En Aula-besked om allergi og en ny afhentningsordning
Ali har en søn, Yusuf på fire år, som går i børnehaven Solstrålen, stue Blå. Yusuf har fået konstateret jordnøddeallergi, og lægen har sagt, at selv små mængder kan give en reaktion, så børnehaven skal have det at vide skriftligt. Samtidig skal Ali fortælle, at bedstemoren fra næste uge henter Yusuf om fredagen kl. 15.00 i stedet for kl. 16.30. Ali skriver i Aula på dansk, men han er usikker på, hvor formel han skal være, hvor lang beskeden må være, og hvad personalet egentlig har brug for at vide. I sine noter har han skrevet: sine egne arbejdstider, lægens navn, et ønske om en bekræftelse, Yusufs stue, allergien, datoen for den nye afhentning og en undskyldning for sit dansk. Pædagogen Lene har skrevet, at hun gerne vil have beskeden senest tirsdag.
1. Hvilke oplysninger skal med i beskeden, og hvad skal Ali lade være med at skrive? Begrund kort.
Read the worked answer
Skal med (det personalet skal kunne handle på):
- Yusufs navn og stue (Blå) – så beskeden havner det rigtige sted.
- Allergien konkret: jordnødder, og at selv små mængder er farlige.
- Hvad personalet skal gøre: ikke give ham nødder, og ringe til Ali med det samme, hvis de er i tvivl.
- Ny afhentning: hvem (bedstemoren), hvornår (fredag kl. 15.00), og fra hvilken uge.
- En kort anmodning om bekræftelse.
Skal ikke med:
- Alis arbejdstider – de forklarer ingenting og gør beskeden sværere at læse.
- Lægens navn, medmindre børnehaven beder om det.
- Undskyldningen for hans dansk. Den fylder, og den signalerer usikkerhed om noget, der ikke er et problem: beskeden skal bare være tydelig.
Tommelfingerregel: hver sætning skal kunne besvares med »hvad skal pædagogen gøre anderledes i morgen?«. Kan den ikke det, kan den som regel udelades.
2. Skriv beskedens åbning og afslutning, og forklar dit valg af tiltaleform og hilsen.
Read the worked answer
Forslag:
Hej Lene
Jeg skriver om Yusuf på stue Blå. Han har jordnøddeallergi, og selv en lille mængde kan gøre ham syg. Vil I derfor ikke give ham nødder? Hvis I er i tvivl, må I meget gerne ringe til mig.
Fra næste uge henter hans bedstemor ham om fredagen kl. 15.00 i stedet for kl. 16.30.
Kan I svare mig, når I har læst beskeden?
Venlig hilsen Ali [efternavn], far til Yusuf Tlf. xx xx xx xx
Begrundelser:
- Du-form, fordi det er en intern besked i Aula mellem forælder og pædagog. »De« ville virke fremmed.
- Hej Lene er sikker og naturlig. »Kære Lene« er også korrekt, men lidt mere højtideligt.
- Korte hovedsætninger og ét ønske pr. afsnit – det er lettere at skrive korrekt og lettere at læse.
- Afslutningen indeholder navn og telefonnummer, såpædagogen kan svare uden at lede.
- Ingen »Jeg skal hermed venligst anmode om…«. Den slags sætninger er svære at få korrekte og gør beskeden utydelig.
3. Ret denne sætning, så den bliver korrekt og let at forstå: »Jeg vil gerne have at I skal ikke give ham nødder.« Forklar, hvad der er galt.
Read the worked answer
Rettelse: »Jeg vil gerne bede jer om ikke at give ham nødder.«
Eller endnu enklere: »Vil I ikke give ham nødder?«
Hvad er galt i den oprindelige sætning?
- Dobbelt konstruktion: »have at I skal« lægger en hel sætning ind som objekt. På PD1-niveau er det svært at styre, og det giver nemt forkert ordstilling.
- Nægtelsen sidder forkert: »at I skal ikke« – efter »at« kommer nægtelsen foran det, den skal nege, og med »bede om« bliver det »ikke at give«.
- Høfligheden forsvinder: den tunge konstruktion lyder mere som en ordre end som en anmodning.
Den generelle regel, man kan bruge: vil man bede nogen om noget, er »Jeg vil gerne bede jer om at …« eller »Vil I …?« de sikre formler. Vil man nege, sætter man »ikke« foran det, man ikke vil have: »bede jer om ikke at give ham nødder«.