VVS-svendeprøven flashcards

32 cards. Read the term and the definition here. The deck at the top of this page is optional.

Vandsøjle til tryk

10 meter vandsøjle svarer til cirka 1 bar eller 100 kPa. Formlen er p = ρ·g·h med ρ omkring 1000 kg/m³ for vand og g lig 9,81 m/s².

Trykprøvning af drikkevand

Installationen prøves normalt med 1,5 gange driftstrykket, dog mindst 10 bar, i mindst 30 minutter. Der må ikke forekomme trykfald i prøveperioden.

Legionella og varmtvandstemperatur

Varmtvand bør holdes på 55–65 °C ved tapstedet for at hindre legionella. Temperaturer under 50 °C i brugsvandssystemet udgør en vækstrisiko.

Afløbsenhed DU

Afløbsenheder (DU) lægges sammen for at dimensionere faldstammen. Cirka 1 DU svarer til 0,5 l/s, og samtidighedsfaktor anvendes ved mange tapsteder.

Vandlåsens vanddybde

En vandlås skal have en vanddybde på mindst 50 mm og være selvrensende. For lidt vand giver gennemtrængning af lugt fra afløbet.

Fald på afløbsledninger

Afløbsrør lægges typisk med fald mellem 1:100 og 1:60 for 110 mm rør. For lille fald giver aflejring, mens for stort fald kan give vandlåsning.

Ekspansionsbeholder i varmeanlæg

Beholderen dimensioneres ud fra anlæggets vandvolumen og temperaturspænding. For højt fortryk kan medføre, at sikkerhedsventilen åbner unødigt.

Luftmængde i kanal

Luftmængden beregnes som q = A·v, hvor A er kanalens tværsnitsareal i m² og v er lufthastigheden i m/s. Resultatet angives i m³/s.

Tryktab i kanalsystem

Tryktabet findes som summen af friktionstabet λ·(L/D)·(ρ·v²/2) og enkelttab fra bøjninger og T-stykker med tabskoefficient ζ.

Lufthastighed i kanaler

Hovedkanaler dimensioneres typisk til 4–8 m/s, grenkanaler til 2–5 m/s og indblæsningsarmaturer til 1,5–3 m/s for at undgå støjgener.

Måling af luftmængde

Ved måling med vingehjul eller termoanemometer kræves lige kanalstrækning, cirka 5×D før og 2×D efter målepunktet, for et retvisende resultat.

Temperaturvirkningsgrad varmegenvinding

Virkningsgraden beregnes som (t_afkast − t_fraluft)/(t_afkast − t_udeluft). Roterende vekslere kan typisk opnå 70–85 % temperaturvirkningsgrad.

Balanceret ventilation

Indblæsning og udsugning afstemmes, så boligen holdes i et lille undertryk. Det begrænser fugtophobning og risiko for fugtskader i konstruktionen.

Kondensisolering af kanaler

Kanaler med kold udeluft isoleres, når de føres gennem varme rum. Dampspærren placeres på den varme side for at hindre kondens.

Brandspjæld i ventilation

Ved gennembrydning af brandceller kræves brandspjæld og brandisolering af kanaler. Udførelsen skal følge bygningsreglementets brandklasser og dokumenteres.

Taghældning og vandafledning

Tagmaterialets mindste hældning bestemmer, hvordan vand afledes uden ophobning. Blik og tegl kræver tilstrækkelig hældning for at undgå utætheder.

Inddækning ved tagfod

Blikdele overlappes, så vand ledes nedad, og skotrender gives tilstrækkelig stigning. Det hindrer vand i at trænge ind under tagmaterialet.

Galvanisk korrosion mellem metaller

Zink, kobber og aluminium må ikke føres i direkte metallisk kontakt med hinanden. Kontakten kan give galvanisk korrosion og tidlig nedbrydning af tagdetaljer.

Fastgørelse af blik

Blik skal kunne bevæge sig termisk, så faste og glidende befæstigelser fordeles. Det optager udvidelse uden buler og revner i overfladen.

Dimensionering af tagrende

Tagrender dimensioneres efter tagfladens areal og forventet regnintensitet. For lille rende giver overløb og fugtskader på facaden.

Afløb af tagvand

Tagvand ledes til faskine eller kloak efter afløbsplanen. Uden tilladelse må tagvand ikke ledes til spildevandsledningen, da det belaster renseanlægget.

Lodning af blik

Lodning kræver rene overflader og passende flusmiddel for at give en tæt samling. Korrosionsbestandigheden afhænger af metaltype og overfladebelægning.

Transmissionsvarmebehov

Varmebehovet beregnes som Q = U·A·ΔT, hvor U er transmissionskoefficient i W/m²K, A er areal i m² og ΔT er temperaturforskellen i K.

Varmepumpens COP

COP angiver forholdet mellem afgivet varme og tilført elenergi. COP falder med stigende fremløbstemperatur, så lavtemperaturanlæg er mere effektive.

Årsvirkningsgrad SPF

SPF eller SCOP angiver forholdet mellem årligt afgivet varmeenergi og årligt tilført elenergi. Tallet giver et realistisk billede af varmepumpens effektivitet.

Energimærkning af bygninger

Bygningens energibehov beregnes per m² per år og sammenholdes med grænseværdier i bygningsreglementet for nybyggeri og ombygning.

Isolering af rør

Rørisolering vurderes ud fra varmetab per meter. Isoleringstykkelsen optimeres ved at veje energibesparelsen mod investeringsomkostningen.

Hydraulisk balance

Varmeanlæg indreguleres med ventiler og korrekt pumpekurve. Fejljustering giver ulige varmefordeling, højt elforbrug og støj i anlægget.

Varmegenvinding i energirammen

Ventilationens varmegenvinding indgår i bygningens energiramme. Effektiviteten dokumenteres ved måling af temperaturvirkningsgraden over veksleren.

Solvarme og bufferbeholder

Solvarme kombineres med varmepumpe via bufferbeholder. Beholderen dimensioneres, så den dækker spidslast og brugsvandsopvarmning uden hyppig til- og frakobling.

Vandlås og lugtgener

En korrekt vandlås med mindst 50 mm vanddybde forhindrer kloakluft i at trænge ind. Udtørring kan ske ved sjælden brug og kræver løsning.

Varmetab gennem isolering

Varmetabet gennem en isoleret flade afhænger af materialets varmeledningsevne, tykkelsen og temperaturforskellen. Større tykkelse giver mindre tab.