Lytteprøve: jobkonsulentens dobbeltposition
I en lytteprøve hører du et fire minutter langt radiointerview fra DR P4 om kommunernes beskæftigelsesindsats. Interviewpersonen er en jobkonsulent fra en kommune. Hun siger: 'Vi hjælper ikke mennesker ved at gøre dem passive. Arbejdspligt kan være nødvendig.' Senere: 'Men jeg ser også, at systemet kan virke umenneskeligt, når dokumentationen tager over.' Intervieweren spørger, om hun er enig i, at kontanthjælpsmodtagere er dovne. Hun svarer: 'Det ord bruger jeg ikke. Jeg møder mange, der gerne vil, men som er blevet slået ned.' Du skal besvare tre opgaver ud fra lyden. Du må ikke gengive hele interviewet ordret, men skal udvælge og forklare.
1. Karakterisér jobkonsulentens holdning med mindst to tekstnære holdepunkter.
Read the worked answer
Hun indtager en pragmatisk reformvenlig position, ikke en entydig modstander- eller tilhængerposition. På den ene side accepterer hun 'arbejdspligt' som et muligt redskab og afviser, at passivitet hjælper. På den anden side siger hun 'men' og kritiserer, at 'dokumentationen tager over', og at systemet kan virke 'umenneskeligt'. Hun afviser desuden stigmatiseringen 'dovne' og siger, at hun møder mange, 'der gerne vil, men som er blevet slået ned'. Det peger på en holdning, hvor hun vil fastholde krav, men ikke vil gøre modtagerne til problemet. Hendes position er derfor dobbelt: hun forsvarer en aktiv indsats, men advarer mod, at administration og kontrol ødelægger indsatsen. Man bør ikke bare kalde hende 'kritisk' eller 'positiv'; hun er begge dele på forskellige punkter.
2. Identificér i uddraget én faktuel påstand, én holdning og én evaluering, og forklar forskellen.
Read the worked answer
En faktuel påstand kan være, at der findes et dokumentationskrav i indsatsen, som hun henviser til med 'når dokumentationen tager over'. Det er noget, man principielt kan undersøge. En holdning er: 'Arbejdspligt kan være nødvendig'; det er et normativt standpunkt om, hvad der bør gøres. En evaluering er: 'systemet kan virke umenneskeligt'; her vurderer hun en tilstand med et værdiord. Forskellen er vigtig, fordi en faktuel påstand kan efterprøves, mens en holdning og en evaluering kræver argumenter. I en lytteopgave må man ikke gøre en holdning til en kendsgerning, bare fordi interviewpersonen taler med autoritet. Man skal også bemærke forbeholdet 'kan': hun siger ikke, at systemet altid er umenneskeligt, men at det kan være det.
3. Hvilken funktion har 'men' i hendes svar, og hvad ville ændre sig, hvis 'men' blev fjernet?
Read the worked answer
'Men' markerer en indrømmelse og en nuancering. Først accepterer hun et krav eller en kritik, derefter tilføjer hun en reservation. I 'Men jeg ser også, at systemet kan virke umenneskeligt' signalerer hun, at hendes positive syn på arbejdspligt ikke er ubetinget. Uden 'men' ville udsagnet stå mere isoleret og måske blive læst som en generel kritik af systemet eller som et brud med hendes første udsagn. Med 'men' fremstår hun som en, der både forsvarer og problematiserer indsatsen. I lytteforståelse skal man derfor lægge mærke til konnektorer: de viser, hvordan taleren selv vægter argumenterne, ikke bare hvilke ord der siges. Det er afgørende for at gengive hendes position præcist.