Personvognstekniker Svendeprøve cheat sheet

Arbejdsmiljøloven: arbejdsgiveren skal sikre fuldt forsvarlige arbejdsforhold; medarbejderen skal medvirke og bruge de udleverede værnemidler.

Bekendtgørelse om unge under 18 år: unge må ikke udføre arbejde med særlig fare, fx visse arbejder under løftede køretøjer uden godkendt understøtning.

Løft af køretøj: brug altid godkendte donkraftspunkter og understøt med bukke eller lift; en hydraulisk donkraft er alene et løfteværktøj.

Elinstallationer i værksted: 230 V arbejde kræver autorisation; fejlsøgning på højspænding kræver særlig uddannelse og personligt ansvar efter elsikkerhedsreglerne.

Affald: olie, bremsevæske, kølervæske, batterier og dæk er farligt affald og skal sorteres efter kommunens og modtagerens regler.

Brand: B- og C-brandslukkere til brændstof og el; slukningsudstyr skal være kontrolleret og tilgængeligt, og flugtveje holdes fri.

Støj og vibrationer: vurder risikoen ved trykluft, slagværktøj og motortest; høreværn og vibrationsdæmpende handsker vælges ud fra målt eksponering.

Kemisk arbejdsmiljø: læs sikkerhedsdatabladet (SDS) før brug; stoffer som bremsevæske og kølervæske kræver handsker og øjenværn.

Dokumentation: service og reparationer skal udføres efter fabrikantens anvisninger, og ændringer på sikkerhedsrelevante systemer skal registreres.

Grundprincip: verificér kundeklagen, opsæt fejlsymptom, mål, og bekræft årsagen før dele udskiftes.

OBD-læsning: gem alle fejlkoder og freeze frame-data før sletning; sletning fjerner dokumentation, ikke årsagen.

Fejlkode vs. symptom: en kode angiver et område eller en plausibilitetsfejl, ikke nødvendigvis den defekte komponent.

Elektrisk fejlsøgning: mål spændingsfald under belastning frem for kun åben kredsløbsspænding; over 0,5 V over en forbindelse er ofte for højt.

Mekanisk vs. elektrisk: brug kompressionstest, røgtæthedstest og oscilloskop til at adskille mekaniske og styringsmæssige årsager.

Datastrøm: sammenlign live-data med kendte referenceværdier ved samme driftstemperatur og belastning.

Intermittente fejl: opsæt datalogning og forsøg at fremkalde fejlen under de betingelser, kunden beskriver, fx koldstart eller fugt.

Grundårsag: brug 5-hvorfor eller fiskebensdiagram for at undgå, at samme fejl vender tilbage efter reparation.

Test før og efter: dokumentér måleværdier før og efter reparation som kvalitetsbevis.

Firetaktsprincip: indsugning, kompression, forbrænding/arbejdstakt, udstødning; krumtap går to omgange pr. cyklus.

Kompressionstryk: afvigelse mellem cylindre over ca. 10 % eller under fabrikantens minimum tyder på utæthed i ventiler, stempler eller pakning.

Luft/brændstof: for mager blanding giver højere forbrændingstemperatur og risiko for bank og skader; for fed blanding giver højt CO og sod.

Tandingsrækkefølge og knastakselmærker skal stemme; fejl i timing påvirker kompression, effekt og fejlkoder.

Turbolader: kontrollér akselspil, wastegate/ VNT-funktion og olieforsyning; olierestriktion giver lejeskader.

Drivlinje: kontrollér ophæng, knudepunkter og manchet på trækaksler; vibration ved acceleration peger ofte på indre led eller ophæng.

Kobling: slitage viser sig som højt indkoblingspunkt eller slip ved belastning; dobbeltmasse-svingningsdæmper kan give ryste-lyde i tomgang.

Rem og kæde: interval og strammer efter fabrikantens plan; brud på tandrem giver typisk ventilslag på interferensmotorer.

Kølesystem: trykprøvning og termostatkontrol; luftlommer giver lokal overophedning og ustabil varme.

Bremsevæske: hygroskopisk; kogepunkt falder med vandindhold, og væsken bør kontrolleres og udskiftes efter fabrikantens interval.

Bremseprøve: jævn bremsevirkning uden træk; forskel i bremsekraft mellem hjul på samme aksel skal ligge inden for køretøjets krav.

Skiver: mål tykkelse og kast; ridser, varmespor og tykkelse under slidgrænse kræver udskiftning, ofte parvis pr. aksel.

ABS: fejl i hjulsensor, luftspalte eller magnetring giver fejlkode og nedkoblet ABS; kontrollér signal ved hjulrotation.

Hjulophæng: kontrollér bøsninger, bærekugler og støddæmpere for slør og lækage; slør giver unormal dækslitage.

Hjulstilling: forkert camber eller toe giver skæv slitage; mål og justér efter fabrikantens værdier med korrekt dæktryk.

Dæk: mønsterdybde og alder; DOT-kode angiver produktionsuge og -år, og ældre dæk kan være hårde trods mønster.

Fjedre og stabilisator: knækkede fjedre og defekte kugleled giver klaprelyde; kontrollér med køretøjet på hjulene ved relevante led.

Parkeringsbremse: kontrollér vandring og virkning på begge sider; elektrisk parkeringsbremse kræver servicetilstand ved kloskskift.

Ohms lov: U = R × I; effekt P = U × I. Brug til at beregne forventet strøm og spændingsfald i en kreds.

Batteri: mål åben kredsløbsspænding og belastningstest; hvilespænding under ca. 12,4 V på et 12 V-batteri indikerer lav ladetilstand.

Ladning: generatorspænding typisk 13,8-14,8 V afhængigt af system; for lav eller for høj spænding påvirker batteri og elektronik.

Spændingsfald: mål fra batteri til komponent under belastning; dårlig stelforbindelse giver mærkelige fejl på flere systemer.

CAN-bus: differentielt signal på to ledere; fejl i terminering eller kortslutning til stel/spænding giver kommunikationsfejl på flere moduler.

Moduler: kodning og tilpasning kræves ved udskiftning; brug fabrikantens diagnostikværktøj og gem original konfiguration.

Sikringer og relæer: kontrollér med belastning og spændingsfald; en sikring kan se hel ud, men have dårlig kontakt.

Sensorer: Hall- og induktive sensorer har forskellige signaltyper; mål signal og forsyning, og kontrollér stel før sensor udskiftes.

Parasitær strøm: mål hvilestrøm efter modulernes hvilefase; for høj hvilestrøm aflader batteriet og kræver systematisk udelukkelse.

Højspænding: systemer over 60 V DC eller 30 V AC regnes som farlige; arbejde kræver særlig uddannelse og dokumenteret sikkerhedsprocedure.

Spændingsløs gørelse: afbryd, verificér med godkendt måler på begge polariteter, og sikr mod genindkobling.

Orange kabler: højspændingsledninger er orange; de må ikke klippes eller bøjes skarpt, og stik skal have korrekt lås.

Batteri: højspændingsbatteriet har egen BMS; cellespændingsforskelle og temperatur påvirker rækkevidde og effekt.

Opladning: AC-ladning bruger indbygget lader, DC-ladning går direkte til batteriet; ladestandard og protokol skal matche køretøjet.

Regenerering: bremseenergi føres tilbage til batteriet; fuldt batteri eller kold batteri begrænser regenerering.

Termisk styring: batteri og elmotor køles/opvarmes aktivt; fejl i kølekreds kan give effektbegrænsning og fejlkoder.

Isolationsfejl: isolationsmåling udføres med egnet instrument; lav isolationsmodstand er sikkerhedskritisk og skal dokumenteres.

Hybrid: elmotor og forbrændingsmotor samarbejder; ved fejlsøgning skal begge drivlinjer vurderes, og start/stop-logik kontrolleres.

Serviceplan: følg fabrikantens intervaller for olie, filtre, remme og væsker; intervallet afhænger af køretøj og driftsforhold.

Olie: korrekt viskositet og specifikation; for meget olie kan skade katalysator og pakninger, for lidt giver motorslitage.

Kontrol før aflevering: bremser, dæk, lys, væskeniveauer, lækager og fejlkodelager gennemgås systematisk.

Dokumentation: notér målte værdier, dele og tidspunkt; servicehæfte og digitale registreringer er kvalitetsbevis.

Moment: brug fabrikantens tilspændingsmomenter og korrekt momentnøgle; momentnøgler skal kalibreres med interval.

Prøvekørsel: verificér reparationen under realistiske forhold, og kontrollér at ingen nye fejlkoder er opstået.

Rengøring: hold arbejdsplads og køretøj rent; snavs i brændstof- og bremsesystemer giver nye fejl.

Kvalitetskontrol: brug tjekliste og eventuelt fire-øjne-princip ved sikkerhedsrelevante indgreb som bremser og styretøj.

Garanti og håndtering: gem udskiftede dele på forespørgsel, og dokumentér årsag til reparation ved garantisager.

Kundesamtale: indhent symptom, tidspunkt, hyppighed og forhold ved fejlen; skriv det ned og gentag forståelsen over for kunden.

Tilbud: adskil fejlsøgning, reservedele og arbejdsløn; indhent accept før merarbejde påbegyndes.

Arbejdskort: registrér køretøj, kilometerstand, opgave og udførte handlinger; det er grundlag for fakturering og dokumentation.

Reservedele: kontrollér stelnummer og udstyrsvariant før bestilling; forkerte dele giver merarbejde og forsinkelse.

Tidsplan: prioriter sikkerhedsrelevante opgaver og kundens aftalte tid; informér tidligt ved ændret leveringstid.

Reklamation: lytt, undersøg og dokumentér; undgå at bebrejde kunden, og følg værkstedets klageprocedure.

Økonomi: kendskab til timepris, avance og lagerstyring; unødige deleudskiftninger koster både kunde og værksted.

Arbejdsmiljø i drift: ryddelighed, adskillelse af arbejdszoner og korrekt opbevaring af kemikalier forebygger ulykker.

Kommunikation: forklar fejlen i et sprog kunden forstår, og giv konkrete anbefalinger til næste service.