Prøve i Dansk 3 key terms

Det vigtigste punkt eller den centrale pointe, som en tekst eller en taler vil formidle. Man finder det ofte i overskriften, i indledningen eller i en afsluttende opsummering.

Det overordnede område eller spørgsmål, som en tekst, en samtale eller en opgave handler om. Emnet er bredere end hovedbudskabet og kan ofte angives i et enkelt ord eller en kort sætning.

En kort gengivelse af det væsentligste indhold i en tekst med egne ord. Et godt resumé udelader detaljer og eksempler og holder sig til hovedpointerne i den rigtige rækkefølge.

En hurtig læsemetode, hvor man løber teksten igennem for at få det overordnede indhold og finde de vigtigste afsnit. Man læser ikke hvert ord, men bruger overskrifter, første sætninger og fremhævede ord.

En målrettet læsemetode, hvor man leder efter bestemte oplysninger som tal, navne eller datoer uden at læse hele teksten. Øjnene bevæger sig hurtigt over siden, indtil det søgte ord dukker op.

Ord i en tekst eller en opgave, som bærer den vigtigste betydning, og som man skal forstå for at kunne svare rigtigt. Nøgleord hjælper også med at finde det rigtige afsnit hurtigt.

De omgivende sætninger og den situation, som et ord eller en ytring optræder i. Konteksten er afgørende for at forstå betydningen af ord, der kan have flere mulige betydninger.

En slutning, som læseren eller lytteren drager ud fra oplysninger, der ikke står direkte i teksten. Man læser mellem linjerne og bruger sin viden om verden til at udfylde det, der ikke siges eksplicit.

Den person eller institution, som har skrevet eller sendt en tekst. Afsenderen kan ofte findes i begyndelsen eller slutningen af en tekst, og afsenderens formål påvirker, hvordan budskabet er formuleret.

Den person eller gruppe, som en tekst eller en ytring er rettet til. Kendskab til modtageren hjælper med at forstå, hvorfor teksten er skrevet, som den er, og hvilken tone den bruger.

En bestemt type tekst med faste kendetegn, for eksempel læserbrev, nyhedsartikel, annonce eller referat. Genren fortæller noget om tekstens formål, struktur og sproglige stil, allerede før man læser indholdet.

En kort tekst, som en privatperson sender til en avis for at give sin mening til kende om et samfundsemne. Læserbrevet har typisk en klar holdning, argumenter og en direkte henvendelse til læserne.

Den måde en tekst opbygger og understøtter en holdning på, ofte med påstande, begrundelser og eksempler. God argumentation gør det tydeligt, hvad forfatteren mener, og hvorfor læseren bør være enig.

En sætning, hvor nogen hævder noget, som kan diskuteres, og som kræver en begrundelse for at blive accepteret. Påstanden er kernen i en argumentation og adskiller sig fra et rent faktum.

Det, der forklarer, hvorfor en påstand er rigtig eller rimelig. En begrundelse kan bygge på fakta, erfaringer eller logik og gør argumentationen stærkere og mere overbevisende.

Den centrale figur i en fortælling, hvis handlinger og udvikling historien følger. Hovedpersonen er ofte let at identificere, fordi teksten beskriver vedkommendes tanker, følelser og valg.

Det, der sker i en fortælling, altså rækken af begivenheder fra begyndelse til slutning. Handlingen kan beskrives som et forløb med en konflikt, et vendepunkt og en afslutning.

Det underliggende emne eller den dybere mening, som en litterær tekst eller en artikel kredser om, for eksempel ensomhed eller integration. Temaet står sjældent direkte i teksten, men må fortolkes.

Evnen til at opfatte og huske præcise oplysninger i en tekst, som tal, navne, tidspunkter og betingelser. Det kræver, at man læser opmærksomt og ikke kun fanger det overordnede budskab.

Evnen til at opfatte og forstå talt dansk i en samtale, et interview eller et oplæg. Det kræver, at man kan følge med i talehastigheden og skelne mellem hovedpointer og mindre vigtige bemærkninger.

Den måde stemmen stiger og falder på, når man taler, og som blandt andet viser, om en sætning er et spørgsmål eller en konstatering. Intonationen kan ændre meningen af ellers enslydende sætninger.

Et fald i stemmen i slutningen af en sætning, som typisk markerer, at taleren er færdig med en tanke. Tonefaldet hjælper lytteren med at dele talen op i meningsfulde enheder.

Den person, man taler med i en dialog, og hvis indlæg man skiftes til at reagere på. I lytteprøver skal man ofte forstå, hvordan to personer skiftes til at tale, og hvad de svarer hinanden.

Måden hvorpå deltagerne i en samtale skiftes til at tale, herunder hvem der begynder, og hvornår det er naturligt at afbryde eller overtage ordet. God turtagning kræver både sproglig og social opmærksomhed.

Når man siger det samme med andre ord, enten for at gøre sig klarere eller for at bekræfte, at man har forstået den anden. Omformulering er et nyttigt redskab i mundtlig kommunikation og i lytteprøver.

En nærmere forklaring eller uddybning, som gør et udsagn skarpere og fjerner tvivl. Man præciserer ofte ved at give et eksempel, et tal eller en betingelse, så modtageren ikke kan misforstå budskabet.

En plan for, hvordan en skriftlig opgave eller et mundtligt oplæg bygges op, for eksempel med indledning, hovedafsnit og afslutning. En klar disposition gør det lettere for modtageren at følge med.

Det første afsnit af en tekst eller det første, man siger i et oplæg. Indledningen skal fange læserens eller lytterens interesse og fortælle, hvad teksten eller oplægget handler om.

Det sidste afsnit af en tekst eller den sidste del af et oplæg, hvor hovedpointen samles op. En god afslutning giver læseren en klar fornemmelse af, hvad budskabet har været.

Den måde sætninger og afsnit i en tekst hænger logisk sammen på, så læseren kan følge tankegangen. Sammenhæng skabes blandt andet med bindeord, henvisningsord og en klar rækkefølge i indholdet.

Små ord som 'men', 'fordi', 'derfor' og 'alligevel', som forbinder sætninger og viser forholdet mellem dem. Bindeord er afgørende for, at en tekst fremstår sammenhængende og let at læse.

Et sprogligt register, som man bruger i officielle breve, ansøgninger og rapporter, og som er mere afdæmpet end daglig tale. Det kendetegnes blandt andet ved fulde sætninger, neutrale ord og undgåelse af slang.

Et sprogligt register, som man bruger i samtaler med venner, i sms'er og i uformelle breve. Det indeholder ofte sammentrækninger, slang og kortere sætninger end det formelle sprog.

En skriftlig henvendelse, hvor man søger om et job, en uddannelse eller en plads, og hvor man begrunder, hvorfor man er egnet. En ansøgning har typisk en formel tone og følger en fast struktur.

En forberedt tale eller præsentation, som man holder for en gruppe, for eksempel i en eksamenssituation. Et godt oplæg har en klar struktur, et tydeligt budskab og passende eksempler.

Den måde man siger ord og sætninger på, herunder lydene, trykket og rytmen. En forståelig udtale er vigtig i mundtlig kommunikation, fordi den påvirker, hvor let modtageren forstår budskabet.

Et dansk særtræk, hvor en vokal udtales med en kort afbrydelse eller et trykstød, som kan ændre betydningen af et ord. Stødet er svært for mange indlærere og kræver bevidst træning i udtalen.

Det samlede antal ord og faste udtryk, som en person kender og kan bruge i læsning, lyttelse og egen produktion. Et bredt ordforråd gør det lettere at forstå tekster og at udtrykke sig præcist.