Sætteskippereksamen study materials
Sætteskippereksamen study resources

Sætteskippereksamen: Navigation og positionsbestemmelse

Sætteskippereksamen · Work through your exam, one topic at a time.

All guide sections

Navigation og positionsbestemmelse

Navigation og positionsbestemmelse prøver, om du kan finde og følge en sikker position uden at stole blindt på en skærm: kortplot, pejlinger, kursomregning, død regning og strømpåvirkning. Prøven vejer tungt på kursomregning mellem kompas, magnetisk og sand kurs samt på at vurdere, hvornår en GPS-position ikke er troværdig.

Kursomregning

Alle kurser og pejlinger regnes i sand kurs, som er det, der plotte­res på kortet. Fra kompas til sand lægges først deviation (fra devi­ationstabellen, som gælder for netop din kompaskurs) og derefter misvisning (fra kortets kompasrose, korrigeret for årlig ændring). Østlig deviation og misvisning lægges til, vestlig trækkes fra.

Positionsbestemmelse

  • Krydspejling: to eller helst tre pejlinger af kendte objekter med god vinkel imellem; tre pejlinger afslører fejl.
  • Pejling + dybde bruges som kontrol i snævre farvande.
  • Død regning er kurs og fart gennem vandet - uden strømkorrektion.
  • Strømtrekant: sæt og drift lægges vektorielt til den sejlede kurs for at få kurs og fart over grund.

Eksempel: kompas til sand kurs

Du aflæser kompaskurs 090°. Deviationstabellen giver −3° ved 090° (vestlig deviation), og kortets rose angiver 4° østlig misvisning. Magnetisk kurs = 090 + (−3) = 087°. Sand kurs = 087 + 4 = 091°. Du plotter altså 091°, ikke 090°. Ved kursen 270° skal du slå op igen - deviationen er ikke konstant, og en lineær interpolation mellem tabelværdier er kun acceptabel, hvis forskellen er lille.

Eksempel: strøm

Du sejler 000° med 6 knob i 2 timer: 12 sømil nord gennem vandet. Strømmen sætter 090° med 2 knob, altså 4 sømil øst. Din position over grund bliver 12 nord og 4 øst = 12,6 sømil, kurs ca. 018°. Vil du holde en bestemt kurs over grund, skal du styre op mod strømmen - ikke ned.

Faldgruber

Deviation og misvisning forveksles, og fortegnene vendes. Mange bruger kortets misvisning uden at rette for udgivelsesåret. GNSS viser position i WGS84, mens ældre danske kort og særligt udenlandske kort kan have en anden datum. Endelig glemmer man, at en GPS-position kan være jammet eller spoofet, og at en "pæn" lige linje på skærmen kan være upålidelig - kryds altid af mod en pejling eller dybden.