Den bærer ikke kledningen og erstatter ikke dampsperren.

Question 45Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

Hvilken type plate er normalt best egnet som underlag for flislegging i et våtrom på trebjelkelag?

  1. Spånplate
  2. Sementbasert fiberplate Correct answer.
  3. Gipsplate
  4. Kryssfiner av furu

Explanation

Sementbaserte fiberplater tåler fukt og gir et stabilt, stivt underlag som flis og membran kan festes til i våtrom. Gips og spån sveller og mister fasthet ved fuktpåvirkning, og vanlig kryssfiner er ikke dimensjonert for dette formålet alene.

Question 46Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

Hva menes med at en trematerialkvalitet er «sortert etter fasthetsklasse» som C24?

  1. At virket har fuktkvote på 24 prosent
  2. At virket er impregnert mot råte i klasse 24
  3. At virket er 24 mm tykt
  4. At virket er visuelt eller maskinelt sortert og tilordnet dokumenterte fasthetsverdier Correct answer.

Explanation

Fasthetsklasser som C24 angir dokumenterte karakteristiske verdier for bøyning, trykk og strekk, basert på visuell eller maskinell sortering. Klassen sier ingenting om impregnering, fuktkvote eller tykkelse. Prosjektering av bærende trekonstruksjoner forutsetter at slike klasser brukes.

Question 47Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

En tømrer skal velge materiale til utvendig terrassebord som skal stå ubehandlet i et fuktig klima. Hvilket valg er faglig best begrunnet?

  1. Trykkimpregnert furu eller en naturlig bestandig tresort som kjerneved av lerk Correct answer.
  2. Ubehandlet gran, fordi den er billigst
  3. Bjørk, fordi den har høy overflatehardhet
  4. Osp, fordi den er lett og lett å skjære

Explanation

Terrassebord utsettes for fukt, sol og slit, og materialet må enten være trykkimpregnert eller ha naturlig bestandig kjerneved. Lerk er et eksempel på en tresort med råtebestandig kjerneved som egner seg ubehandlet. Osp, bjørk og ubehandlet gran råtner raskt under slike forhold.

Question 48Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

Du skal skru sammen en bærende konstruksjon utendørs. Hvorfor bør du velge varmforsinkede eller syrefaste skruer framfor elektrolytisk forsinkede?

  1. Fordi varmforsinkede skruer har høyere strekkfasthet enn andre skruer
  2. Fordi syrefaste skruer gir bedre feste i impregnert virke enn stålskruer
  3. Fordi et tykkere og mer slitesterkt sinkbelegg gir bedre korrosjonsbeskyttelse utendørs Correct answer.
  4. Fordi elektrolytisk forsinkede skruer ikke kan brukes i tre

Explanation

Varmforsinking gir et tykt sinklag som beskytter stålet langt bedre mot korrosjon enn den tynne elektrolytiske forsinkelsen. Utendørs og i kontakt med trykkimpregnert virke er korrosjonsbelastningen høy, og feil skruevalg gir rust og svekket forbindelse. Skruetype påvirker ikke strekkfastheten i seg selv.

Question 49Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

Hvorfor er det problematisk å legge en diffusjonstett plastfolie på utsiden av isolasjonen i en trevegg?

  1. Fordi plasten ikke tåler UV-stråling
  2. Fordi plasten gir dårligere varmeisolering enn vindsperre
  3. Fordi plasten reagerer kjemisk med mineralull
  4. Fordi fukt som trenger inn i veggen da blir stengt inne og ikke kan tørke utover Correct answer.

Explanation

Fukt som kommer inn i veggen må kunne vandre utover og tørke. En diffusjonstett folie på kald side stenger denne veien og gir opphopning av fukt i isolasjon og treverk, med råte som resultat. Derfor brukes diffusjonsåpen vindsperre på utsiden og dampsperre på varm side.

Question 50Materialelære og materialevalg (materials and material selection)

Hva er forskjellen mellom en sponplate og en MDF-plate med hensyn til oppbygning?

  1. Begge er identiske, men MDF er alltid fuktsikret
  2. Sponplate er massivt tre, mens MDF er et laminat av plast
  3. Sponplate er laget av finer, mens MDF er laget av spon
  4. Sponplate består av sammenlimte spon, mens MDF består av defibrert trefiber limt sammen Correct answer.

Explanation

Sponplate lages av større spon som limes under press, mens MDF produseres av finmalt trefiber som limes og presses til en homogen plate. Den fine fiberstrukturen gir MDF jevnere overflate og bedre bearbeidbarhet, men også andre fuktegenskaper. Ingen av platene er massivt tre eller plastlaminat.