Skibsførereksamen key terms

Personligt dokument, der registrerer en søfarendes hyre- og tjenesteforhold om bord, herunder mønstring, afmønstring og tjenestetid, og som danner grundlag for dokumentation af sejlads.

Formel registrering af en søfarendes tiltrædelse eller fratrædelse af en hyre, foretaget af skibsføreren og registreret i søfartsbogen og hos myndigheden.

Registrering af, at en søfarende afslutter sin hyre om bord, så tjenestetid og løn kan opgøres, og søfartsbogen opdateres med sejladsperioden.

Officielt dokument udstedt af søfartsmyndigheden, der godtgør en persons kvalifikationer, fx sønæringsbevis eller færdselsbevis, og som skal medbringes om bord.

Bevis udstedt til en person, der dokumenterer opnået kompetence og ret til at gøre tjeneste i en bestemt stilling om bord, fx som skibsfører eller styrmand.

Den person, der har den øverste kommando om bord og det overordnede ansvar for skibets sikkerhed, navigation, besætning og overholdelse af søfartslovgivningen.

International konvention om normer for søfarendes uddannelse, certificering og vagthold, som fastsætter minimumskrav til kompetence og beviser i alle ratificerende lande.

Læge med særlig godkendelse til at foretage søfarendes helbredsundersøgelser og udstede sundhedsbeviser efter de gældende krav for tjeneste til søs.

Dokument udstedt efter helbredsundersøgelse, der bekræfter, at en søfarende opfylder helbredskravene for tjeneste til søs, eventuelt med angivne begrænsninger.

Lægelig undersøgelse af syn, hørelse, hjerte-kar-forhold og alment helbred, som skal godtgøre, at den søfarende kan udføre sine opgaver uden fare for sig selv eller andre.

Evnen til at skelne farver, især rødt og grønt, hvilket er afgørende for at aflæse navigationslys, signalflag og søkort korrekt om natten.

Mål for alkoholkoncentration i blodet, som er underlagt lovbestemte grænser for søfarende under vagt, og som kan medføre straf og fratagelse af retten til tjeneste.

Planlagt fordeling af vagter mellem besætningsmedlemmer, så skibet altid er bemandet med en ansvarlig navigatør, og hviletider overholdes efter gældende regler.

Lovbestemt minimumsperiode uden arbejdsopgaver for en søfarende, der skal sikre tilstrækkelig restitution mellem vagter og forebygge træthed om bord.

Skibets samlede struktur af ansvarsområder, procedurer og øvelser, der skal sikre, at besætningen kan håndtere nødsituationer og overholde sikkerhedskravene.

Liste om bord, der angiver hver besætningsmedlems særlige opgaver i nødsituationer, fx ved brand, mand over bord eller evakuering, og som skal være kendt af alle.

Regelmæssig øvelse, hvor besætningen træner evakuering, brug af redningsmidler og livbådsprocedurer for at sikre effektiv indsats i en nødsituation.

International konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, som fastsætter krav til skibes konstruktion, udstyr, brandsikring og nødprocedurer.

International konvention til forebyggelse af forurening fra skibe, som regulerer udledning af olie, kemikalier, affald og luftemissioner fra skibe.

Blanding af olie og vand, der opstår ved drift af maskineri og tanke, og som skal opsamles og afleveres til modtageranlæg efter MARPOL-reglerne.

Ombordværende journal, hvor alle olieoperationer, udledninger og afleveringer registreres, og som skal kunne fremvises ved myndighedskontrol.

Vand, der tages om bord for at stabilisere og trimme skibet, og som skal håndteres efter regler for at hindre spredning af invasive arter mellem farvandsområder.

Officielt kort over et farvandsområde, der viser dybder, kyster, sejlrender, fyr og andre navigationsoplysninger, og som skal være ajourført om bord.

Meddelelse om ændringer i sejladsforholdene, fx flyttede vrag, nye afmærkninger eller lukkede områder, som skal indarbejdes i søkort og planlægning.

Flydende eller fast genstand i vandet, fx bøje eller båke, der markerer sejlrende, fare eller særligt område og skal fortolkes efter det internationale afmærkningssystem.

Skibets lovpligtige lanterner, fx sidelanterner og agterlys, der angiver skibets type, retning og status for andre skibe, især under sejlads i mørke.

De internationale regler til forebyggelse af sammenstød på søen, som fastlægger vigepligt, kursændring, signaler og lysføring for skibe i forskellige situationer.

Den forpligtelse et skib har til at ændre kurs eller fart for at undgå sammenstød, når et andet skib efter søvejsreglerne har fortrinsret.

Myndighedsbehandling ved ankomst og afgang af en havn, hvor skibets dokumenter, besætning og last kontrolleres, og hvor sejladstilladelse gives.

Dokumentation for gennemført uddannelse eller kursus, fx i brandbekæmpelse eller førstehjælp, som indgår i grundlaget for at opnå eller forny et bevis.

Træning i en godkendt skibssimulator, hvor kandidaten øver navigation, manøvrering og beslutningstagning i realistiske scenarier som led i kompetenceopbygningen.

Grundlæggende lægelig indsats om bord ved skader og akut sygdom, herunder livreddende handlinger, indtil der kan opnås kontakt med læge eller redningstjeneste.

Procedure, hvor skibsføreren kontakter en læge eller rådgivningstjeneste via radio eller satellit for at få instrukser om behandling af en syg eller såret om bord.

Nødsituation, hvor en person er faldet i vandet, og som kræver øjeblikkelig manøvre, udkast af redningsmiddel og varsling af besætningen efter den fastlagte procedure.

Øvelse, hvor besætningen træner varsling, slukning, rømning og brug af brandudstyr, så alle kender deres rolle ved brand om bord.

Skriftlig redegørelse, som skibsføreren afgiver til myndigheden om et søuheld eller en hændelse, og som kan danne grundlag for den videre undersøgelse.

Søkort, hvor de nyeste efterretninger og rettelser er indtegnet, så oplysningerne svarer til de faktiske forhold i farvandet på sejladstidspunktet.

Regelmæssig ændring af vandstanden forårsaget af måne og sol, som påvirker vanddybde, strøm og sejladsmuligheder i kystnære farvande.

Vandets bevægelsesretning og hastighed i et farvand, som påvirker skibets fart over grunden og skal indgå i planlægning af sejlads og anløb.