VVS-svendeprøven flashcards
VVS-svendeprøven · Build recall with a focused review session.
32 cards. Read the term and the definition here. The deck at the top of this page is optional.
- Vandsøjle til tryk
- 10 meter vandsøjle svarer til cirka 1 bar eller 100 kPa. Formlen er p = ρ·g·h med ρ omkring 1000 kg/m³ for vand og g lig 9,81 m/s².
- Trykprøvning af drikkevand
- Installationen prøves normalt med 1,5 gange driftstrykket, dog mindst 10 bar, i mindst 30 minutter. Der må ikke forekomme trykfald i prøveperioden.
- Legionella og varmtvandstemperatur
- Varmtvand bør holdes på 55–65 °C ved tapstedet for at hindre legionella. Temperaturer under 50 °C i brugsvandssystemet udgør en vækstrisiko.
- Afløbsenhed DU
- Afløbsenheder (DU) lægges sammen for at dimensionere faldstammen. Cirka 1 DU svarer til 0,5 l/s, og samtidighedsfaktor anvendes ved mange tapsteder.
- Vandlåsens vanddybde
- En vandlås skal have en vanddybde på mindst 50 mm og være selvrensende. For lidt vand giver gennemtrængning af lugt fra afløbet.
- Fald på afløbsledninger
- Afløbsrør lægges typisk med fald mellem 1:100 og 1:60 for 110 mm rør. For lille fald giver aflejring, mens for stort fald kan give vandlåsning.
- Ekspansionsbeholder i varmeanlæg
- Beholderen dimensioneres ud fra anlæggets vandvolumen og temperaturspænding. For højt fortryk kan medføre, at sikkerhedsventilen åbner unødigt.
- Luftmængde i kanal
- Luftmængden beregnes som q = A·v, hvor A er kanalens tværsnitsareal i m² og v er lufthastigheden i m/s. Resultatet angives i m³/s.
- Tryktab i kanalsystem
- Tryktabet findes som summen af friktionstabet λ·(L/D)·(ρ·v²/2) og enkelttab fra bøjninger og T-stykker med tabskoefficient ζ.
- Lufthastighed i kanaler
- Hovedkanaler dimensioneres typisk til 4–8 m/s, grenkanaler til 2–5 m/s og indblæsningsarmaturer til 1,5–3 m/s for at undgå støjgener.
- Måling af luftmængde
- Ved måling med vingehjul eller termoanemometer kræves lige kanalstrækning, cirka 5×D før og 2×D efter målepunktet, for et retvisende resultat.
- Temperaturvirkningsgrad varmegenvinding
- Virkningsgraden beregnes som (t_afkast − t_fraluft)/(t_afkast − t_udeluft). Roterende vekslere kan typisk opnå 70–85 % temperaturvirkningsgrad.
- Balanceret ventilation
- Indblæsning og udsugning afstemmes, så boligen holdes i et lille undertryk. Det begrænser fugtophobning og risiko for fugtskader i konstruktionen.
- Kondensisolering af kanaler
- Kanaler med kold udeluft isoleres, når de føres gennem varme rum. Dampspærren placeres på den varme side for at hindre kondens.
- Brandspjæld i ventilation
- Ved gennembrydning af brandceller kræves brandspjæld og brandisolering af kanaler. Udførelsen skal følge bygningsreglementets brandklasser og dokumenteres.
- Taghældning og vandafledning
- Tagmaterialets mindste hældning bestemmer, hvordan vand afledes uden ophobning. Blik og tegl kræver tilstrækkelig hældning for at undgå utætheder.
- Inddækning ved tagfod
- Blikdele overlappes, så vand ledes nedad, og skotrender gives tilstrækkelig stigning. Det hindrer vand i at trænge ind under tagmaterialet.
- Galvanisk korrosion mellem metaller
- Zink, kobber og aluminium må ikke føres i direkte metallisk kontakt med hinanden. Kontakten kan give galvanisk korrosion og tidlig nedbrydning af tagdetaljer.
- Fastgørelse af blik
- Blik skal kunne bevæge sig termisk, så faste og glidende befæstigelser fordeles. Det optager udvidelse uden buler og revner i overfladen.
- Dimensionering af tagrende
- Tagrender dimensioneres efter tagfladens areal og forventet regnintensitet. For lille rende giver overløb og fugtskader på facaden.
- Afløb af tagvand
- Tagvand ledes til faskine eller kloak efter afløbsplanen. Uden tilladelse må tagvand ikke ledes til spildevandsledningen, da det belaster renseanlægget.
- Lodning af blik
- Lodning kræver rene overflader og passende flusmiddel for at give en tæt samling. Korrosionsbestandigheden afhænger af metaltype og overfladebelægning.
- Transmissionsvarmebehov
- Varmebehovet beregnes som Q = U·A·ΔT, hvor U er transmissionskoefficient i W/m²K, A er areal i m² og ΔT er temperaturforskellen i K.
- Varmepumpens COP
- COP angiver forholdet mellem afgivet varme og tilført elenergi. COP falder med stigende fremløbstemperatur, så lavtemperaturanlæg er mere effektive.
- Årsvirkningsgrad SPF
- SPF eller SCOP angiver forholdet mellem årligt afgivet varmeenergi og årligt tilført elenergi. Tallet giver et realistisk billede af varmepumpens effektivitet.
- Energimærkning af bygninger
- Bygningens energibehov beregnes per m² per år og sammenholdes med grænseværdier i bygningsreglementet for nybyggeri og ombygning.
- Isolering af rør
- Rørisolering vurderes ud fra varmetab per meter. Isoleringstykkelsen optimeres ved at veje energibesparelsen mod investeringsomkostningen.
- Hydraulisk balance
- Varmeanlæg indreguleres med ventiler og korrekt pumpekurve. Fejljustering giver ulige varmefordeling, højt elforbrug og støj i anlægget.
- Varmegenvinding i energirammen
- Ventilationens varmegenvinding indgår i bygningens energiramme. Effektiviteten dokumenteres ved måling af temperaturvirkningsgraden over veksleren.
- Solvarme og bufferbeholder
- Solvarme kombineres med varmepumpe via bufferbeholder. Beholderen dimensioneres, så den dækker spidslast og brugsvandsopvarmning uden hyppig til- og frakobling.
- Vandlås og lugtgener
- En korrekt vandlås med mindst 50 mm vanddybde forhindrer kloakluft i at trænge ind. Udtørring kan ske ved sjælden brug og kræver løsning.
- Varmetab gennem isolering
- Varmetabet gennem en isoleret flade afhænger af materialets varmeledningsevne, tykkelsen og temperaturforskellen. Større tykkelse giver mindre tab.