Indfødsretsprøven key terms

Danmarks forfatning fra 1849, revideret senest i 1953. Den fastlægger statens styreform, borgernes rettigheder og fordelingen af magt mellem folketing, regering og domstole.

Princippet om at den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt skal ligge hos forskellige organer, så ingen enkelt instans får samlet magt. Det er grundlæggende i den danske forfatning.

Danmarks nationale parlament med 179 medlemmer, hvoraf to vælges på Færøerne og to i Grønland. Det vedtager love, kontrollerer regeringen og fastsætter statsbudgettet.

Retten til at stemme ved folketingsvalg. Den har man som dansk statsborger, når man er fyldt 18 år, har fast bopæl i Danmark og ikke er umyndiggjort.

Det retlige bånd mellem en person og staten Danmark, som giver rettigheder og pligter. Indfødsret erhverves ved fødsel, adoption, naturalisation eller erklæring efter nærmere regler.

Når en udlænding efter ansøgning optages som dansk statsborger ved lov. Det kræver blandt andet fast ophold, danskkundskaber, bestået indfødsretsprøve og dokumenteret økonomisk selvforsørgelse.

Medlemskab af en stat, som medfører både rettigheder som valgret og pligter som forsvar og skat. I Danmark bruges ordet ofte synonymt med indfødsret.

Når en person er statsborger i to lande samtidig. Danmark tillader i dag dobbelt statsborgerskab, og danske statsborgere kan derfor beholde et andet lands pas uden at miste det danske.

En skriftlig prøve om danske samfundsforhold, historie, kultur og værdier, som ansøgere om dansk statsborgerskab normalt skal bestå. Prøven afholdes fast og stiller krav om et vist antal rigtige svar.

Valg til byråd og regionsråd, der afholdes hvert fjerde år. Ved kommunalvalg har også udenlandske statsborgere med fast bopæl i Danmark valgret og valgbarhed under visse betingelser.

Den valgte ledelse af en kommune, som træffer beslutninger om lokale opgaver som skoler, ældrepleje og veje. Byrådet vælges ved kommunalvalg for fire år ad gangen.

Den valgte ledelse af en region, som især har ansvar for sygehuse, psykiatri og regional udvikling. Regionsrådet vælges for fire år ved kommunalvalg.

En del af centraladministrationen under en minister, som forbereder love og styrer et bestemt sagsområde. Ministerierne er en del af den udøvende magt.

Danmarks ledelse bestående af statsministeren og de øvrige ministre. Regeringen udøver den udøvende magt, fremsætter lovforslag og har ansvar over for Folketinget.

De uafhængige retter, der dømmer i straffe- og civilsager og kontrollerer, at forvaltningen overholder loven. Dommerne er beskyttet mod politisk indblanding.

Retten til at danne og være medlem af foreninger, herunder fagforeninger og politiske partier. Friheden er beskyttet i grundloven og er en central del af det danske foreningsliv.

Retten til frit at udtrykke sine meninger, også når de er kritiske over for myndigheder og magthavere. Friheden er grundlovsbeskyttet, men har grænser mod ærekrænkelse og hadefulde udsagn.

Retten til at samles fredeligt, for eksempel til demonstrationer og møder. Friheden er sikret i grundloven og er en forudsætning for politisk deltagelse.

Retten til frit at udgive og læse trykte tekster uden forhåndscensur. Den blev indført i Danmark i 1770 og regnes som et tidligt skridt mod den moderne ytringsfrihed.

Retten til frit at tro og udøve sin religion, eller til ikke at have en religion. Den er beskyttet i grundloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den evangelisk-lutherske kirke, som er Danmarks statslige kirke. Den støttes af staten, men der er fuld religionsfrihed, og ingen er forpligtet til at være medlem.

De mange frivillige foreninger i Danmark, for eksempel idrætsklubber, fagforeninger og beboerforeninger. Foreningslivet anses som en vigtig del af det danske civilsamfund og demokrati.

De frivillige organisationer, foreninger og initiativer, som eksisterer uden for stat og marked. Et stærkt civilsamfund betragtes som vigtigt for demokrati og social sammenhængskraft.

En stat, hvor det offentlige gennem skatter finansierer ydelser som sygehusvæsen, skole, ældrepleje og sociale sikringsordninger. Den danske velfærdsstat bygger på princippet om universelle rettigheder.

De regler og satser, der bestemmer, hvordan borgere og virksomheder betaler skat. I Danmark finansieres den offentlige sektor i høj grad af indkomstskat og moms.

Samspillet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere samt de regler, der gælder for ansættelse, løn og arbejdsvilkår. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved aftaler mellem parterne, ikke kun ved lov.

En sammenslutning af lønmodtagere, som forhandler løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne. Medlemskab er frivilligt og beskyttet af foreningsfriheden.

En statsligt anerkendt forsikring, som udbetaler dagpenge ved ledighed, hvis medlemmet opfylder betingelserne. Man skal selv melde sig ind, og medlemskabet er ikke automatisk.

Et styre, hvor magten udspringer fra folket, som vælger sine repræsentanter. Danmark er et folkestyre med repræsentativt demokrati og grundlovssikrede rettigheder.

En styreform, hvor borgerne gennem valg og debat har indflydelse på beslutningerne. Det danske demokrati bygger på flertalsstyre, mindretalsbeskyttelse og respekt for loven.

Den 5. juni, hvor Danmark fejrer grundloven fra 1849. Dagen markeres med møder og taler og er ikke en officiel helligdag, men mange har fri eller møder senere.

Danmarks første frie forfatning, underskrevet af Frederik 7. den 5. juni 1849. Den indførte blandt andet en folkerepræsentation og grundlagde det danske konstitutionelle monarki.

En europæisk åndsretning i 1700-tallet, som betonede fornuft, viden og kritiske spørgsmål til autoriteter. I Danmark knyttes perioden især til trykkefriheden i 1770 og reformer under Struensee.

Tyskfødt læge og statsmand, som i 1770-1772 reelt styrede Danmark for Christian 7. Han gennemførte reformer og indførte trykkefrihed, men blev henrettet efter et kup.

I 1920 blev Nordslesvig igen en del af Danmark efter en folkeafstemning. Begivenheden fejres hvert år den 15. juni med møder og fællesskab.

Tysk besættelse af Danmark fra 9. april 1940 til 5. maj 1945. Perioden prægede dansk politik og samfund og førte blandt andet til modstandsbevægelsen og redningen af de danske jøder i 1943.

Danske grupper, som under besættelsen 1940-1945 modarbejdede den tyske besættelsesmagt med illegal presse, sabotage og andet arbejde. Indsatsen anerkendes i dag som en vigtig del af dansk historie.

Dansk præst, digter og skolemand i 1800-tallet, som inspirerede folkehøjskolen og en folkelig dannelsestradition. Hans tanker om oplysning og fællesskab har haft stor betydning for dansk kulturliv.

En skoleform for voksne uden eksamen, hvor undervisningen bygger på samtale og dannelse. Folkehøjskolerne opstod i 1800-tallet inspireret af Grundtvig og er en særlig dansk tradition.

Et litterært begreb fra Aksel Sandemoses roman om en by, hvor alle skal holde sig tilbage og ikke tro, de er noget særligt. Udtrykket bruges ofte til at beskrive en påstået dansk modvilje mod at skille sig ud.