VVS-svendeprøven study materials
VVS-svendeprøven study resources

VVS-svendeprøven cheat sheet

VVS-svendeprøven · Keep the key ideas within reach.

Quick reference

VVS-installationstekniker – nøglefakta og regler

  • Vandtryk i en installation: p = ρ·g·h, hvor ρ ≈ 1000 kg/m³ for vand, g = 9,81 m/s²; 10 m vandsøjle ≈ 1 bar (100 kPa).

  • Trykprøvning af drikkevandsinstallation udføres typisk med 1,5 gange driftstrykket, dog minimum 10 bar, i mindst 30 minutter uden trykfald.

  • Koldt- og varmtvandsrør føres med indbyrdes afstand, så varmetab og kondens begrænses; varmtvandsrør isoleres særskilt iht. bygningsreglementets krav.

  • Varmtvandstemperatur ved tapsted: 55–65 °C anbefales for at hindre legionella; temperatur under 50 °C i brugsvandssystemet er en risiko.

  • Faldstamme dimensioneres efter sum af afløbsenheder (DU); 1 DU svarer omtrent til 0,5 l/s, og samlet flow lægges sammen med samtidighedsfaktor.

  • Vandlås i afløb skal have vanddybde mindst 50 mm og være selvrensende; maksimal afstand fra tapsted til vandlås begrænses af rørføringens hældning.

  • Afløbsledninger lægges med fald, typisk 1:100 til 1:60 for 110 mm rør; for lille fald giver aflejring, for stort fald giver vandlåsning af fast stof.

  • Ekspansionsbeholder til lukket varmeanlæg dimensioneres ud fra anlæggets vandvolumen og temperaturspænding; forhøjt tryk påvirker sikkerhedsventilen.

Quick reference

Ventilationstekniker – nøglefakta og regler

  • Luftmængde: q = A·v, hvor A er kanalens tværsnitsareal i m² og v er lufthastigheden i m/s; q angives i m³/s.

  • Tryktab i kanal: Δp = λ·(L/D)·(ρ·v²/2) + sum af enkelttab (bøjninger, T-stykker) med tabskoefficient ζ.

  • Typisk lufthastighed i hovedkanal 4–8 m/s, i grenkanal 2–5 m/s og ved indblæsningsarmatur 1,5–3 m/s for at undgå støj.

  • Måling af luftmængde med vingehjul eller termoanemometer kræver lige kanalstrækning før og efter målepunktet (ca. 5×D før, 2×D efter).

  • Varmegenvinding: temperaturvirkningsgrad η = (t_afkast − t_fraluft)/(t_afkast − t_udeluft); roterende veksler kan nå 70–85 %.

  • Balanceret ventilation: indblæsning og udsugning skal afstemmes, så der opretholdes et lille undertryk i boligen for at undgå fugtskader.

  • Kanalisolering mod kondens kræves, når kold udeluft føres gennem varme rum; dampspærre placeres på den varme side.

  • Brandspjæld og brandisolering af kanaler ved gennembrydning af brandceller følger bygningsreglementets brandklasser og skal dokumenteres.

Quick reference

Blikkenslager og VVS – nøglefakta og regler

  • Taghældning og tagmateriale bestemmer mindste hældning; for teglsten og blik arbejdes typisk med hældninger, hvor vand afledes uden ophobning.

  • Inddækning ved tagfod, skotrende og gennemføringer udføres med overlappende blikdele, så vand ledes nedad, og med tilstrækkelig stigning på skotrender.

  • Materialevalg: zink, kobber og aluminium må ikke føres i direkte metallisk kontakt med hinanden på grund af galvanisk korrosion.

  • Bliktykkelse og falsbredde vælges ud fra tagfladens størrelse og forventet sne- og vindlast; længere falser kræver større udvidelsesmuligheder.

  • Fastgørelse af blik skal tillade termisk bevægelse; faste og glidende befæstigelser fordeles, så udvidelse optages uden buler.

  • Tagrender dimensioneres efter tagfladens areal og regnintensitet; for lille rende giver overløb og fugtskader på facaden.

  • Udvendigt afløb fra tagrende føres til faskine eller kloak efter afløbsplan; tagvand må ikke ledes til spildevandsledning uden tilladelse.

  • Lodning og samling af blik kræver rene overflader og passende flusmiddel; korrosionsbestandigheden afhænger af valgt metal og belægning.

Quick reference

VVS-energispecialist – nøglefakta og regler

  • Varmebehov: Q = U·A·ΔT, hvor U er transmissionskoefficient (W/m²K), A areal (m²) og ΔT temperaturforskel (K).

  • Årsvirkningsgrad for varmepumpe: SCOP/SPF angiver forholdet mellem afgivet varmeenergi og tilført elenergi over et år.

  • Varmepumpe COP falder med stigende fremløbstemperatur; lavtemperaturanlæg (gulvvarme) giver højere COP end radiatoranlæg.

  • Energimærkning af bygninger beregnes ud fra samlet energibehov pr. m² pr. år; bygningsreglementet fastsætter grænseværdier for nybyggeri.

  • Rør- og beholderisolering vurderes med varmetab pr. meter; isoleringstykkelse optimeres mod energibesparelse og investering.

  • Hydraulisk balance i varmeanlæg kræver indregulering af ventiler og korrekt pumpekurve; fejljustering giver ulige varmefordeling og højt elforbrug.

  • Varmegenvinding fra ventilation indgår i energirammen; effektiviteten dokumenteres ved måling af temperaturvirkningsgrad.

  • Solvarme og varmepumpe kombineres med bufferbeholder; dimensionering skal tage højde for spidslast og brugsvandsopvarmning.