Indfødsretsprøven cheat sheet

Vikingetid regnes ca. 793-1066; Harald Blåtand samlede riget og lod Jellingstenen rejse til minde om dåben af danerne.

Grundloven af 5. juni 1849 indførte konstitutionelt monarki, folkerepræsentation og grundrettigheder; den blev revideret i 1866, 1915 (kvinder fik valgret) og 1953.

Danmark var neutralt under Første Verdenskrig, men besat af Tyskland 9. april 1940 til 5. maj 1945; samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943.

Grundloven af 1953 afskaffede Landstinget, indførte enkammer-systemet, tillod kvindelig tronfølge og gjorde Grønland til et amt.

Danmark blev medlem af EF i 1973 efter folkeafstemning i 1972; Maastricht-traktaten blev godkendt ved folkeafstemning i 1993.

Danmark indførte euroen ikke; ved folkeafstemningen i 2000 stemte flertallet nej til euroen, og kronen er fortsat valutaen.

Murens fald 1989 og Sovjetunionens opløsning 1991 prægede dansk udenrigspolitik; Danmark anerkendte de baltiske staters uafhængighed i 1991.

Slaget på Fælleden 1872 og systemskiftet 1901 markerede overgangen til parlamentarisme; 1901 er året, hvor Venstre dannede regering på flertalsbasis.

Danmark er et konstitutionelt monarki med enkammer-folketing; Folketinget har 179 medlemmer, heraf 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.

Valgret til Folketinget har danske statsborgere fra 18 år med fast bopæl i riget; valgperioden er op til 4 år.

Grundlovens § 20 kræver 5/6 flertal eller folkeafstemning ved afgivelse af suverænitet; § 73 beskytter ejendomsretten med krav om fuld erstatning ved ekspropriation.

Den danske velfærdsmodel finansieres primært af skatter og afgifter; sundhedsvæsenet er skattefinansieret og gratis ved brug for alle borgere.

Kommuner og regioner er de to forvaltningsniveauer; kommunerne varetager bl.a. folkeskole, ældrepleje og sociale ydelser, regionerne driver sygehuse.

Indfødsret opnås ved fødsel, adoption, erklæring eller naturalisation; naturalisation kræver bl.a. permanent opholdstilladelse, danskprøve og indfødsretsprøve.

Danmark har siden 2001 haft stram udlændingepolitik med krav om point, selvforsørgelse og integrationskontrakt; reglerne ændres hyppigt ved lov.

Danmark er medlem af EU, NATO, FN og OECD; forbeholdene om euro, forsvar og retlige og indre anliggender er danske særordninger.

Grundtvig og Christen Kold grundlagde folkehøjskolen i 1800-tallet; højskolerne er kostskoler uden eksamen og bygger på oplysning og fællesskab.

Den danske litteraturkanon omfatter bl.a. Saxo, Holberg, Oehlenschläger, Grundtvig, Andersen, Kierkegaard, Brandes, Blixen og Rifbjerg.

Jellingstenene, Roskilde Domkirke og Kronborg står på UNESCOs verdensarvsliste sammen med bl.a. Stevns Klint og Vadehavet.

Store bededag er en dansk helligdag, der blev afskaffet som helligdag fra 2024; den faldt på fjerde fredag efter påske.

Andersen skrev eventyr som 'Den lille havfrue' og 'Kejserens nye klæder'; Kierkegaard skrev 'Enten-Eller' og 'Frygt og Bæven'.

Ordet 'hygge' betegner en dansk social praksis med samvær, ro og nærvær; det er ofte fremhævet i internationale beskrivelser af dansk kultur.

Dansk er et nordgermansk sprog tæt beslægtet med norsk og svensk; det bruger det latinske alfabet med æ, ø og å.

Folkekirken er den danske statskirke med cirka 70 procent af befolkningen som medlemmer; medlemstallet er faldende og var omkring 69-70 procent i midten af 2020'erne.

Grundlovens § 1 og § 2 fastslår, at den danske stat er et konstitutionelt monarki, og at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke.

Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77; censur er forbudt, men der findes straffelovsgrænser for bl.a. racisme og æreskrænkelse.

Foreningfrihed og forsamlingsfrihed fremgår af grundlovens § 78 og § 79; foreninger kan forbydes, hvis de virker ved vold eller lignende.

Ligestilling mellem køn er et bærende princip; Danmark fik kvindelig valgret i 1915 og den første kvindelige minister i 1924 (Nina Bang).

Den danske model bygger på frivillige overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter; staten griber sjældent ind i lønforhandlinger.

Personlig frihed og retten til privatliv er grundlovsfæstet via § 71-72; ingen kan fængsles uden dom, og boligen er ukrænkelig.

Tillid og foreningsliv er centrale danske værdier; frivilligt arbejde og foreningsdeltagelse er høj sammenlignet med mange andre lande.

Religionsfrihed følger af grundlovens § 67; borgere har ret til at dyrke deres religion, men dette er underlagt lovens grænser og offentlig orden.