Rystelser i bremsen efter klodsskift – og et tæret bremserør
En stationcar fra 2019 med 195.000 km kommer tilbage tre måneder efter, at værkstedet skiftede forreste bremseskiver og klodser. Kunden klager over rystelser i rattet ved opbremsning fra 80–100 km/h, tydeligst når bremsen er blevet varm. Ved den oprindelige reparation blev skiverne skiftet uden at navflangen blev målt, og hjulboltene blev spændt med en slagskruetrækker. Ved gennemgangen nu måler du skivetykkelsesvariationen til 0,008 mm og skivens sidløb til 0,04 mm, mens navets rundløb er 0,12 mm. Samtidig ser du, at det venstre bagre bremserør er stærkt tæret lige ved fastgørelsesklemmen, og at der er en fugtig plet på røret. Bilen skal til periodisk syn om tre uger. Kunden spørger, om rystelserne kan klares med en ny klods, og om bremserøret ikke bare kan vente til synet.
1. Redegør for, hvordan du systematisk afgør, om rystelserne kommer fra skivetykkelsesvariation, navets rundløb eller uregelmæssigt klodsaflejring. Angiv de målinger og grænseværdier, du vil arbejde efter.
Read the worked answer
Adskil de tre årsager, før du skruer:
- Skivetykkelsesvariation (DTV). Mål med mikrometer på 8–12 punkter jævnt fordelt over skiven, ca. 10 mm ind fra yderkanten. Maks.-min. giver DTV. Typisk grænse 0,015–0,020 mm – kontrollér fabrikantens tal. 0,008 mm er inden for tolerance og forklarer ikke rystelserne alene.
- Sidløb (lateral runout). Mål med måleur på skivens bremseflade nær yderkanten, hjulet monteret med afstandsskiver og spændt til moment. Typisk grænse ca. 0,05 mm. 0,04 mm er lige på grænsen.
- Navets rundløb. Samme måleur direkte på navflangen, rengjort for rust. Typisk grænse 0,03–0,05 mm. 0,12 mm er klart for højt og er den udløsende årsag: skiven tvinges til at vippe ved hver omdrejning, hvilket over tid giver TV og varme pletter.
Klodsaflejring giver typisk rystelser, der kommer efter hård opbremsning og aftager igen, og ses som blålige/ujævne pletter på skiven. Det er en medvirkende faktor, ikke hovedårsagen her.
Konklusion: Fejlen er navets rundløb. Rystelserne kan ikke klares med nye klodser – den krumme skive vil fortsætte med at banke klodserne skæve.
2. Hvad gør du konkret nu, og hvad burde være gjort ved den første reparation? Begrund ud fra et kvalitets- og garantisynspunkt.
Read the worked answer
Nu:
- Rengør navflangen grundigt (rustfjernelse, ikke bare en klud), og mål rundløbet igen.
- Er navet stadig over tolerance, skal navet/flangen skiftes – en ny skive på et skævt nav giver samme fejl om få måneder.
- Mål navet efter udskiftning, monter ny skive, og kontrollér sidløb med måleur.
- Spænd hjulbolte diagonalt med kalibreret momentnøgle til fabrikantens moment, og efterspænd efter forskriften.
- Kør skiverne til efter fabrikantens anvisning.
Ved første reparation burde navflangen være målt og rengjort, skiven kontrolleret med måleur ved montering, og boltene være spændt med momentnøgle – slagskruetrækker giver ukontrolleret spænding og kan trække skiven skæv.
Kvalitet og garanti: Dette er en dokumenteret comeback, som værkstedet må tage på sig. Skiver og klodser, der er ødelagt af fejlmonteringen, skal udskiftes uden beregning, og arbejdet skal registreres som en reklamation – ikke som et nyt salg. Uden målinger før og efter kan du ikke bevise, at fejlen ikke var der før, og det er præcis derfor, måleværdierne skal på ordren.
3. Hvordan håndterer du bremserøret i forhold til trafiksikkerhed, kunden og det kommende syn?
Read the worked answer
Vurdering: Et tæret bremserør med en fugtig plet ved klemmen er en sikkerhedsfejl. Tæringen sker typisk indefra og ud, og røret kan springe ved en hård opbremsning – netop når bremseevnen er kritisk. Bilen må derfor ikke udleveres som køreklar, før røret er udskiftet.
Handling:
- Skift det tærede rør – og kontrollér hele rørføringen samt de øvrige rør, klemmer og slanger. Er ét rør tæret ved klemmen, er de øvrige ofte lige så dårlige.
- Brug korrekt rørmateriale (original eller cunifer efter fabrikantens anvisning), korrekt konusværktøj, og udluft systemet – på biler med ESP/ABS skal udluftningen ofte følges op med en diagnostisk rutine.
Over for kunden: Forklar kort og konkret, hvad du har set, og hvorfor det ikke kan vente – uden at skræmme unødigt. Giv et skriftligt tilbud, og sæt et tydeligt tidspunkt. Hvis kunden afviser, skal afvisningen dokumenteres skriftligt, og du skal fortælle, at bilen ikke bør køres.
Synet: Rør og bremseanlæg er synsrelevante punkter. At vente til synet er ingen løsning – dels er fejlen sikkerhedsmæssig, dels risikerer kunden at få kørselsforbud og et nyt syn med gebyr, hvis fejlen opdages der.