Sætteskippereksamen key terms

De internationale regler i konventionen om sammenstød på søen, der fastlægger, hvilket skib der skal holde kurs og fart, og hvilket der skal vige, når to skibe nærmer sig hinanden.

Et skib, der nærmer sig fra den anden sides styrbord, når to maskindrevne skibe krydser kurser. Det skal vige for det andet skib, som skal holde kurs og fart.

Det skib, der efter reglerne skal holde af vejen for et andet skib. Det skal træffe tidlig og tydelig forholdsregel og undgå at skære ind foran den anden.

Udtrykket for at et skib holder sin kurs og hastighed uændret. Det forpligter det skib, der skal holdes af vejen for, og giver den vigepligtige et forudsigeligt billede.

Et skib, der drives frem ved hjælp af en maskine. I vigepligtsreglerne har det andre forpligtelser end sejlskibe og har typisk sværere ved at manøvrere hurtigt.

Et skib, der sejler udelukkende ved sejlkraft, uden at en maskine bruges til fremdrift. Det har i almindelighed vigepligt over for maskindrevne skibe, men ikke over for visse andre kategorier.

Den afstand, hvorpå genstande kan ses og identificeres i det aktuelle vejr. Nedsat sigtbarhed udløser skærpede krav til fart, udkig og lydsignaler.

Den fart, et skib til enhver tid kan holde under hensyn til sigtbarhed, trafik, manøvreevne og stopplejlængde. Farten skal kunne reduceres i god tid, hvis forholdene kræver det.

En person, der er placeret til at holde systematisk øje med omgivelserne og rapportere til navigatøren. Udkig skal være til stede i tilstrækkeligt omfang og må ikke have andre opgaver.

Det område omkring et skib, som navigatøren ikke kan se direkte fra styrepladsen på grund af skibets konstruktion. Dødvinkler skal kendes og dækkes ved udkig eller ved at ændre position.

Lydsignal, der afgives i nedsat sigtbarhed for at fortælle andre skibe om ens tilstedeværelse og type. Signalet afhænger af, om skibet ligger stille, sejler for maskine eller er sejlskib.

Kort eller langt stød fra skibets fløjte, der bruges til manøvresignaler, advarsel eller identifikation. Betydningen er fastlagt i de internationale regler og skal kendes udenad.

Kort eller langt lydstød, der angiver en kursændring eller en ændring af farten. Signalet skal afgives, når skibet ændrer kurs, og skal være tydeligt for andre.

Beregning af skibets position ud fra senest kendte position, kurs og fart, uden brug af observationer af faste punkter. Usikkerheden vokser med tiden og skal tages højde for.

Skibets førte regnskab over kurs, fart, distance og sejltid, som danner grundlag for den beregnede position. Bestikket skal føres løbende og kontrolleres mod observerede positioner.

Den position, der er fremkommet ved at føre bestikket frem fra den senest observerede eller pålidelige position. Den skal opdateres, når en observation bliver tilgængelig.

En position, der er bestemt ud fra målinger af kendte objekter som landmærker, fyr eller satellitter. Den har en angivelig nøjagtighed, som skal vurderes ved brug.

En retningsmåling til et kendt objekt, taget med kompas eller pejleapparat. To eller flere pejlinger kan skære hinanden og give en observeret position.

En positionsbestemmelse, hvor to eller flere pejlinger til kendte objekter skærer hinanden. Skæringsvinklen bør være gunstig, og tidspunktet for hver pejling skal noteres.

Satellitbaseret system, der giver position og tid ved hjælp af signaler fra flere satellitter. Modtageren skal have frit udsyn til himlen, og positionen skal kontrolleres mod andre kilder.

Forskellen mellem retningen til den magnetiske nordpol og den rette geografiske nord, som varierer med sted og tid. Den skal indregnes, når en magnetisk kurs skal omregnes til en retvisende kurs.

Den afvigelse, som skibets eget magnetfelt og metalmasser påfører kompasset, og som ændrer sig med skibets kurs. Den måles ved kompasjustering og skal korrigeres ved kursberegning.

En kurs, der er målt i forhold til den geografiske nordretning, uden magnetiske fejl. Den er det fælles referencegrundlag for kurser i søkort og i navigation.

Et officielt kort over farvande med dybder, sejladsforhold, fyr, afmærkning og farer. Det skal være opdateret med nyeste rettelser, før det bruges til navigation.

Digitalt søkort vist på en skærm, ofte med positionsangivelse og ruteplanlægning. Det skal være opdateret og have pålidelig strømforsyning, og papirkort bør være tilgængeligt som reserve.

Flydende eller faste mærker, der angiver sejlrender, farer og særlige områder. Mærkernes farve, form og topmærke skal kunne tolkes korrekt i forhold til IALA-systemet.

Den farbare rute gennem et farvand, ofte markeret med afmærkning og angivet på søkortet. Sejlrenden kan have begrænset dybde og kræve særlig opmærksomhed på trafik og strøm.

De tal på søkortet, der angiver vanddybden under en bestemt reference, ofte lavvandet. Dybden skal sammenholdes med skibets dybgang og tidevandets påvirkning.

Vandstandens regelmæssige stigning og fald, som skyldes månens og solens tiltrækning. Tidevandet påvirker dybden i havne og render og skal indregnes i sejladsplanlægningen.

Vandets vandrette bevægelse i et farvand, som kan skyldes tidevand, vind eller forskelle i vandstand. Strømmen påvirker kurs over grund og skal medregnes i bestikket.

Den sideværts forskydning af skibets bane, som vind eller strøm forårsager. Afdrift skal korrigeres ved at ændre kursen, så den ønskede kurs over grund opnås.

Den retning, skibet faktisk bevæger sig hen over havbunden, når vind og strøm medregnes. Den kan afvige fra den kurs, skibet styrer efter kompasset.

Den lodrette afstand fra vandlinjen til skibets laveste punkt, når det ligger i vandet. Dybgangen ændrer sig med lastning og skal holdes inden for sikre grænser i forhold til dybden.

Afstanden fra vandlinjen op til dækket ved skibets side, målt under de givne forhold. Fribordet skal være tilstrækkeligt til at sikre skibets flydeevne og stabilitet.

Den samlede vægt af last, brændstof, vand og besætning, som skibet kan bære ved den tilladte dybgang. Dødvægten er et mål for skibets bæreevne.

Skibets evne til at modstå krængning og vende tilbage til opret stilling efter en påvirkning. Stabiliteten afhænger af vægtfordelingen og skal kontrolleres ved lastning.

Placering og fordeling af last om bord, så skibets stabilitet, dybgang og struktur ikke overbelastes. Lasten skal sikres mod forskydning under sejlads.

De handlinger og midler, der bruges til at slukke eller begrænse en brand om bord. Metoden afhænger af brandens art, og slukningsmidlet skal passe til brændstoffet.

Inddeling af brande efter brændstoffets art, for eksempel faste stoffer, væsker eller gas. Klassifikationen afgør, hvilket slukningsmiddel der er sikkert og effektivt.

Det materiale, der bruges til at kvæle eller afkøle en brand, for eksempel vand, skum, pulver eller kuldioxid. Valget skal passe til brandklassen og til rummets udluftning.

Personligt redningsmiddel, der holder en person flydende og med hovedet over vandet. Den skal være godkendt, passe til brugeren og være let tilgængelig om bord.

Oppustelig eller fast flåde, der bruges til at evakuere besætningen ved forlis eller brand. Den skal være inspiceret, korrekt placeret og kunne udløses hurtigt.

Et internationalt anerkendt signal, der viser, at et skib eller en person er i nød og har brug for øjeblikkelig hjælp. Signalet skal bruges korrekt og må ikke forveksles med almindelige signaler.

Det internationale nødopkald, der sendes på radio, når et skib eller en person er i livsfare og har brug for øjeblikkelig assistance. Opkaldet skal indeholde identifikation og position.

Den internationale nød- og kaldekanal på VHF, som skal holdes under lyttetjeneste. Den bruges til nødopkald, sikkerhed og indledende kontakt, men ikke til almindelig samtale.

Læren om vejret og de atmosfæriske forhold, der påvirker sejlads. Kendskab til vejrsystemer og lokale forhold hjælper med at planlægge sikre ruter.

En forudsigelse af vejret for et område og en periode, baseret på observationer og modeller. Den skal læses kritisk, da usikkerheden vokser med tidshorisonten.

Et mål for vindens hastighed, ofte angivet i beaufort eller knob. Vindstyrken påvirker bølger, afdrift og sikkerheden ved manøvrer i havn.

De retsregler, der gælder for skibe, rederier, besætning og ansvar til søs. Området omfatter blandt andet sødygtighed, ansvar og forsikring.

Skibets egnethed til den påtænkte sejlads med hensyn til konstruktion, udstyr, bemanding og vedligeholdelse. Manglende sødygtighed kan medføre ansvar for rederen.

Reders ret til at begrænse sit økonomiske ansvar for skader opstået ved sejlads, opgjort efter skibets tonnage. Reglerne findes i international konvention og national lovgivning.

Den internationale konvention til forebyggelse af forurening fra skibe, som regulerer udledning af olie, affald og andre skadelige stoffer. Kravene skal følges i alle farvande og kontrolleres ved tilsyn.

Udtømning af olie eller olieholdigt vand fra et skib til søen, som i vidt omfang er forbudt. Udledning skal ske i overensstemmelse med reglerne og registreres i oliejournalen.

Indsamling, sortering og aflevering af skibets affald på en måde, der ikke skader miljøet. Affaldet skal afleveres i havn og registreres i affaldsjournalen.