Mundtlig fremstilling og interaktion – oplæg, parafrase og samtale
Den mundtlige del består typisk af et kort oplæg, som du forbereder på stedet ud fra et udleveret materiale, og en samtale med eksaminator og censor bagefter. Du bliver vurderet på, om du kan formidle et indhold sammenhængende, begrunde holdninger, reagere på spørgsmål og holde samtalen i gang – ikke på, om du lyder som en indfødt.
Brug forberedelsen rigtigt
Skriv stikord, ikke et manuskript. Del oplægget i tre: hvad materialet handler om, hvad du selv mener, og et eksempel fra dit liv eller fra nyhederne. Vælg fem til otte nøgleord om emnet og sig dem højt for dig selv, så du ikke leder efter ord, når du taler.
Interaktion er en selvstændig færdighed
Svar ikke kun ja eller nej. Uddyb med fordi, for eksempel, det vil sige, og stil selv et spørgsmål tilbage, når det giver mening. Mangler du et ord, så parafrasér i stedet for at skifte til engelsk: “Jeg ved ikke, hvad det hedder, men det er sådan en, man bruger, når man …”.
Arbejdseksempel
Spørgsmål: “Skal alle arbejdspladser kræve, at man taler dansk?” Svagt svar: “Ja, det synes jeg.” Bedre: “På den ene side synes jeg, det er rimeligt, fordi mange kunder taler dansk. På den anden side arbejder der mange internationale medarbejdere, for eksempel i IT, hvor engelsk fungerer fint. Så jeg mener, at man skal vurdere det fra job til job.” Ræsonnement: to synspunkter, et konkret eksempel og en konklusion viser både ordforråd, begrundelse og sammenhæng – de tre ting, bedømmeren lytter efter.
Fælder, der koster point
- At lære oplægget udenad og fortsætte, når eksaminator stiller et andet spørgsmål.
- At tale meget hurtigt eller meget lavt; censor skal kunne høre dig.
- At bruge tomme ord som ting, gøre og noget i stedet for præcise verber og navneord.
- At ignorere en indvending fra censoren i stedet for at gribe den og svare på den.