Prøve i Dansk 3 flashcards

32 cards. Read the term and the definition here. The deck at the top of this page is optional.

Top-down-læsning

Læsestrategi hvor læseren først ser på spørgsmål, overskrift og emneord og derefter søger i teksten. Bruges ved tidsbegrænsede læseprøver, fordi den sparer tid frem for ord-for-ord-læsning.

Skimning

Hurtig gennemlæsning hvor man kun fæstner sig ved overskrifter, første sætninger og nøgleord. Bruges til at danne sig et overblik over tekstens emne og struktur, inden man læser detaljeret.

Scanning

Målrettet søgning i en tekst efter specifikke oplysninger som tal, navne eller datoer. Bruges når opgaven spørger om en konkret detalje, og man ikke behøver at forstå hele teksten.

Inferens

At udlede en betydning, som ikke står direkte i teksten, ved at kombinere flere sætninger. I læseprøver kræver inferensopgaver, at man finder tekstbelæg og afviser svar, der kun er sandsynlige i virkeligheden.

Distraktor

En svarmulighed der virker rigtig, men ikke kan dokumenteres i teksten. Kendetegn er ofte absolutte ord som 'altid' eller 'aldrig' eller en formulering, der ændrer tekstens modalitet.

Emnesætning

Den sætning i et afsnit, der angiver afsnittets hovedpointe, ofte den første sætning. Bruges i læseprøver til hurtigt at matche afsnit med opgavens spørgsmål.

Synonymmatchning

At genkende, at opgavens ord og tekstens ord betyder det samme, fx 'job' og 'arbejdsplads'. Ved paragrafmatchning er svaret sjældent formuleret med tekstens egne ord.

Sammensatte ord

Danske ord dannet af to eller flere led, fx 'sundhedspleje' af sundhed og pleje. Ved ukendte ord kan man ofte gætte betydningen ved at dele ordet op i kendte led.

Gennemlytning to gange

Lytteprøven afspilles typisk to gange. Første gang bruges til hovedindhold og talerholdning, anden gang til at bekræfte detaljer som tal, navne og tidspunkter.

Stød

Dansk prosodisk træk, der kan ændre ordets betydning, fx 'hun' og 'hund'. Stød optræder i visse stavelser og er en hyppig kilde til misforståelser i lytteprøver.

Blødt d

Dansk udtale af d som en blød lyd [ð] mellem vokaler, fx i 'mad' og 'hed'. Adskiller sig fra hårdt d og påvirker forståelsen af mange almindelige ord.

Reduceret udtale

I talesprog udtales tryksvage stavelser svagt, fx 'ikke' som [ik] og 'hvad' som [va]. Lytteprøver bruger naturligt talesprog, så genkendelse af reduktion er nødvendig.

Diskursmarkør

Ord eller vendinger som 'fordi', 'derfor', 'men' og 'alligevel', der viser sammenhæng i argumentationen. De hjælper lytteren med at forudsige, hvilken konklusion taleren når frem til.

Talord på dansk

Dansk har særlige talord: halvtreds er 50, tres er 60, halvfjerds er 70, firs er 80 og halvfems er 90. De optræder ofte i lytteopgaver om priser, datoer og klokkeslæt.

Talerholding

Den mening eller indstilling, en taler udtrykker gennem ordvalg og tonefald. Lytteopgaver spørger ofte, om taleren er positiv, kritisk, i tvivl eller neutral.

Parafrase i lytning

Når en taler gentager det foregående indhold med andre ord. Hvis man misser en sætning, forklarer den næste ofte indholdet igen, så man bør fortsætte med at lytte.

Inversion

I dansk hovedsætning kommer subjektet efter verbet, når et andet led står først: 'I dag tager jeg bussen'. Uden inversion bliver sætningen ukorrekt, fx 'I dag jeg tager'.

Bisætning uden inversion

I en ledsætning står subjektet før verbet: '...fordi jeg tager bussen'. Inversion gælder kun hovedsætninger, og fejl her er en hyppig grammatisk fejl i skriftlig fremstilling.

Adjektivkongruens

Adjektiver bøjes efter køn og tal: en stor bil, et stort hus, store biler. Manglende kongruens er en typisk fejl, der trækker ned i den sproglige bedømmelse.

Bestemt form

Dansk markerer bestemthed med endelse: bilen, huset, bilerne. Brugen af bestemt og ubestemt form skal være konsekvent og følge reglerne for kendt og ukendt reference.

Formel e-mail

E-mail med høflig tiltale, fx 'Kære [navn]', og afslutning som 'Med venlig hilsen'. Bruges til myndigheder, arbejdsgivere og andre, man ikke kender personligt, og kræver konsekvent du/De.

Emnesætning i afsnit

Den sætning der indleder et afsnit og angiver dets hovedpointe. I skriftlig fremstilling giver én emnesætning pr. afsnit en klar struktur og gør teksten lettere at læse.

Forbinder

Ord som 'desuden', 'derfor', 'alligevel', 'imidlertid' og 'på trods af', der binder sætninger og afsnit sammen. De viser logiske relationer som årsag, modsætning og tilføjelse.

Fast komma

Kommasystem hvor komma sættes foran ledsætninger og ved visse opremsninger. Ved fast komma er kommaet obligatorisk foran fx 'når jeg er færdig', hvilket påvirker sætningslæsningen.

Opgavens kommunikative formål

Det, opgaven kræver, at teksten skal opnå, fx at klage, ansøge, informere eller overbevise. Formålet bestemmer teksttype, tone, modtager og hvilke oplysninger der skal med.

Konsistente tider

At verbernes tider passer sammen i teksten, fx at en fortælling bliver i datid og en instruktion i nutid. Skift uden grund skaber utydelighed og tæller som sproglig fejl.

Forberedelsestid

Den tid, man har før den mundtlige prøve til at læse materiale og forberede oplæg, typisk 10–15 minutter. Tiden bruges til at vælge struktur og 2–3 hovedpointer, ikke til at skrive alt ned.

Oplæggets struktur

En mundtlig præsentation opbygges som emne, kort resumé eller beskrivelse, holdning eller analyse og afrunding. Strukturen gør det lettere for tilhøreren at følge med og for eksaminator at stille spørgsmål.

Omformulering

At sige det samme med andre ord, fx 'det vil sige' eller 'med andre ord'. Bruges når man mangler et ord, og er en bedre strategi end at stoppe op eller skifte til et andet sprog.

Aktiv lytning

At lytte opmærksomt og bekræfte med korte ord som 'ja' og 'netop' samt bygge videre på samtalepartnerens spørgsmål. Det viser forståelse og er en del af den kommunikative bedømmelse.

Bedømmelseskriterier mundtligt

Den mundtlige prøve vurderes typisk på kommunikativ formåen, sproglig korrekthed og indhold. Forbered faste eksempler, der kan bruges fleksibelt under samtalen.

Prosodi

Sprogets rytme, tryk og intonation, som i dansk også omfatter stød. Prosodi påvirker forståeligheden stærkt i mundtlig kommunikation, ofte mere end enkelte lydfejl.