Prøve i Dansk 1 key terms

En enkelt konkret information, fx et navn, en dato eller et telefonnummer, som man skal finde eller give videre i en opgave.

Det vigtigste, som en tekst eller samtale vil fortælle læseren eller lytteren, ofte uden at alle enkeltheder er nævnt.

Den korte tekst øverst over en artikel eller et opslag, som angiver emnet og hjælper læseren med at forudse indholdet.

En læsemåde hvor man hurtigt løber teksten igennem for at finde bestemte ord, tal eller navne uden at læse alt.

Et vigtigt ord i en tekst eller opgave, som man kan lede efter for at finde det sted, hvor svaret står.

Et ord med næsten samme betydning som et andet ord, fx 'glad' og 'lykkelig', hvilket er nyttigt når svarmulighederne bruger andre ord end teksten.

Når samme indhold siges med andre ord end i kildeteksten, fx i en svarmulighed, så man skal forstå betydningen og ikke kun genkende ordene.

En kort sætning i en opgave, som man skal vurdere om er sand eller falsk i forhold til det læste eller hørte materiale.

En opgavetype hvor man afgør, om et udsagn stemmer overens med teksten eller lyden, eller om det er forkert.

At sætte et kryds i en rubrik ved den valgmulighed man mener er rigtig, så svaret kan registreres maskinelt eller rettes hurtigt.

En af de mulige svar man kan vælge imellem i en flervalgsopgave; kun én eller nogle få af dem er korrekte.

Et forkert svaralternativ, som lyder plausibelt eller gentager ord fra teksten, men som ikke besvarer spørgsmålet korrekt.

Den korte forklaring i starten af en opgave, som fortæller hvad man skal gøre, fx 'sæt kryds' eller 'skriv et kort svar'.

Den form en opgave har, fx flervalg, sandt/falsk, udfyldning af skema eller kort skriftligt svar, som kræver forskellige strategier.

Sammenhængende skrevet tekst i afsnit, fx en artikel eller et brev, i modsætning til lister, skemaer og opslag.

En kort tekst med praktisk information, fx en plakat, en annonce eller et skema, hvor oplysningerne ofte står i felter eller punkter.

En oversigt opdelt i rækker og kolonner, fx med tider, priser eller navne, hvor man skal finde oplysninger på det rigtige sted.

At lytte målrettet efter bestemte oplysninger, fx et klokkeslæt eller en adresse, mens resten af lyden blot giver sammenhæng.

Evnen til at forstå indholdet i talt dansk, fx en besked, en samtale eller et oplæg, og svare på spørgsmål om det hørte.

Det dansk man hører i daglig tale, med sammentrækninger, hurtigt tempo og uformelle vendinger, som adskiller sig fra skriftsproget.

Når ord siges kortere i tale end i skrift, fx 'ka' du' i stedet for 'kan du', hvilket kan gøre det svært at høre enkelte ord.

En kort indtalt meddelelse, ofte med navn, ærinde og et nummer man skal ringe tilbage til, som man skal gengive oplysninger fra.

Et kort stykke information som nogen giver videre, fx på en telefonsvarer eller i en højtaler, med et bestemt ærinde.

Når to eller flere personer taler sammen skiftevis, fx i en butik eller på et arbejde, og man skal forstå hvem der siger hvad.

En kortere mundtlig fremlæggelse, fx information fra en ansat eller en lærer, hvor hovedpunkterne skal opfattes og huskes.

Et tidspunkt på dagen angivet i timer og minutter, fx 'klokken halv tre', som ofte er en vigtig oplysning at fange i en lytteopgave.

Oplysning om en bestemt person, fx navn, alder, adresse eller telefonnummer, som man skal finde eller notere i en opgave.

Det overordnede område som en tekst, en samtale eller en skriveopgave handler om, fx bolig, arbejde eller fritid.

Den person eller gruppe som en tekst er skrevet til, fx en ven, en arbejdsgiver eller en offentlig myndighed, hvilket styrer tone og form.

Den person som har skrevet eller sendt en tekst, fx afsenderen af et brev eller en e-mail, som man skal angive korrekt.

Den afsluttende hilsen i et brev eller en e-mail, fx 'Venlig hilsen' eller 'Kærlig hilsen', som skal passe til modtageren.

Høflig og korrekt måde at henvende sig til nogen på, fx 'De' eller 'hr./fru', som bruges i officielle breve og ansøgninger.

Den korte linje i en e-mail, som angiver hvad meddelelsen handler om, og som gør det nemt for modtageren at se ærindet.

At sætninger og afsnit hænger logisk sammen, fx med bindeord og gentagelser, så læseren kan følge tankegangen uden at gætte.

Et ord som forbinder sætninger eller afsnit og viser forholdet mellem dem, fx 'fordi', 'men' eller 'derfor'.

En gruppe sætninger om samme deltema, adskilt fra resten af teksten, som gør en skriftlig fremstilling lettere at læse og overskue.

En meget kort skriftlig tekst, fx en sms eller en besked til en kollega, som skal formidle et klart ærinde på få linjer.

Måden ord siges på, herunder lyd, tryk og rytme, som skal være forståelig for en dansktalende samtalepartner.

Den ekstra styrke på en stavelse eller et ord i talen, fx forskellen mellem tryk på første og sidste stavelse i et ord.

En bevidst måde at holde en samtale i gang på, fx at bede om gentagelse, stille opklarende spørgsmål eller tage ordet igen.

Et spørgsmål man stiller for at få noget forklaret nærmere, fx 'hvad mener du præcis?', når man ikke har forstået en oplysning.

Når man mundtligt fortæller om sig selv, sit arbejde eller et emne, fx ved eksamen, med en klar begyndelse, midte og afslutning.

En almindelig situation som fx at handle, spørge om vej eller tale med en kollega, hvor man skal kommunikere mundtligt og forståeligt.