I85PREP
⌘ K
Sætteskippereksamen study materials
Sætteskippereksamen study resources

Sætteskippereksamen practice questions

One question at a time. Build your Sætteskippereksamen understanding.

First 50 of 200 questions. Each one lists the choices, the correct answer, and an explanation. The checker at the top of this page saves progress in this browser when it is available.

Continue in the practice tool above to load more questions, 50 at a time.

Question 1Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Hvilken regel gælder for to motordrevne skibe, der nærmer sig hinanden på krydsende kurser i åbent farvand, hvor der er risiko for sammenstød?

  1. Skibet, der har det andet på sin egen styrbords side, skal vige. Correct answer.
  2. Begge skibe skal holde kurs og fart og afvente den andens manøvre.
  3. Skibet, der ser det andet agterud, skal vige for det.
  4. Det skib, der er mindst, skal altid vige for det største.

Explanation

Efter søvejsreglerne skal et motordrevet skib vige, når det har et andet motordrevet skib på sin egen styrbords side på krydsende kurser med risiko for sammenstød. Det vigepligtige skib skal tidligt og tydeligt foretage en kraftig manøvre, helst ved at dreje styrbord og om nødvendigt gå agterud. Det andet skib skal holde kurs og fart.

Question 2Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et sejlskib og et motordrevet skib nærmer sig hinanden med risiko for sammenstød, og ingen af dem er omfattet af undtagelser for særlige skibstyper. Hvem skal vige?

  1. Det skib, der har det andet på bagbord.
  2. Sejlskibet, fordi det er langsommere.
  3. Det motordrevne skib, fordi sejlskibet har vigepligt over for alle.
  4. Det motordrevne skib skal holde af vejen for sejlskibet. Correct answer.

Explanation

Hovedreglen er, at et motordrevet skib skal holde af vejen for et sejlskib, der sejler for sejl. Undtagelsen er, når sejlskibet indhenter det motordrevne skib, eller når særlige skibskategorier er involveret. Det er altså det motordrevne skib, der skal manøvrere.

Question 3Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

To sejlskibe sejler på forskellige halse og nærmer sig hinanden med risiko for sammenstød. Hvilket skib skal vige?

  1. Det skib, der sejler på styrbordshals.
  2. Det skib, der er længst fra vinden.
  3. Det skib, der ligger længst mod nord.
  4. Det skib, der sejler på bagbordshals. Correct answer.

Explanation

Når to sejlskibe sejler på forskellige halse, skal det skib, der sejler på bagbordshals, holde af vejen for det, der sejler på styrbordshals. Bagbordshals betyder, at vinden kommer ind fra bagbords side. Det er en grundlæggende regel for sejlskibe indbyrdes.

Question 4Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

To sejlskibe sejler på samme hals og nærmer sig hinanden med risiko for sammenstød. Hvilket skib skal holde af vejen?

  1. Det skib, der er i luv. Correct answer.
  2. Det skib, der har vinden ind fra styrbord.
  3. Det skib, der ligger foran.
  4. Det skib, der er i læ.

Explanation

Når to sejlskibe sejler på samme hals, skal det skib, der er i luv, holde af vejen for det skib, der er i læ. Luvskibet har vinden ind fra den side, hvor det andet skib befinder sig. Det giver læskibet plads til at manøvrere.

Question 5Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et skib indhenter et andet skib. Hvilken vigepligt gælder?

  1. Det indhentende skib skal holde af vejen, uanset hvilken type skib det indhenter. Correct answer.
  2. Begge skibe skal dreje styrbord samtidig.
  3. Vigepligten afhænger af, hvilket skib der er størst.
  4. Det indhentede skib skal vige, fordi det er foran.

Explanation

Det skib, der indhenter et andet, skal altid holde af vejen, indtil det er helt forbi og klar af det indhentede skib. Dette gælder uanset skibstype, så et motordrevet skib, der indhenter et sejlskib, har vigepligt. Det indhentede skib skal holde kurs og fart.

Question 6Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et skib, der skal holde kurs og fart, opdager, at det vigepligtige skib ikke manøvrerer som påkrævet. Hvad skal det gøre?

  1. Det skal øge farten for at komme foran det andet skib.
  2. Det skal tage sin egen manøvre for at undgå sammenstød, når det er klart, at den anden ikke manøvrerer. Correct answer.
  3. Det skal stoppe helt op og vente på, at den anden passerer.
  4. Det skal straks dreje bagbord for at undgå det andet skib.

Explanation

Det skib, der skal holde kurs og fart, kan undlade at manøvrere, så længe der ikke er fare. Men når det står klart, at det vigepligtige skib ikke manøvrerer tilstrækkeligt, skal det selv tage den nødvendige manøvre for at undgå sammenstød. Manøvren skal helst ikke være en drejning bagbord for et skib, der er på vej forud.

Question 7Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

I tåge hører du et tågesignal fra et skib, hvis position du ikke kan bestemme. Hvad skal du gøre?

  1. Dreje bagbord og sejle videre med fuld fart.
  2. Øge farten for hurtigt at komme væk fra området.
  3. Fortsætte med uændret fart, indtil du ser skibet.
  4. Nedsætte farten til det minimum, der er nødvendigt for at holde kursen, og om nødvendigt stoppe. Correct answer.

Explanation

Ved nedsat sigtbarhed skal ethvert skib sejle med sikker fart, der er tilpasset forholdene, og et skib skal have maskineriet klar til øjeblikkelig manøvre. Hvis et tågesignal høres forud, og positionen er usikker, skal farten nedsættes til det minimum, der er nødvendigt for at holde kursen, og om nødvendigt skal skibet stoppe.

Question 8Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Hvilket signal skal et motordrevet skib, der sejler gennem vandet, give i nedsat sigtbarhed?

  1. To lange stød med ca. to minutters mellemrum.
  2. Et langt stød efterfulgt af to korte stød med højst to minutters mellemrum.
  3. Tre korte stød i hurtig rækkefølge hvert minut.
  4. Et langt stød med ca. to minutters mellemrum. Correct answer.

Explanation

Et motordrevet skib, der sejler gennem vandet, skal i nedsat sigtbarhed give et langt stød med højst to minutters mellemrum. Et motordrevet skib, der holder stille, giver to lange stød med mellemrum. Signalet skal gives som tågesignal og kan suppleres med lys.

Question 9Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Hvilket lys skal et sejlskib under sejlads vise i mørke?

  1. Sidelanterner og et agterlys, men ingen top lanterne. Correct answer.
  2. Grønt lys over rødt lys og et hvidt toplys.
  3. Kun et hvidt rundt lys.
  4. Rødt lys over grønt lys og et hvidt agterlys.

Explanation

Et sejlskib under sejlads viser sidelanterner, det vil sige rødt mod bagbord og grønt mod styrbord, samt et agterlys. Det viser ikke en top lanterne, som er forbeholdt motordrevne skibe under sejlads. Hvis sejlskibet også bruger motor, skal det derimod vise signalet for et motordrevet skib.

Question 10Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et skib, der ikke kan manøvrere, skal i mørke vise hvilke lys?

  1. To sorte kugler lodret over hinanden.
  2. To røde rundtlysende lys lodret over hinanden. Correct answer.
  3. Et grønt og et rødt sidelanterner uden andre lys.
  4. Tre runde lys lodret over hinanden: rødt, hvidt, rødt.

Explanation

Et skib, der ikke kan manøvrere, viser to røde rundtlysende lys lodret over hinanden, hvor de bedst kan ses. Om dagen viser det to sorte kugler lodret over hinanden. Det skal desuden vise sidelanterner og agterlys, når det gør fart gennem vandet.

Question 11Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et skib, der er begrænset af sin dybgang, skal vise hvilket dagssignal?

  1. To sorte kugler lodret over hinanden.
  2. Et sort kegleformet signal med spidsen nedad.
  3. En sort kugle.
  4. En cylinder. Correct answer.

Explanation

Et skib, der er begrænset af sin dybgang, viser om dagen en cylinder, hvor den bedst kan ses. Om natten viser det tre røde rundtlysende lys lodret over hinanden. Cylinderen er det særlige dagssignal for denne kategori.

Question 12Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et skib, der fisker med trawl, skal i mørke vise hvilke lys?

  1. To gule lys lodret over hinanden.
  2. Kun et hvidt rundt lys.
  3. Grønt over hvidt, som er signalet for et skib, der fisker. Correct answer.
  4. Rødt over hvidt, som er signalet for et skib, der fisker.

Explanation

Et skib, der fisker, viser grønt over hvidt, når det fisker med trawl, og rødt over hvidt, når det fisker med andre redskaber end trawl. Lysene er rundtlysende og skal ses overalt. Et skib, der fisker med trawl, kan desuden vise et hvidt lys over sidelanternerne, når det gør fart.

Question 13Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Hvad er et skibs sikre fart efter søvejsreglerne?

  1. Den fart, der gør det muligt at sejle forbi andre skibe hurtigst muligt.
  2. Den fart, der er tilpasset forholdene, så skibet kan manøvrere og stoppe inden for en sikker afstand. Correct answer.
  3. Den fart, der står angivet i skibets fartscertifikat.
  4. Den fart, der altid er den maksimalt tilladte i farvandet.

Explanation

Sikker fart er den fart, der er tilpasset de aktuelle forhold, herunder sigtbarhed, trafiktæthed, manøvreevne og farvandets beskaffenhed. Skibet skal kunne manøvrere og stoppe inden for en sikker afstand. Der er altså ikke tale om en fast grænse, men en vurdering i den konkrete situation.

Question 14Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Du sejler i et snævert løb. Hvad gælder for din sejlads?

  1. Du skal holde så langt mod styrbord, som det er sikkert og praktisk muligt. Correct answer.
  2. Du skal holde midt i løbet for at have plads til begge sider.
  3. Du skal holde mod bagbord, så mødende skibe kan passere styrbord.
  4. Du skal sejle så tæt på den ene bred som muligt uanset retning.

Explanation

I et snævert løb skal et skib holde så langt mod styrbord, som det er sikkert og praktisk muligt. Derved skabes plads til mødende og krydsende trafik. Undtagelser kan gælde for store skibe, der ikke kan sejle sikkert inden for den angivne bredde.

Question 15Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

To motordrevne skibe mødes i et snævert løb på stik modsatte kurser. Hvad skal de gøre?

  1. Det mindste skib skal vige og sejle til side.
  2. Begge skal dreje styrbord og passere styrbord om hinanden. Correct answer.
  3. Det ene skib skal stoppe og vente på det andet.
  4. Begge skal dreje bagbord og passere bagbord om hinanden.

Explanation

Når to motordrevne skibe mødes på stik modsatte kurser i et snævert løb, skal begge dreje styrbord, så de passerer styrbord om hinanden. Det skaber en forudsigelig og sikker passage. Reglen gælder, når der er risiko for sammenstød.

Question 16Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Du nærmer dig et skib, der viser to sorte kugler lodret over hinanden om dagen. Hvad indikerer dette signal?

  1. At skibet er begrænset af sin dybgang.
  2. At skibet er forankret.
  3. At skibet ikke kan manøvrere. Correct answer.
  4. At skibet fisker med trawl.

Explanation

To sorte kugler lodret over hinanden er dagssignalet for et skib, der ikke kan manøvrere. Et sådant skib kan ikke holde af vejen som normalt, og andre skibe skal holde af vejen for det. Om natten viser det to røde rundtlysende lys lodret over hinanden.

Question 17Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et skib, der ikke kan manøvrere, og et sejlskib nærmer sig hinanden med risiko for sammenstød. Hvem skal vige?

  1. Skibet, der ikke kan manøvrere, fordi det er størst.
  2. Det skib, der har det andet på bagbord.
  3. Sejlskibet, fordi det er under sejl. Correct answer.
  4. Ingen af dem, da begge har forkørsret.

Explanation

Et skib, der ikke kan manøvrere, har en særlig status, og andre skibe skal holde af vejen for det. Derfor skal sejlskibet vige i denne situation, selv om sejlskibe normalt har forkørsret over for motordrevne skibe. Det er status som skib, der ikke kan manøvrere, der ændrer vigepligten.

Question 18Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Hvilket signal gives af et skib, der er gået på grund, i nedsat sigtbarhed?

  1. Et langt stød med ca. to minutters mellemrum.
  2. To lange stød med ca. to minutters mellemrum.
  3. Et langt stød efterfulgt af to korte stød. Correct answer.
  4. Tre korte stød i hurtig rækkefølge.

Explanation

Et skib, der er gået på grund, giver i nedsat sigtbarhed signalet et langt stød efterfulgt af to korte stød. Det skal give signalet med højst to minutters mellemrum. Signalet adskiller sig fra tågesignalet for et motordrevet skib under sejlads.

Question 19Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et skib, der fisker, og et sejlskib nærmer sig hinanden med risiko for sammenstød, og fiskeriet begrænser skibets manøvreevne. Hvem skal vige?

  1. Fiskeskibet, fordi det er under fremdrift.
  2. Det skib, der er mindst.
  3. Sejlskibet, fordi fiskeskibet har særlig status under fiskeri. Correct answer.
  4. Ingen, fordi begge er underlagt særregler.

Explanation

Et skib, der fisker, har en særlig status, når fiskeriet begrænser dets manøvreevne, og andre skibe skal holde af vejen for det. Sejlskibet skal derfor vige i denne situation. Undtagelsen gælder ikke, hvis fiskeskibet ikke er begrænset i sin manøvreevne.

Question 20Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Hvad betyder et skibs agterlys, og hvilken farve har det?

  1. Et grønt lys, der viser agterud over en bue på 225 grader.
  2. Et hvidt lys, der viser agterud over en bue på 135 grader. Correct answer.
  3. Et gult lys, der viser agterud over en bue på 90 grader.
  4. Et rødt lys, der viser agterud over en bue på 112,5 grader.

Explanation

Agterlyset er hvidt og viser agterud over en bue på 135 grader, det vil sige 67,5 grader til hver side fra agter. Det gør det muligt at identificere skibets bagende og dermed dets kurs. Agterlyset vises af skibe under sejlads.

Question 21Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Hvilken bue dækker et skibs sidelanterner?

  1. 225 grader fra ret forud til agter.
  2. 135 grader fra ret forud til agter.
  3. 112,5 grader fra ret forud til 22,5 grader agter om styrbord og bagbord. Correct answer.
  4. 90 grader fra ret forud til tværs.

Explanation

Sidelanternerne viser fra ret forud og 112,5 grader til hver side, det vil sige til 22,5 grader agter om styrbord og bagbord. Det grønne lys vises mod styrbord og det røde mod bagbord. Sammen med agterlyset giver det en samlet dækning, der gør det muligt at bestemme skibets kurs.

Question 22Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Du sejler et motordrevet skib og nærmer dig et skib, der viser en sort kugle om dagen. Hvad skal du gøre?

  1. Forvente, at skibet manøvrerer for dig.
  2. Give tre korte stød som advarsel.
  3. Holde af vejen for skibet, da det er forankret. Correct answer.
  4. Sejle tæt forbi for at kontrollere, om det er forankret.

Explanation

En enkelt sort kugle er dagssignalet for et skib forankret. Et forankret skib kan ikke manøvrere, og du skal derfor holde af vejen for det. Du bør desuden passere i sikker afstand og med passende fart.

Question 23Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Hvilket signal skal et skib give, når det er i tvivl om, hvorvidt det andet skibs manøvre er tilstrækkelig til at undgå sammenstød?

  1. Tre korte stød i hurtig rækkefølge.
  2. Et langt stød efterfulgt af to korte stød.
  3. To lange stød med ca. to minutters mellemrum.
  4. Mindst fem korte og hurtige stød. Correct answer.

Explanation

Når et skib er i tvivl om, hvorvidt det andet skibs manøvre er tilstrækkelig til at undgå sammenstød, skal det give mindst fem korte og hurtige stød. Signalet er et advarselssignal, der skal tiltrække opmærksomhed. Det kan også bruges, når et skib ikke forstår den andens hensigt eller handling.

Question 24Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Hvilke skibe skal have en lanterneføring, der gør det muligt at identificere dem, når de sejler i mørke?

  1. Kun skibe over en vis længde.
  2. Kun skibe, der fører passagerer.
  3. Kun skibe, der sejler i trafikerede farvande.
  4. Alle skibe under sejlads og forankring efter reglerne. Correct answer.

Explanation

Lanterneføringen gælder efter reglerne for alle skibe under sejlads og forankring, uanset om de er små eller store, og uanset farvand. Formålet er at gøre det muligt at identificere skibets type, kurs og status. Undtagelser kan gælde for meget små skibe, men hovedreglen er generel.

Question 25Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et skib sejler ind i et område med tæt tåge. Hvilke forholdsregler skal det tage?

  1. Sejle tæt på kysten for at finde læ.
  2. Slukke for lanternerne for at undgå at blive set.
  3. Sejle med sikker fart, tænde lanterner og give tågesignaler. Correct answer.
  4. Sætte farten op for hurtigt at komme igennem tågen.

Explanation

Ved nedsat sigtbarhed skal skibet sejle med sikker fart, tænde de påkrævede lanterner og give tågesignaler. Det skal desuden holde skarpt udkig og have maskineriet klar til øjeblikkelig manøvre. Formålet er at kunne opdage og blive opdaget i tide.

Question 26Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et motordrevet skib sejler med en sejlende færge på tværs af sin kurs fra styrbord side, og der er risiko for sammenstød. Hvem har vigepligt, og hvad skal det vigepligtige skib gøre?

  1. Det motordrevne skib skal vige og bør normalt dreje til styrbord og om muligt gå agter om færgen. Correct answer.
  2. Det motordrevne skib skal vige, men skal holde kurs og fart og lade færgen manøvrere.
  3. Færgen skal vige, fordi den er større og mindre manøvredygtig end det motordrevne skib.
  4. Færgen skal holde kurs og fart, og det motordrevne skib skal dreje til bagbord og passere foran.

Explanation

Når to motordrevne skibe nærmer sig hinanden med risiko for sammenstød, skal det skib vige, der har det andet på sin styrbord side. Det vigepligtige skib skal tage tidlig og tydelig manøvre, og en ændring af kurs til styrbord er normalt den mest hensigtsmæssige, så skibene passerer agter om hinanden. Størrelse alene ændrer ikke vigepligten mellem to motordrevne skibe.

Question 27Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Du sejler i et motordrevet skib og nærmer dig agterfra et andet skib, så du vil overhale det. Hvad kræver søvejsreglerne af dig som overhalende skib?

  1. Du skal holde klar og vige for det overhalede skib, indtil du er helt forbi og klar af det. Correct answer.
  2. Begge skibe skal holde kurs og fart, indtil det overhalede skib giver tilladelse via VHF.
  3. Det overhalede skib skal lette overhalingen ved at dreje til styrbord og øge farten.
  4. Du må kun overhale, hvis det overhalede skib viser en sort kugle som signal om, at det er klart.

Explanation

Det skib, der overhaler, skal altid holde klar og vige for det overhalede skib, uanset hvilken type skib der overhales. Overhaling foreligger, når det overhalende skib nærmer sig fra en retning mere end 22,5 grader agten for tværs. Det overhalede skib skal holde sin kurs og fart, men har ikke pligt til aktivt at lette overhalingen.

Question 28Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

To sejlskibe nærmer sig hinanden med risiko for sammenstød, og de har vinden ind fra hver sin side. Hvilken regel afgør, hvem der skal vige?

  1. Det sejlskib, der er længst fra den anden, skal altid vige, uanset vindretningen.
  2. Det sejlskib, der har vinden ind fra bagbord, skal vige for det, der har vinden ind fra styrbord. Correct answer.
  3. Begge sejlskibe skal holde kurs og fart, fordi sejlskibe altid er ligestillede indbyrdes.
  4. Det sejlskib, der har vinden ind fra styrbord, skal vige for det, der har vinden ind fra bagbord.

Explanation

Når to sejlskibe har vinden ind fra hver sin side, skal det skib vige, der har vinden ind fra bagbord. Det skyldes, at det skib har sværere ved at falde af og manøvrere sikkert væk, fordi det ligger tæt på vindøjet. Har begge vinden ind fra samme side, gælder i stedet reglen om luv og læ.

Question 29Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et skib, der er begrænset af sin dybgang, nærmer sig et snævert løb. Hvilket særligt signal skal skibet vise om dagen for at gøre opmærksom på sin status?

  1. Et sort klokkeformet signal i stævnen.
  2. To sorte kugler lodret over hinanden.
  3. Én sort cylinder ophængt, hvor den er bedst synlig. Correct answer.
  4. En sort kegle med spidsen nedad.

Explanation

Et skib, der er begrænset af sin dybgang, skal om dagen vise én sort cylinder, hvor den bedst kan ses, som supplement til de øvrige dagssignaler. Cylinderen gør det klart for andre skibe, at skibet ikke kan afvige fra sin kurs uden at risikere at støde på grund. I mørke vises i stedet tre røde lys lodret over hinanden.

Question 30Søvejsregler og vigepligt (COLREG)

Et sejlskib sejler for motor og har samtidig sejlene sat. Hvilke lanterner skal det vise om natten, og hvilket dagssignal hører til?

  1. Sidelanterner, agterlys og to hvide masterlanterner lodret, samt en nedadvendt kegle om dagen. Correct answer.
  2. Kun sidelanterner og agterlys, fordi sejlene er sat og skibet derfor betragtes som sejlskib.
  3. Sidelanterner, agterlys og et grønt over et hvidt lys, samt to sorte kugler om dagen.
  4. Sidelanterner, agterlys og tre røde lys lodret, samt en sort cylinder om dagen.

Explanation

Et sejlskib, der sejler for motor, skal følge reglerne for motordrevne skibe, også selv om sejlene er sat. Det betyder sidelanterner, agterlys og to hvide masterlanterner lodret om natten samt en nedadvendt kegle om dagen, hvor den bedst kan ses. Først når motoren ikke anvendes til fremdrift, gælder sejlskibets lanterneføring.

Question 31Navigation og positionsbestemmelse

Hva er forskjellen mellom sann kurs og misvisende kurs på et kompass?

  1. Sann kurs måles fra sør, mens misvisende kurs måles fra nord
  2. Sann kurs er målt fra nord og korrigert for misvisning, mens misvisende kurs er målt fra kompassnord uten korreksjon for deviasjon Correct answer.
  3. Sann kurs gjelder bare ved høy hastighet, mens misvisende kurs gjelder til sjøs
  4. Sann kurs er kompassets råavlesning, mens misvisende kurs er korrigert for vind

Explanation

Sann kurs regnes fra geografisk nord og fremkommer etter at både misvisning og deviasjon er korrigert. Misvisende kurs er kursen slik den fremkommer fra kompasset uten korreksjon for deviasjon, men etter at misvisningen er tatt hensyn til. Begrepene må holdes klart fra hverandre for at kursberegningen skal bli riktig.

Question 32Navigation og positionsbestemmelse

Et fartøy seiler med en fart på 12 knop i 2 timer og 30 minutter. Hvor lang distanse tilbakelegges?

  1. 18 nautiske mil
  2. 30 nautiske mil Correct answer.
  3. 24 nautiske mil
  4. 36 nautiske mil

Explanation

Distanse finnes ved å multiplisere fart med tid, der tiden uttrykkes i timer. 2 timer og 30 minutter er 2,5 timer, og 12 knop ganger 2,5 timer gir 30 nautiske mil. Denne grunnleggende sammenhengen mellom fart, tid og distanse brukes i all navigasjonsplanlegging.

Question 33Navigation og positionsbestemmelse

Hva angir en posisjonslinje i navigasjonen?

  1. En linje der fartøyet med sikkerhet befinner seg
  2. En linje som alltid peker mot nord
  3. En linje som viser fartøyets kurs over grunn
  4. En linje langs hvilken fartøyets posisjon er usikker, men observert å ligge på Correct answer.

Explanation

En posisjonslinje er en linje der observasjonen viser at fartøyet befinner seg et sted på linjen, men uten å angi hvor på linjen. Ved å kombinere to posisjonslinjer som skjærer hverandre, får en en entydig observert posisjon. Posisjonslinjer kan komme fra peilinger, avstander eller himmelobservasjoner.

Question 34Navigation og positionsbestemmelse

Hva er deviasjon på et magnetkompass?

  1. Avvik som oppstår ved sterk strøm
  2. Avvik forårsaket av jordens magnetfelt alene
  3. Avvik forårsaket av magnetiske felt om bord i fartøyet Correct answer.
  4. Avvik som skyldes feil i sekstanten

Explanation

Deviasjon er avviket som skyldes fartøyets egne magnetiske felt, for eksempel fra stålkonstruksjoner og elektriske anlegg. Deviasjonen varierer med kursen og må korrigeres ved hjelp av deviasjonstabell. Jordens magnetfelt gir misvisning, ikke deviasjon.

Question 35Navigation og positionsbestemmelse

Hva er misvisning, og hvordan varierer den?

  1. Avviket mellom to peilinger tatt samtidig
  2. Forskjellen mellom kompassnord og magnetisk nord, som er konstant overalt
  3. Forskjellen mellom sann nord og magnetisk nord, som varierer med posisjon og endres langsomt over tid Correct answer.
  4. Avviket som skyldes fartøyets eget magnetfelt

Explanation

Misvisning er vinkelen mellom sann nord og magnetisk nord på stedet. Den avhenger av hvor på jorden en befinner seg og endres langsomt over tid på grunn av magnetfeltets bevegelse. Verdien leses av på sjøkartets misvisningsangivelse med årlig endring.

Question 36Navigation og positionsbestemmelse

Hva er en bestikkposisjon?

  1. En posisjon bestemt ved GPS-måling alene
  2. En posisjon beregnet ut fra kurs, fart og utseilt distanse fra en kjent posisjon Correct answer.
  3. En posisjon fastsatt ved hjelp av peilinger til to faste sjømerker
  4. En posisjon fastsatt ved observasjon av solhøyden

Explanation

Bestikk er beregnet posisjon som fremkommer ved å føre fartøyet videre fra en kjent posisjon med kurs, fart og utseilt tid. Metoden tar ikke hensyn til strøm og vind med mindre disse føres inn som egen korreksjon. Bestikk er dermed en antatt posisjon, ikke en observert posisjon.

Question 37Navigation og positionsbestemmelse

Hva betyr det at et sjøkart er angitt i WGS 84?

  1. At kartet viser magnetisk misvisning for hele verden
  2. At kartet er trykket i 1984 og ikke er oppdatert siden
  3. At kartet bruker en bestemt geodetisk referanse som posisjoner og GPS-koordinater refereres til Correct answer.
  4. At kartet bare gjelder for farvann nord for 84 grader

Explanation

WGS 84 er en geodetisk referanse som definerer hvordan posisjoner på jorden angis. Når kart og GPS bruker samme referanse, stemmer koordinatene overens. Ved ulik referanse kan en ellers korrekt posisjon bli forskjøvet på kartet.

Question 38Navigation og positionsbestemmelse

Hva er forskjellen på kurs og styrt kurs?

  1. Kurs og styrt kurs er alltid identiske uansett vind og strøm
  2. Kurs er retningen fartøyet peker, mens styrt kurs er retningen over grunn
  3. Kurs måles i grader fra sør, mens styrt kurs måles fra nord
  4. Kurs er den retningen fartøyet faktisk beveger seg over grunn, mens styrt kurs er den retningen roret holdes mot Correct answer.

Explanation

Kurs over grunn er den retningen fartøyet faktisk forflytter seg, påvirket av strøm og vind. Styrt kurs er den retningen fartøyet holdes mot, altså kompasskursen en styrer etter. Forskjellen mellom dem kalles avdrift og må tas med i navigasjonen.

Question 39Navigation og positionsbestemmelse

Et fartøy peiler et fyr til 045 grader og et annet fyr til 135 grader. Hva sier peilingene om posisjonen dersom fyrene er kjent på kartet?

  1. Fartøyet ligger i skjæringspunktet mellom de to peilingslinjene, som gir en krysspeilet posisjon Correct answer.
  2. Fartøyet ligger på linjen midt mellom de to peilingene
  3. Posisjonen kan ikke bestemmes uten GPS
  4. Peilingene gir bare avstand, ikke posisjon

Explanation

Hver peiling gir en posisjonslinje fra det observerte objektet. Når to peilinger til kjente objekter tegnes inn på kartet, gir skjæringspunktet en krysspeilet posisjon. Vinkelen mellom peilingene bør helst være nær 90 grader for best nøyaktighet.

Question 40Navigation og positionsbestemmelse

Du seiler en kurs på 090 grader sann med en fart på 10 knop. En strøm setter mot 000 grader med 2 knop. Hva blir omtrentlig kurs og fart over grunn?

  1. Kurs omtrent 090 grader og fart omtrent 8 knop
  2. Kurs omtrent 045 grader og fart omtrent 12 knop
  3. Kurs omtrent 079 grader og fart omtrent 10,2 knop Correct answer.
  4. Kurs omtrent 101 grader og fart omtrent 10,2 knop

Explanation

Strømmen virker vinkelrett på kursen og trekker fartøyet mot nord, slik at kursen over grunn dreies mot lavere gradtall, altså mot nord. Farten over grunn finnes ved vektoraddisjon, der 10 og 2 knop står vinkelrett på hverandre og gir omtrent 10,2 knop. Retningen blir omtrent 11 grader dreid mot nord, altså rundt 079 grader.

Question 41Navigation og positionsbestemmelse

Hva brukes en sekstant til i navigasjonen?

  1. Til å måle vinkelen mellom to objekter, for eksempel horisonten og et himmellegeme Correct answer.
  2. Til å bestemme vanndybden under kjølen
  3. Til å måle vindstyrke og retning
  4. Til å måle fartøyets fart gjennom vannet

Explanation

Sekstanten måler vinkler med høy presisjon, typisk høyden av et himmellegeme over horisonten. Denne vinkelen danner grunnlaget for å beregne en posisjonslinje ved himmelobservasjon. Sekstanten kan også brukes til terrestriske vinkelmålinger.

Question 42Navigation og positionsbestemmelse

Hva menes med en observasjon av solas meridianpassasje?

  1. Det tidspunktet sola krysser ekvator
  2. Det tidspunktet sola står i øst og går mot vest
  3. Det øyeblikket sola står lavest og passerer horisonten
  4. Det øyeblikket sola står høyest på himmelen og passerer observatørens meridian, slik at en kan finne bredden Correct answer.

Explanation

Ved meridianpassasjen står sola høyest og befinner seg i observatørens meridian. Ved å måle solas høyde i dette øyeblikket kan en beregne observatørens bredde. Tidspunktet for passasjen gir også et grunnlag for å kontrollere lengden.

Question 43Navigation og positionsbestemmelse

Hva er formålet med å føre en dekksdagbok (loggbok) om bord?

  1. Å registrere bare mannskapets arbeidstider
  2. Å erstatte sjøkartet under seilas
  3. Å dokumentere kurs, fart, posisjoner, vær og hendelser kronologisk som grunnlag for navigasjon og ansvar Correct answer.
  4. Å føre regnskap over drivstofforbruk

Explanation

Dekksdagboken er fartøyets offisielle journal der kurs, fart, posisjoner, værforhold og viktige hendelser føres inn i tidsrekkefølge. Den gir grunnlag for å rekonstruere seilasen og har betydning for ansvar og dokumentasjon. Dagboken er et navigasjons- og rettslig dokument, ikke et rent regnskap.

Question 44Navigation og positionsbestemmelse

Et fartøy seiler en kurs på 000 grader sann med 8 knop i 3 timer. Strømmen setter mot 090 grader med 2 knop. Hvor langt øst for startpunktet er fartøyet etter 3 timer?

  1. 2 nautiske mil
  2. 24 nautiske mil
  3. 6 nautiske mil Correct answer.
  4. 0 nautiske mil

Explanation

Fartøyets egen bevegelse er rett nordover og gir ingen østlig forflytning. Strømmen på 2 knop mot øst virker i 3 timer og gir 6 nautiske mil østover. Østlig forflytning kommer dermed bare fra strømmen.

Question 45Navigation og positionsbestemmelse

Hva er forskjellen mellom en sann peiling og en relativ peiling?

  1. Sann peiling måles fra sann nord, mens relativ peiling måles fra fartøyets egen bauglinje Correct answer.
  2. Sann peiling gjelder bare fyr, mens relativ peiling gjelder bare andre fartøy
  3. Sann peiling og relativ peiling er alltid like
  4. Sann peiling måles fra fartøyets baug, mens relativ peiling måles fra sann nord

Explanation

Sann peiling angis i forhold til sann nord og er uavhengig av fartøyets kurs. Relativ peiling angis i forhold til fartøyets bauglinje og endres når fartøyet svinger. For å føre relativ peiling inn på kartet må den regnes om til sann peiling ved å legge til styrt kurs.

Question 46Navigation og positionsbestemmelse

Hva betyr det at et sjøkart er angitt med dybder i meter og høyder i meter over kartnull?

  1. At høyder måles fra havets bunn
  2. At alle dybdeangivelser og høydeangivelser er uttrykt i samme enhet, slik at de kan sammenlignes direkte Correct answer.
  3. At kartet bare viser dybder under 1 meter
  4. At kartet ikke viser dybder i det hele tatt

Explanation

Når både dybder og høyder er oppgitt i meter, kan en sammenligne vanndybde og terreng direkte uten enhetsomregning. Kartnull er referansenivået som dybder og høyder måles fra. Enhet og referansenivå må alltid kontrolleres før kartet brukes.

Question 47Navigation og positionsbestemmelse

Du peiler et fyr til 090 grader sann og måler samtidig avstanden til fyret til 4 nautiske mil med radar. Hva gir disse to observasjonene?

  1. Bare en kurslinje uten posisjon
  2. To parallelle posisjonslinjer som ikke skjærer hverandre
  3. En entydig posisjon i skjæringspunktet mellom peilingslinjen og avstandssirkelen Correct answer.
  4. En bestikkposisjon uten observasjon

Explanation

Peilingen gir en rett posisjonslinje fra fyret, og avstanden gir en sirkel med fyret som sentrum. Skjæringspunktet mellom linjen og sirkelen gir en entydig posisjon. Kombinasjonen av peiling og avstand er en vanlig og robust posisjonsbestemmelse.

Question 48Navigation og positionsbestemmelse

Hva er hensikten med å bruke en parallellforskyver ved peiling på kartet?

  1. Å vise magnetisk misvisning for hele kartet
  2. Å beregne fartøyets fart over grunn
  3. Å måle avstanden mellom to punkter på kartet
  4. Å overføre peilingsretningen fra kompassrosen til den observerte posisjonslinjen gjennom objektet på kartet Correct answer.

Explanation

Parallellforskyveren brukes til å flytte en retning fra kartets kompassrose til det aktuelle punktet uten å endre retningen. Dermed kan peilingslinjen tegnes gjennom det observerte objektet i riktig retning. Verktøyet må holdes parallelt under forskyvningen for at retningen skal bevares.

Question 49Navigation og positionsbestemmelse

Et fartøy går med 15 knop og skal tilbakelegge 45 nautiske mil. Hvor lang tid tar seilasen uten å regne med strøm?

  1. 3 timer Correct answer.
  2. 5 timer
  3. 4 timer
  4. 2 timer

Explanation

Tiden finnes ved å dele distansen på farten: 45 nautiske mil delt på 15 knop gir 3 timer. Sammenhengen mellom fart, tid og distanse er grunnleggende i all seilingsplanlegging. Svaret forutsetter at farten holdes konstant og at strøm ikke påvirker.

Question 50Navigation og positionsbestemmelse

Hva betyr det at en posisjon er «observert» i motsetning til «antatt»?

  1. At posisjonen er fastsatt ved måling av ytre objekter eller himmellegemer, ikke bare beregnet ut fra kurs og fart Correct answer.
  2. At posisjonen gjelder for et annet fartøy
  3. At posisjonen er gjettet ut fra erfaring
  4. At posisjonen er hentet fra bestikk alene

Explanation

En observert posisjon bygger på faktiske målinger, for eksempel peilinger eller himmelobservasjoner, og er uavhengig av tidligere antagelser. En antatt posisjon er beregnet ut fra kurs, fart og tid og kalles bestikk. Skillet er viktig fordi observert posisjon normalt har høyere pålitelighet.