Sætteskippereksamen study materials
Sætteskippereksamen study resources

Beregning af underkølsmargin ved en mudret indsejling med faldende vand

Sætteskippereksamen · Put your knowledge to work in context.

All case studies

Beregning af underkølsmargin ved en mudret indsejling med faldende vand

Du skal ud gennem en mudret indsejling med en 15 m motorbåd, der stikker 1,80 m. På søkortet er den laveste dybde i den uddybede rende angivet til 2,0 m ved CD, og der findes ingen nyere opmåling. Tidevandstabellen for den nærmeste havn viser højvand kl. 11.20 med 0,52 m over CD og lavvand kl. 17.30 med 0,03 m. Du regner med at passere den snævreste del kl. 12.30 med ca. 7 knob. Lufttrykket er 998 hPa, og vinden er NV 12 m/s, så du forventer en vindstuvning på ca. 0,10 m. Din egen minimumsmargin er 0,50 m under kølen. Renden er ca. 60 m bred, strømmen sætter ca. 1,5 knob på tværs i den yderste del, og der er et par bøjer, du kan styre efter. Motoren kører fint. Du har 4 personer om bord, og du skal nå en aftale i den anden havn kl. 16.00. Der er ingen mulighed for at vende i renden, når du først er inde.

1. Beregn underkølsmarginen ved passage kl. 12.30 ved 7 knob, og vurder, om du kan sejle. Vis regnestykket og forklar hvert led.

Read the worked answer

Regnestykket (alle mål i meter over CD):

Led Værdi Kommentar
Kortdybde 2,00 Ved CD, ikke nyopmålt
Tidevand kl. 12.30 +0,45 Ca. 1 t 10 min efter HW; faldet er kun lige begyndt
Lufttryk 998 hPa +0,15 Ca. 1 cm pr. hPa under 1013
Vindstuvning NV +0,10 Antagelse – skal holdes øje med
Squat ved 7 knob −0,30 Smal og lavvandet rende
Til rådighed 2,40
Dybgang −1,80
UKC 0,60

Vurdering: 0,60 m er over dine 0,50 m, men marginen er kun 0,10 m. Det er mindre end usikkerheden på kortet, tidevandstabellen og vindstuvningen tilsammen. Ved at sætte farten ned til 4-5 knob falder squaten til ca. 0,15 m, og UKC bliver ca. 0,75 m – det er den reelle sikring.

Vigtigt: Du kan ikke vente dig til mere vand. Kl. 12.30 er vandet allerede faldende, og næste højvand er først ca. kl. 23.50. Beslutningen er derfor ikke »vent en time«, men »sejl nu, langsomt, i ét forsøg« – eller bliv i havn til næste højvand.

2. Hvad hvis du først kommer afsted kl. 15.00? Hvilke forhold indgår ikke i regnestykket, og hvordan påvirker de svaret?

Read the worked answer

Kl. 15.00: Det er ca. 3 t 40 min efter højvand. Tidevandet er da faldet til ca. 0,10-0,20 m. Regnestykket bliver 2,00 + 0,15 + 0,15 + 0,10 − 0,15 (squat ved 5 knob) − 1,80 = 0,45 m. Det er under din egen minimumsmargin, og selv små fejl i tidevandsforudsigelsen vælter billedet. Afgang kl. 15.00 er derfor ikke forsvarlig; du må vente til næste højvand og passere ca. en time efter.

Forhold, der ikke er med i regnestykket:

  • Bølgeopsætning og -nedtræk ved den ydre del af renden – kan give både plus og minus 0,2 m.
  • Ferskvandsafstrømning efter regn, som kan give lavere saltholdighed og dermed både højere vandstand og dårligere opdrift.
  • Surge og ændret lufttryk i løbet af dagen – en front passerer ofte med flere hPa.
  • Kortets nøjagtighed og tilslamning. Et kort uden ny opmåling kan være 0,2-0,3 m forkert i en mudret rende.
  • Squatens afhængighed af fart og blokkoefficient. Ved 7 knob er squaten ca. firedoblet i forhold til 3,5 knob.
  • Krængning i sving reducerer dybden under kølen med flere decimeter.
  • Dybdemålerens nulpunkt og dens visning i luftblandet vand – du skal kende offset, før du stoler på den.
  • Tidevandstabellens referencehavn ligger ikke ved renden; der kan være både tidsforskydning og højdeforskel.

3. Inde i renden viser dybdemåleren 0,2 m mindre end beregnet, og strømmen sætter dig skråt. Hvad gør du?

Read the worked answer

Først: verificér måleren. Tjek offset, forstærkning og om der er luft i vandet. Indtil det er afklaret, regner du med det værste – 0,2 m mindre er 0,2 m mindre.

Fart: Du må hverken gå for langsomt eller for hurtigt. Under 3 knob mister du rorvirkning i 1,5 knob tværsætning, og du driver ind mod læsiden. Over 5-6 knob stiger squaten kvadratisk og æder den margin, du lige har fået. Læg dig på 4-5 knob gennem vandet – to til tre gange strømmen er en god tommelfingerregel for rorskontrollen.

Styring: Du styrer en kurs, der kompenserer for sætningen (krabbing), og følger bøjerne/ledelinjen. Hold dig på den side, strømmen kommer fra, så en uventet afdrift fører dig mod dybere vand og ikke ind på grunden. Ret kursen tidligt og i små, rolige korrektioner.

Beredskab: Ankeret klart med nok kæde, besætningen briefet, VHF på 16, og ingen forsøg på at vende i den smalle del – du fortsætter til det bredere bassin på den anden side, hvor der er plads til at dreje. Notér positionen, hvor dybden var lavere end kortet viser, og meld det til havnemyndigheden og til Efterretninger for Søfarende, når du er i havn.