Prøve i Dansk 1 flashcards

32 cards. Read the term and the definition here. The deck at the top of this page is optional.

Læs spørgsmålet først

I læseprøven læses spørgsmålet før teksten, så du ved hvilke nøgleord og oplysninger du skal lede efter. Det sparer tid og reducerer forvirring fra irrelevant indhold.

Parafrase som korrekt svar

Rigtige svar i læseprøven omformulerer tekstens indhold med andre ord. Svarmuligheder der kopierer tekstens ord ordret, er ofte distraktorer, der ændrer betydningen.

Negationer vender betydning

Ord som ikke, aldrig, kun og undtagen ændrer sætningens betydning. Markér dem i både spørgsmål og tekst, før du vælger svar, ellers risikerer du at vende sandhedsværdien.

Tal og priser i tekst

Læseopgaver tester ofte klokkeslæt, datoer og priser. Skel mellem åbningstid og lukketid samt mellem normalpris og rabatpris, og kontrollér hvilket tal spørgsmålet kræver.

Bindeord afgør logik

Bindeord som men, fordi, derfor, alligevel og hvis viser forholdet mellem sætninger. De afgør ofte, hvilken konklusion der er korrekt i læse- og lytteopgaver.

Sandt eller falsk-kontrol

Ved sandt/falsk-udsagn er svaret falsk, hvis blot ét element er forkert, for eksempel subjekt, tid eller sted. Kontrollér hvert element mod teksten, ikke kun helhedsindtrykket.

Gæt ukendte ord

Ved ukendte ord i læseprøven bruges ordklasse, bøjningsendelse og sammenhæng til at gætte betydningen. Stop ikke op ved enkeltord, men fortsæt og brug konteksten.

Skilte og korte opslag

Korte tekster som skilte, opslag og annoncer indeholder ofte kun nøgleinformation: hvem, hvad, hvor, hvornår og pris. Læs dem som punktinformation, ikke som løbende prosa.

Læs svarmuligheder i pausen

Før hvert lytteklip læses svarmulighederne, og forskellene markeres, især tal, navne og tidspunkter. Så ved du præcis, hvilke oplysninger du skal lytte efter.

Omformulering i lytteprøven

Det korrekte lytte-svar er ofte en omformulering af det sagte. Sig talen 'jeg har ikke tid', kan svaret være 'hun kan ikke komme'. Lyt efter betydning, ikke ordlyd.

Rettelser og sidste oplysning

Taleren kan rette sig selv midt i en sætning, for eksempel 'nej, vent, klokken tre i stedet'. Den sidste oplysning er den gældende, og det er den, opgaven spørger til.

Halv tre betyder 2.30

Dansk tidsangivelse tæller mod næste hele time: halv tre er 2.30, halv otte er 7.30. Dette er en hyppig fejlkilde i lytteopgaver med klokkeslæt.

Signalord i talesprog

Ord som men, altså og for resten signalerer emneskift eller præcisering i talesprog. Vigtig information kommer ofte umiddelbart efter sådanne markører.

Notér nøgleord under lytning

Skriv korte nøgleord og tal ned, mens du lytter, i stedet for at forsøge at huske hele sætninger. Noterne bruges til at vælge svar mellem afspilningerne.

Hilsner markerer struktur

Hilsner og afslutningsfraser i dialoger viser, hvor samtalen begynder og slutter. Det hjælper med at placere hovedindholdet og undgå at svare ud fra afslutningsreplikker.

Samme ord er ikke bevis

At et ord fra optagelsen også står i en svarmulighed, betyder ikke, at svaret er rigtigt. Vælg det svar, der stemmer med talerens hensigt og hele situationen.

Kort tekst på 60-100 ord

Skriftlig opgave i Prøve i Dansk 1 er en kort sammenhængende tekst om et kendt hverdagstema. Hold dig inden for ordrammen, og dæk alle delopgaver i prompten.

Fast plads til udsagnsled

I hovedsætninger står udsagnsleddet på andenpladsen, også når sætningen begynder med et tidsudtryk: 'I dag tager jeg bussen'. I bisætninger står det sidst.

Bindeord i egen tekst

Brug mindst tre til fire bindeord som og, men, fordi, derfor, først, derefter og til sidst. De skaber sammenhæng og løfter vurderingen af den skriftlige tekst.

En og et på dansk

Substantiver har fælleskøn med en eller intetkøn med et: en bil, et hus. Brug samme køn i bestemt form: bilen, huset. Undgå forkert artikel som 'en hus'.

Nutid og datid konsekvent

Verber bøjes i nutid med -r og i datid med -ede eller -te. Vælg tempus og hold det konsekvent gennem hele teksten, så tidsforholdene er klare.

E-mailens hilsen og afslutning

En dansk e-mail indledes med 'Kære ...' eller 'Hej ...' og afsluttes med 'Venlig hilsen' eller 'Kh.' efterfulgt af dit navn. Formen tilpasses modtageren.

Svar på alle delopgaver

Manglende indhold i den skriftlige opgave koster mere end enkelte grammatiske fejl. Gennemgå prompten punkt for punkt, og kontrollér, at hvert spørgsmål er besvaret.

Slutkontrol af teksten

Læs teksten højt til sidst for at finde manglende ord, forkert ordstilling og gentagelser. Tjek også, at ordantallet ligger inden for den angivne ramme.

Mundtlig prøve varer kort

Den mundtlige del består typisk af samtale om kendte emner ud fra billeder eller tekst samt en kort forberedt fremlæggelse. Hele forløbet inklusive votering varer ofte 10-15 minutter.

Forståelighed vejer tungest

Bedømmelsen lægger vægt på kommunikativ forståelighed, ordforråd, udtale og samspil. Enkelte fejl stopper ikke samtalen, hvis budskabet er klart for modtageren.

Samtalestrategier på dansk

Fraser som 'Kan du gentage?', 'Hvad betyder ...?' og 'Jeg mener, at ...' holder samtalen i gang. De viser kommunikativ kompetence, når du mangler et ord eller ikke forstår.

Udbygget svar i stedet for ja

Svar med en udbygget ytring, ikke enkeltord. 'Ja' bliver til 'Ja, jeg kan godt lide at cykle, fordi det er sundt', som viser ordforråd og sammenhæng.

Dansk udtale af d og r

Efter vokal udtales d blødt som i mad og hed. R udtales langt bagest i munden, og trykket ligger på første stavelse i enkle danske ord.

Tal og ugedage flydende

Tal, ugedage og måneder skal kunne siges uden tøven. Øv især halvtreds, tres, halvfjerds og ordenstal som den attende, da de ofte bruges i samtalen.

Struktur i fremlæggelsen

Den forberedte del struktureres med 'Først vil jeg fortælle om ...', 'Derefter ...' og 'Til sidst ...'. Afslut med en kort opsummering, så hovedpointen står klart.

Brug pauser aktivt

Tavshed i samtalen bruges til at planlægge næste sætning i stedet for at fylde med 'øh'. Stil også opklarende spørgsmål til eksaminator, når noget er uklart.