VVS-svendeprøven key terms

Forskellen mellem to tryk målt i pascal, ofte over et filter eller en ventil. Bruges til at vurdere modstand, luftmængde og behov for rensning eller justering i anlægget.

En konstant der beskriver sammenhængen mellem luftmængde og differenstryk over en komponent. Bruges ved indregulering til at beregne den aktuelle luftmængde ud fra et målt trykfald.

Systematisk justering af spjæld og ventiler, så hvert rum får den projekterede luftmængde. Arbejdet dokumenteres i en indreguleringsrapport, som er grundlag for drift og kontrol af anlægget.

Den volumen luft der passerer et punkt pr. tidsenhed, typisk angivet i liter pr. sekund eller kubikmeter pr. time. Central størrelse ved dimensionering og kontrol af ventilationsanlæg.

Luftens gennemsnitshastighed i en kanal, målt i meter pr. sekund. For høj hastighed giver støj og tryktab, mens for lav hastighed kræver unødigt store kanaler.

Det tryktab luften oplever, når den passerer kanaler, bøjninger, filtre eller armaturer. Trykfaldet skal dækkes af ventilatorens samlede tryk for at opretholde den ønskede luftmængde.

Grafisk sammenhæng mellem luftmængde og tryk for en given ventilator ved fast omdrejningstal. Skæringspunktet med anlæggets modstandskurve angiver arbejdspunktet.

Elektronisk enhed der styrer ventilatormotorens omdrejningstal ved at ændre frekvensen på forsyningen. Muliggør trinløs regulering af luftmængden og reducerer energiforbruget ved dellast.

Genanvendelse af varmen fra udsugningsluften til at opvarme den friske indblæsningsluft, typisk i en kryds- eller modstrømsveksler. Virkningsgraden angives som temperaturvirkningsgrad i procent.

Foranstaltning der forhindrer, at kondensvand fryser i varmegenvindingsveksleren ved lave udetemperaturer. Løsninger er blandt andet forvarmning, bypass eller reduceret udsugning.

Ventilationsprincip hvor indblæsnings- og udsugningsluftmængderne holdes nogenlunde lige store. Sikrer kontrolleret luftskifte, undgår træk og giver forudsætninger for effektiv varmegenvinding.

Armatur over kogepladen der opsamler madlavningsos og fugt ved kilden. Effektiviteten afhænger af opsugningshøjde, kåbens form og den tilknyttede kanalføring.

Spjæld i kanalsystemet der lukker automatisk ved brand for at hindre spredning af røg og ild mellem brandsektioner. Skal være godkendt og testes med jævne mellemrum.

Opdeling af en bygning i sektioner, så brand og røg holdes inden for et afgrænset område i en bestemt tid. Kanaler, spjæld og gennemføringer skal udføres, så sektioneringen bevares.

Det samlede system af rør, armaturer og komponenter der leverer drikkevand og varmt brugsvand i en bygning. Skal opfylde krav til tryk, temperatur, hygiejne og beskyttelse mod tilbagestrømning.

Komponent der forhindrer, at forurenet vand strømmer tilbage i drikkevandsnettet på grund af trykfald eller fejl. Valg af sikring afhænger af væskekategori og risiko.

Ventil der lukker luft ind i et rørsystem, når trykket falder under atmosfæretryk, så vandet kan løbe væk uden at suge forurening tilbage. Bruges blandt andet ved udstyr med væskekategori.

Brugsvand opvarmet til forbrug, normalt til mindst 55 grader ved tapstedet for at begrænse vækst af bakterier. Temperaturen skal samtidig begrænses for at undgå skoldning.

Bakterie der kan formere sig i vand mellem cirka 20 og 45 grader og spredes som aerosol, for eksempel fra bruser. Forebygges ved korrekt temperaturstyring og regelmæssig gennemskylning.

Returledning der holder det varme brugsvand i bevægelse, så tapsteder får varmt vand hurtigt. Skal indreguleres, så temperaturen holdes i hele ledningsnettet.

Lodret afløbsrør der fører spildevand fra flere etager ned til stikledningen. Skal udføres med korrekt dimension, udluftning og afgrening for at undgå trykstød og lugtgener.

Forbindelse mellem afløbssystemet og det fri, så der kan komme luft ind og trykket udlignes. Manglende udluftning giver dårligt afløb og kan suge vandlåsen tom.

Vandfyldt bøjning under et afløbsarmatur der spærrer for kloakluft. Skal have tilstrækkelig dybde og udformes, så den ikke suges tom ved tryksvingninger.

Den hældning et vandret afløbsrør lægges med, så vandet løber af sig selv. For lille fald giver aflejringer, mens for stort fald kan efterlade fast stof i røret.

Ventil på en radiator der regulerer vandgennemstrømningen og dermed varmeafgivelsen. Findes som manuel, termostatisk eller elektronisk styret model afhængigt af anlægstypen.

Tilstand hvor vandmængderne fordeles efter beregningen i et varmeanlæg, så alle radiatorer får den ønskede effekt. Opnås ved indregulering af ventiler og forindstilling af pumper.

Skab med fordelerrør og ventiler der fordeler vand til flere kredse, typisk ved gulvvarme. Kræver korrekt indregulering og adgang for drift og vedligehold.

Anlæg der flytter varme fra en koldere til en varmere kilde ved hjælp af en køleproces. Ydelsen angives som COP eller SCOP og afhænger stærkt af fremløbstemperaturen.

Temperaturen på det vand der sendes ud i varmeanlægget fra varmekilden. Lav fremløbstemperatur forbedrer varmepumpens virkningsgrad og er central ved energirenovering.

Forholdet mellem afgivet varmeeffekt og tilført elektrisk effekt i et givent driftspunkt. Bruges til at vurdere varmepumpens øjeblikkelige effektivitet under aktuelle temperaturforhold.

Sæsonkorrigeret virkningsgrad der angiver varmepumpens gennemsnitlige effektivitet over et helt fyringsår. Tager højde for udetemperaturer og anlæggets samlede drift.

Opgørelse af en bygnings energiforbrug og klassificering i en skala fra A til G. Bruges ved salg og som grundlag for at prioritere energiforbedringer.

Planlagte forbedringer der sænker bygningens energiforbrug, for eksempel isolering, tætning, nye vinduer eller udskiftning af varmekilde. Effekten vurderes samlet, så tiltag ikke modarbejder hinanden.

Formning af tyndplade ved bukning, rulning og samling til kanaler, tagrender og beslag. Arbejdet kræver kendskab til materialets strækning og til tætte samlinger.

Samling af to pladekanter ved at folde dem sammen, så der opstår en tæt og stabil fuge. Bruges ofte i blikkenslagerarbejde og ved fremstilling af kanaler og beslag.

Fremstilling og samling af ventilationskanaler af plade, inklusive samlinger, ophæng og tætning. Kanalens tæthedsklasse og stivhed skal passe til anlæggets krav.

Klassificering af hvor tæt et kanalsystem er ved en given prøvning. Klassen angiver det tilladte lækagetab og skal dokumenteres ved prøvning af det færdige anlæg.

Sted hvor en kanal eller et rør passerer en bygningsdel som væg eller etageadskillelse. Gennemføringen skal tætnes og eventuelt brandsikres, så bygningsdelens funktion bevares.

Blikkenslagerkomponent der opsamler regnvand fra tagfladen og fører det til nedløb. Dimension og fald skal sikre bortledning uden overløb ved kraftig regn.

Blik eller andet materiale der tætner overgange mellem tagflade og mur, skorsten eller tagvindue. Korrekt udformning og materialevalg forhindrer indtrængning af vand.

Vand der dannes, når fugtig luft afkøles under dugpunktet på en kold overflade. Forekommer på kolde rør, i kanaler og på bygningsdele og skal håndteres ved isolering og ventilation.

Den temperatur, hvor luften er mættet med vanddamp, og kondens begynder at dannes ved yderligere afkøling. Bruges ved vurdering af fugtrisiko i konstruktioner og anlæg.

Tykkelsen af den isolering der omkring rør og kanaler begrænser varmetab og kondensdannelse. Dimensioneres ud fra mediets temperatur, omgivelserne og energikrav.