Sætteskippereksamen cheat sheet

Vigepligtsrækkefølge: maskindrevet skib viger for sejlskib, fiskeriskib og opankret skib; sejlskib viger for fiskeriskib og opankret skib; fiskeriskib viger for opankret skib. Skibe med begrænset manøvredygtighed og ikke-manøvredygtige skibe har fortrinsret over alle andre.

Kollisionskurs mellem to maskindrevne skibe: den der ser den anden på sin egen styrbords side viger (regel 15), og skal holde af vejen ved at dreje styrbord og passere agter om den anden.

Krydsende sejlskibe: den der har vinden ind fra bagbord viger for den der har vinden ind fra styrbord; har begge vinden ind fra samme side, viger luvart for læ. Ved vind fra bagbord skal vigeren dreje styrbord over stag eller falde af, aldrig dreje til luvart.

Overhaling: det overhalende skib viger, uanset fremdriftsmiddel, indtil det er helt klar af den overhalede (regel 13). Et skib anses for overhalende, når det nærmer sig fra en retning mere end 22,5° agter for tværs.

Signal ved vigepligtsændring: ét kort stød betyder 'jeg drejer styrbord'; to korte stød 'jeg drejer bagbord'; tre korte stød 'jeg går agterover'. Fem eller flere korte og hurtige stød betyder tvivl eller fare.

Nedsat sigtbarhed: tågesignal - ét langt stød hvert andet minut for maskindrevet skib med fart gennem vandet; to lange stød med ét minut imellem for maskindrevet skib stoppet uden fart gennem vandet; sejlskib, fiskeriskib og skib med begrænset manøvredygtighed: ét langt og to korte stød.

Lanterner: maskindrevet skib under 50 m fører toplys, to sidelanterner og agterlys; sejlskib fører sidelanterner og agterlys, eventuelt to røde/hvide rundtlys i top. Ankret skib under 50 m fører ét hvidt rundtlys, hvor det bedst kan ses.

Smal sejlrende og sejlbar vandvej: skib under 20 m og sejlskibe må ikke hindre gennemsejling af skib, der kun kan sejle i den dybe rende eller den sejlbare vandvej (regel 9 og 10).

Død regning: retvisende kurs (K), fart gennem vandet (F) og sejltid (t) giver distance = F × t. Retning og distance føres ind i et strømtriangel sammen med strømretning og strømhastighed for at få kurs over grund (COG) og fart over grund (SOG).

Strømtriangel: afsæt vandets bevægelse (strømvektor) fra kurslinjens start, og find den resulterende grundvektor fra startpunkt til enden af strømvektoren. Vinklen mellem styret kurs og COG er afdriftsvinklen.

Retningskonvertering: misvisning (deviation) aflæses på deviationsskemaet ud fra styret kurs og lægges til/fratrækkes for at få misvisende kurs; derefter lægges/fratrækkes misvisning (variation) fra søkortets kompasrose for at få retvisende kurs. Mærkeregel: 'Misvisning fører til misvisende'.

GPS giver position i WGS84; ældre søkort kan være i et lokalt datum (fx ED50), og forskellen kan være flere hundrede meter. Kontroller søkortets datumangivelse, før GPS-positionen afsættes.

Pejling: sand pejling = kompaspejling + deviation + variation. Krydspejling med to kendte objekter med ca. 60–90° vinkel giver et godt skæringspunkt; tre pejlinger afdækker fejl i den ene.

Afstand målt med radar: afstanden til et objekt er tidsforskellen mellem udsendt og modtaget puls × lysets hastighed / 2; praktisk aflæses ringafstanden direkte på radarplotter, mens pejling tages relativt eller sandt.

Tid og ure: UTC anvendes som standard; lokal tid = UTC + tidszoneforskydning. Ved passage af tidszoner justeres skibets ur, men logbog og positionsangivelser føres i UTC.

Fart og distance ved konstant fart: 1 knob = 1 sømil/time = 1,852 km/t. Distance i sømil = fart i knob × tid i timer; tid = distance / fart.

Søkortets dybdeangivelse: tal uden parentes angiver dybde ved lavvandet (chart datum, oftest LAT); tal i parentes angiver højde over datum for tørfald og grunde. Dybder er normalt i meter på danske kort.

Søkortets symboler: fyrtårn og fyr angives med karakter (fx Fl(2) W 10s = gruppeblink, hvidt, periode 10 s), lysvidde i sømil og højde. Røde og grønne sejlrender markeres med bøjer og stager.

Tidevand: halvdagligt tidevand har to højvande og to lavvande i døgn, med ca. 12 t 25 min mellem højvandene. Tidevandstabeller angiver højde og tid for standardhavn; forskelle for sekundærhavn angives som tid- og højdeforskel.

Regel for tolvtedele (rule of twelfths): vandstanden ændrer sig ca. 1/12, 2/12, 3/12, 3/12, 2/12 og 1/12 af tidevandsforskellen i hver af de seks timer mellem lavvand og højvand.

Strøm i søkort: strømangivelser vises med pile; tallet angiver hastighed i knob, og pilens retning er den retning vandet løber mod. Strømmen vender typisk omkring høj- og lavvand i åbne farvande, men kan være forskudt i snævre løb.

Vandstandsdybde under kølen: beregnet vanddybde = kortets dybde + tidevandshøjde − skibets dybgang − sikkerhedsmargin. Kontroller altid mod aktuelle vandstandsmeldinger.

Målestok: 1:50.000 betyder, at 1 cm på kortet svarer til 500 m i virkeligheden. Store målestoksforhold (fx 1:10.000) giver detaljerede havneoplysninger; små (fx 1:200.000) giver overblik.

Strøm- og vindforhold: overfladestrøm kan afvige fra vindretningen på grund af Corioliseffekt og lokale forhold; i danske farvande kan strømmen i Kattegat og Øresund være stærkt påvirket af vindens retning og varighed.

Firetakts dieselmotor: arbejdscyklus over fire slag - indsugning, kompression, forbrænding/arbejdsslag og udstødning - med to omdrejninger af krumtappen pr. cyklus. Totaktsmotoren har en arbejdscyklus pr. omdrejning.

Kompressionsforholdet i en dieselmotor er typisk 14:1 til 20:1, hvilket giver tilstrækkelig temperatur til selvantændelse af indsprøjtet brændstof uden tændrør.

Kølesystem: ferskvandskreds med varmeveksler mod søvand; termostat holder driftstemperaturen omkring 80–90 °C. For høj temperatur kan skyldes defekt impeller, tilstoppet varmeveksler eller for lavt kølevæskeniveau.

Smøreolie: kontrolleres dagligt på oliepinden ved kold motor; olien skal være mellem min- og max-mærke. For højt olieniveau kan give skumdannelse; for lavt niveau giver øget slitage og risiko for havari.

Brændstofsystem: vand i brændstoffet drænes fra vandudskilleren; luft i systemet efter brændstofskift kræver luftning af filter og pumpe. Dieselmotoren er selvantændende og tåler ikke benzin.

Batteri og el: 12 V-anlæg med startbatteri og forbrugerbatteri adskilt via skillerelæ; batterikapacitet angives i Ah. Vedligeholdelsesfri blybatterier skal ikke åbnes, og polerne holdes rene og fastspændte.

Propeller og aksel: propeller kan være højre- eller venstredrejende; højredrejet propel giver i bak gear en 'walk' mod bagbord agter. Kontroller akseltætning og propelfastgørelse vedlige.

Maskinrum og brand: brændstof- og oliespild fjernes straks; der skal være brandslukker af passende klasse (A/B/C) og brandtæppe i nærheden af maskinrum og pantry.

Deplacement (Δ) = letvægt + last + brændstof + vand + besætning. Stabilitet beregnes ud fra tyngdepunkt (G), opdriftspunkt (B) og metacenter (M); stabil ligevægt kræver, at M ligger over G (GM positiv).

Metacentrisk højde GM = KM − KG. Stor GM giver stivt skib med hurtig, hård rulning; lille GM giver blødt skib med langsom rulning og risiko for stor krængning.

Fri væskeoverflade (FSE) i tanke reducerer den rettende arm og GM; effekten mindskes ved at dele tanke i skotter eller ved at fylde/ tømme tanke helt.

Lastning: tung last placeres lavt og nær midtskibs for at holde KG nede og undgå trim. Last skal sikres mod forskydning; usikret last kan give slagside og i værste fald kæntring.

Trim: forskellen mellem dybgang agter og forude. Trim beregnes ud fra lastens placering i forhold til fribordets centrum; for meget agterlig trim øger manøvredygtigheden, men nedsætter fart og brændstoføkonomi.

Fribord og lastelinje: fribordet er afstanden fra vandlinjen til dækket ved skibets side. Overlastning nedsætter fribordet og dermed sikkerhedsmargenen mod søindtrængning.

Krængningsprøve: ved at flytte en kendt vægt over en kendt afstand måles krængningsvinklen, og GM beregnes som GM = (vægt × afstand) / (deplacement × tan(krængningsvinkel)).

Stabilitetskrav: passager- og lastskibe skal opfylde IMO's intaktstabilitetskrav (IS-koden), herunder areal under rettende armskurve og minimum GM; kontroller stabilitetsbogen ved ændret lastfordeling.

Brandklasser: A = faste materialer (træ, papir, tekstil), B = brændbare væsker (brændstof, olie), C = gasser, D = metaller, F = fedt/olie i køkken. Slukningsmiddel skal passe til klassen - vand må ikke bruges på B og C.

Brandtrekanten: ilt, brændstof og varme. Slukning sker ved at fjerne ilt (kväle), fjerne brændstof (afspærring) eller fjerne varme (afkøling).

Brandslukkere kontrolleres med fast interval; trykmåleren skal stå i grønt felt, og slukkeren skal være fastgjort i holder. Pulverslukkere er alsidige, men kan ødelægge elektronik; CO2-slukkere anvendes til el-brande.

Redningsveste: skal være godkendt og tilpasset personens vægt; kontroller lys, fløjte og spænder før afgang. Børn skal have vest tilpasset deres vægtklasse.

Nødsignaler: nødraketter og håndblus har begrænset holdbarhed (typisk 3 år fra produktionsdato) og skal udskiftes inden udløb. Opbevares tørt og utilgængeligt for børn.

MOB (mand over bord): råb 'mand over bord', kast flydende redningsmiddel, marker positionen, drej tilbage og nærm dig fra læsiden med lav fart. Brug MOB-funktion på plotter/GPS, hvis den findes.

Redningsflåde og line-throwing appliance: flåden skal være korrekt surret med hydrostatisk udløser, og dens udløbsdato kontrolleres. Livbålsøvelse og mønstringsøvelse afholdes med fast interval om bord på erhvervsskibe.

Brandbekæmpelse: luk døre og ventiler for at begrænse ilttilførsel; brug åndedrætsværn ved røgudvikling; alarmer og evakuering øves regelmæssigt.

Søloven regulerer forholdet mellem reder, fører og besætning, herunder hyre, fratrædelse og ansvar. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med skibe og udsteder certifikater og beviser.

Skibsførerens ansvar: føreren har den overordnede kommando og ansvar for skibets sikkerhed, navigation, last og besætning. Føreren skal føre dagbog (skibsjournal) og sikre, at love og forskrifter overholdes.

Bevisformer: sætteskipperbevis, speedbådsbevis og duelighedsbevis til sejlads; erhvervsmæssig sejlads kræver desuden relevant certifikat og eventuelt bevis for førstehjælp.

Ansvarsbegrænsning: rederens ansvar kan begrænses efter globalbegrænsningsreglerne (LLMC), og der kan kræves erstatning ved skade forvoldt ved uagtsomhed.

Søulykker: pligt til at yde bistand til personer i fare på søen, og pligt til at rapportere ulykker og nærved-hændelser til Søfartsstyrelsen.

Miljøansvar: forurening af havet med olie eller kemikalier kan medføre straf og erstatningsansvar; skibet skal have olieaffaldsjournal og beredskabsplan for olieforurening.

Fartøjsregistrering: skibe skal være registreret i skibsregistret (DAS) eller være omfattet af undtagelser; registrering kræves for at sejle erhvervsmæssigt og for at dokumentere ejerforhold.

Søvejsloven og lokale forskrifter: sejlads i danske farvande er reguleret af søvejsloven og bekendtgørelser om sejlads, herunder hastighedsgrænser, sejlads i havne og forbudszoner.

Beaufort-skalaen: 0 = stille (<1 knob), 3 = let brise (7–10 knob), 5 = frisk brise (17–21 knob), 7 = hård kuling (28–33 knob), 9 = storm (41–47 knob), 12 = orkan (>63 knob).

Vindretning angives som den retning, vinden kommer fra; en nordvestenvind blæser mod sydøst. Vindretningen drejer typisk med uret ved passage af en varmfront og mod uret ved en koldfront.

Lufttryk måles i hPa; standardtryk ved havoverfladen er 1013,25 hPa. Faldende tryk indikerer kommende dårligt vejr; stigende tryk indikerer bedring.

Frontsystemer: varmfront giver langvarig, jævn regn og faldende tryk; koldfront giver kraftige byger, vindstød og hurtigt faldende temperatur. Tordenbyger kan give vindstød af stormstyrke.

Tåge dannes, når luften afkøles til dugpunktet, eller når fugtig luft strømmer over koldere vand. Strålingståge dannes om natten ved klar himmel og svag vind; advektionståge over koldt vand kan vare længe.

Søbris og landbrise: om dagen strømmer køligere luft fra havet ind over land (søbrise); om natten går luften fra land mod havet (landbrise). Søbrisen kan give kraftig vind nær kysten om eftermiddagen.

Bølger: bølgehøjden afhænger af vindstyrke, vindens varighed og strækningen over åbent vand (fetch). Bølger kan blive stejlere, når de møder modsat strøm.

Vejrmeldinger: DMI udsender varsler om kuling, storm og tåge; kystvarsler og farvandsvarsler læses før afgang, og opdateres undervejs via VHF eller internet.

Nødkald på VHF kanal 16 med DSC: tryk på DISTRESS-knappen i mindst 5 sekunder, hvorefter alarmen udløses. Efterfølgende tales nødkaldet op på kanal 16 med MAYDAY, skibsnavn, position og arten af nød.

MAYDAY = nød; PAN PAN = hastende, men ikke livsfare; SÉCURITÉ = sikkerhedsmeddelelse. Disse signalord gentages tre gange i indledningen af meddelelsen.

VHF kanal 16 er nød- og kaldekanal; kanal 13 er bro-til-bro; kanal 70 er DSC-kanal og må ikke bruges til tale. Kanal 6 anvendes ofte til arbejdskommunikation mellem skibe.

DSC-nødkald sendes på VHF kanal 70 og indeholder MMSI, position og nødens art. MMSI-nummeret er skibets unikke identitet og skal være indprogrammeret i udstyret.

EPIRB: nødbøje der udsender på 406 MHz til satellit og 121,5 MHz til lokal pejling. Aktiveres automatisk ved vandkontakt eller manuelt; registreres i nationalt register med ejeroplysninger.

SART (radar transponder) anvendes i redningsflåden og viser 12 prikker på en X-bånds radar inden for ca. 8 sømil. Aktiveres manuelt, når redningsfartøj er i nærheden.

Nødsignaler visuelt: rød faldskærmsraket, rødt håndblus, orange røg, vink med udstrakte arme op og ned, samt S-O-S i morse. Lyssignal med lommelygte kan bruges til at tiltrække opmærksomhed.

Nødkald via telefoni: 112 (alarmcentral) og MRCC (Maritime Rescue Coordination Centre) kan kontaktes; oplys position i grader/minutter, antal personer om bord og arten af nøden.

MARPOL-konventionen regulerer forurening fra skibe i seks bilag: olie (I), skadelige flydende stoffer (II), skadeligt emballeret gods (III), spildevand (IV), affald (V) og luftforurening (VI).

Olieholdigt vand fra maskinrum: olieholdigt bundvand må ikke pumpes overbord uden godkendt olieudskiller; grænsen er normalt 15 ppm olieindhold, og udledning er forbudt i særlige områder.

Affald: madaffald må normalt udledes overbord uden for territorialfarvande og med visse afstandskrav; plast og andet affald må aldrig udledes i havet og skal afleveres i havn.

Olieaffaldsjournal (Oil Record Book) skal føres ved bunkring, udledning, overførsel og bortskaffelse af olieholdigt affald; journalen skal kunne fremvises ved kontrol.

Beredskabsplan for olieforurening (SOPEP) skal være om bord på større skibe og indeholde procedurer for varsling, inddæmning og oprensning ved udslip.

Spildevand (sorte vand) må kun udledes i overensstemmelse med MARPOL bilag IV, typisk via godkendt renseanlæg eller efter krav om afstand til kyst og hastighed.

Svovlindhold i brændstof: i ECA-områder (bl.a. Nordsøen og Østersøen) er grænsen 0,10 % svovl; uden for ECA gælder 0,50 % globalt. Skibe skal kunne dokumentere brændstoffets svovlindhold.

Forurening skal straks indberettes til de maritime myndigheder og nærmeste kyststat; undladelse kan medføre straf. Brug olieabsorberende midler og inddæmning ved mindre udslip om bord.