Oldefaren i grænselandet – tysk eller dansk?
Inger er 17 år og bor i Aabenraa. Hun laver et skoleprojekt om sin oldefar, der blev født i Tønder i 1905. Familien har talt både dansk og tysk, og oldefarens dåbsattest er skrevet på tysk. Ved folkeafstemningerne i 1920 stemte hans far i Zone II, hvor omkring 80 procent stemte tysk, mens Zone I stemte dansk med cirka 75 procent. Familien havde en forretning i Flensborg, og man har altid sagt, at man »valgte side efter, hvad der gav brød på bordet«. Inger finder også et medlemskort til en tysk forening fra 1938 og et dansk skattebilag fra 1948. Hendes lærer siger, at oldefaren »jo var tysksindet«, mens mormoren bliver vred og siger: »Vi var danske hele tiden.« Inger skal skrive en kort tekst til en udstilling på det lokale arkiv, og hun vil undgå at gøre oldefaren til noget, han ikke var – uanset hvilken side det er.
1. Hvordan bør Inger forholde sig til lærerens og mormorens udsagn?
Read the worked answer
Begge udsagn er identitetspåstande, som kilderne ikke kan afgøre. Inger bør skelne mellem tre ting:
- Hvad afstemningen handlede om. Folkeafstemningen i 1920 var en afstemning om grænsens beliggenhed, ikke en test af den enkeltes sindelag. At Zone II stemte tysk med ca. 80 procent og Zone I dansk med ca. 75 procent, siger noget om lokale flertal og økonomiske bånd – især til Flensborg – ikke om, at alle i Zone II »var tyskere«.
- Hvad kilderne viser. Et medlemskort viser en kontingentbetaling, et skattebilag viser en skattepligt. Ingen af dem viser en overbevisning.
- At identitet kan være flerlaget. I grænselandet levede mange med både dansk og tysk sprog, foreningsliv og forretningsforbindelser uden at opleve det som et enten-eller.
Den frugtbare formulering er derfor ikke »tysk eller dansk«, men »hvilke handlinger og tilhørsforhold kan kilderne bære«.
2. Hvilke spørgsmål bør Inger stille til medlemskortet fra 1938, før hun bruger det i udstillingen?
Read the worked answer
Et medlemskort er en kilde med en bestemt funktion, og Inger skal spørge, hvad det kan og ikke kan bære:
- Hvilken forening? Var det en kulturel forening, en sangforening, en idrætsklub – eller en politisk organisation? Navnet afgør, om kortet overhovedet siger noget om politisk ståsted.
- Hvornår og hvorfor? 1938 ligger før besættelsen, men efter 1933. Var medlemskab en forudsætning for at drive forretning eller være ansat? Meldte han sig ind, eller blev han meldt ind?
- Hvem ellers? Hvis naboer, kolleger og familien var med, siger kortet mest om lokalsamfundet.
- Hvordan sluttede det? Et udmeldelsesår eller en kontingentbog kan vise en bevægelse, som en enkeltstående datering skjuler.
Faren er at læse 1938 med 1945's blik og gøre et kontingent til en ideologi. Den modsatte fare er at bortforklare alt som »praktisk«. Begge dele undgås ved at beskrive kilden og dens kontekst, ikke personens sjæleliv.
3. Hvad bør Ingers udstillingstekst gøre – og undgå – for at være historisk forsvarlig?
Read the worked answer
Teksten bør attribuere i stedet for at konstatere: ikke »oldefar var tysksindet«, men »familien havde forretning i Flensborg og stemte i Zone II i 1920«. Den bør datere hvert udsagn, så 1920, 1938 og 1948 ikke smelter sammen til én karakteristik.
Den bør navngive kilderne – dåbsattest, medlemskort, skattebilag – så læseren kan se, hvor lidt eller hvor meget der faktisk står. Og den bør give plads til familiens egen fortælling som netop en fortælling: mormorens »vi var danske hele tiden« er en kilde til, hvordan familien husker sig selv, ikke et historisk bevis.
Endelig bør teksten undgå anakronismer som »landsforræder« eller »nazist«, hvis ingen kilde understøtter det. Pointen er ikke at gøre oldefaren ukontroversiel, men at gøre ham efterprøvbar: læseren skal kunne se, hvad der er kildens udsagn, og hvad der er Ingers fortolkning.