I85PREP
⌘ K
Schleswig-Holstein Abitur Danish study materials
Schleswig-Holstein Abitur Danish study resources

Schleswig-Holstein Abitur Danish practice questions

One question at a time. Build your Schleswig-Holstein Abitur Danish understanding.

First 50 of 200 questions. Each one lists the choices, the correct answer, and an explanation. The checker at the top of this page saves progress in this browser when it is available.

Continue in the practice tool above to load more questions, 50 at a time.

Question 1Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken grammatisk funktion har ordet 'bogen' i sætningen 'Læreren læste bogen højt for klassen'?

  1. Subjekt
  2. Prædikatsnomen
  3. Indirekte objekt
  4. Direkte objekt Correct answer.

Explanation

I sætningen styrer verbet 'læste' et direkte objekt, som er den genstand, handlingen rettes mod. 'Bogen' står i fællesform som objekt og kan ikke være subjekt, da 'læreren' allerede indtager subjektpladsen. Et indirekte objekt ville typisk være modtageren ('for klassen' er en præpositionsforbindelse), og et prædikatsnomen kræver et kopulaverbum som 'er'.

Question 2Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken bøjningsform er korrekt i præteritum af verbet 'at skrive' i sætningen 'Han ___ et langt brev i går'?

  1. skrev Correct answer.
  2. skrive
  3. skrevet
  4. skriver

Explanation

Verbet 'at skrive' er et stærkt verbum med uregelmæssig bøjning: skriver – skrev – skrevet. Tidsangivelsen 'i går' kræver præteritum, og den korrekte præteritumform er 'skrev'. De øvrige former tilhører præsens, perfektum participium eller infinitiv.

Question 3Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken bestemt artikel er korrekt foran substantivet 'hus' i fælles ental?

  1. den
  2. en
  3. de
  4. det Correct answer.

Explanation

Substantivet 'hus' er intetkøn (et hus), og den bestemte artikel for intetkøn ental er 'det'. Fælleskønsartiklen er 'den', flertalsartiklen er 'de', og 'en' er ubestemt artikel for fælleskøn. Artiklen skal altså kongruere i køn og tal med substantivet.

Question 4Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad betyder udtrykket 'at gå som varmt brød' i en dansk tekst?

  1. At gå meget langsomt og forsigtigt
  2. At blive solgt eller efterspurgt meget hurtigt Correct answer.
  3. At være gammelt og tørret ud
  4. At blive delt ud gratis til alle

Explanation

Idiomet 'at gå som varmt brød' betyder, at noget bliver revet væk eller efterspurgt meget hurtigt, ligesom friskbagt brød. Billedet bygger på, at varmt brød er attraktivt og forsvinder hurtigt. Udtrykket bruges typisk om varer, billetter eller bøger med stor efterspørgsel.

Question 5Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken sætning bruger korrekt kongruens mellem subjekt og verbum i præsens?

  1. Hundene løbe hurtigt over marken.
  2. Hundene løber hurtig over marken.
  3. Hunden løber hurtigt over marken.
  4. Hundene løber hurtigt over marken. Correct answer.

Explanation

I dansk bøjes finitte verber i præsens ikke efter person, men subjektet 'hundene' i flertal kræver stadig en form, der stemmer med flertallet i betydning. 'Løber' er den korrekte præsensform for både ental og flertal, mens 'løbe' er infinitiv. Adverbiet skal desuden være 'hurtigt', ikke 'hurtig'.

Question 6Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad er den korrekte oversættelse af det danske ord 'samfund' til tysk i en samfundsfaglig sammenhæng?

  1. Gesellschaft Correct answer.
  2. Versammlung
  3. Gemeinde
  4. Gesamtheit

Explanation

'Samfund' svarer i samfundsfaglig betydning til tysk 'Gesellschaft', som betegner det samlede samfund med institutioner og normer. 'Gemeinde' betyder kommune eller menighed, 'Gesamtheit' betyder helhed, og 'Versammlung' betyder forsamling. Kun 'Gesellschaft' dækker det brede samfundsbegreb.

Question 7Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilket pronomen indsættes korrekt i sætningen 'Jeg gav ___ bogen tilbage, fordi det var hans'?

  1. han
  2. hans
  3. hans selv
  4. ham Correct answer.

Explanation

Efter præpositionen 'til' og som indirekte objekt kræves objektformen 'ham', ikke subjektformen 'han'. Objektpronomenet står i akkusativform i dansk. 'Hans' er possessivt pronomen og kan ikke fungere som objekt her.

Question 8Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad kendetegner en novelle som litterær genre i danskfaget?

  1. Lang fortælling med mange bipersoner og bred samfundsskildring
  2. Kort fortælling med få personer og et afgrænset, ofte åbent klimaks Correct answer.
  3. Tekst skrevet i bundet versemål med fast rimstilling
  4. Sagprosatekst med dokumentation og kildehenvisninger

Explanation

Novellen er en kort prosafortælling, der typisk fokuserer på få personer og et enkelt konfliktfyldt øjeblik. Den har ofte et åbent eller abrupt klimaks uden fuld afslutning. Romanen er derimod lang med bredere persongalleri, og lyrikken er bundet til versemål.

Question 9Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I sætningen 'Da hun kom hjem, var maden allerede kold' – hvilken ledfunktion har ledsætningen 'Da hun kom hjem'?

  1. Objektsledsætning
  2. Adverbial ledsætning Correct answer.
  3. Relativ ledsætning
  4. Subjektsledsætning

Explanation

Ledsætningen indledes af konjunktionen 'da' og angiver tid, altså en adverbial funktion i forhold til hovedsætningen. En relativ ledsætning ville relatere sig til et substantiv i hovedsætningen, og subjekts- og objektsledsætninger indledes typisk af 'at' eller 'om'. Her beskriver ledsætningen omstændigheden for hovedhandlingen.

Question 10Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken form af adjektivet er korrekt i 'en ___ bil' (bil = fælleskøn, ental, ubestemt)?

  1. ny Correct answer.
  2. nyt
  3. nyest
  4. nye

Explanation

Ved fælleskøn ental i ubestemt form bruges adjektivets grundform 'ny'. Intetkøn kræver 'nyt', og flertal eller bestemt form kræver 'nye'. Superlativen 'nyest' angiver højeste grad og passer ikke i denne syntaktiske ramme.

Question 11Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad er den sproglige funktion af partiklen 'jo' i sætningen 'Du kommer jo alligevel ikke i morgen'?

  1. Den gør sætningen til et spørgsmål
  2. Den angiver futurum
  3. Den fungerer som høflig tiltaleform
  4. Den signalerer, at taleren henviser til fælles viden eller en forventet indsigt Correct answer.

Explanation

Partiklen 'jo' bruges til at henvise til noget, som taleren antager er kendt eller accepteret af lytteren. Den markerer fælles vidensgrundlag og kan bløde en modsigelse op. Den ændrer ikke sætningens tidsforhold og gør den ikke til et spørgsmål.

Question 12Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken sætningsstruktur er korrekt for en dansk ledsætning indledt af 'fordi'?

  1. Fordi han var træt, gik han tidligt i seng. Correct answer.
  2. Fordi han var træt, gik tidligt han i seng.
  3. Fordi var han træt, gik han tidligt i seng.
  4. Fordi han træt var, gik han tidligt i seng.

Explanation

I danske ledsætninger står det finitte verbum normalt efter subjektet og eventuelle sætningsadverbier, altså 'fordi han var træt'. Hovedsætningen har derimod omvendt ordstilling, når den indledes af ledsætningen: 'gik han'. Kun den første sætning overholder begge regler.

Question 13Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad betyder det danske ord 'at forudsætte' i en akademisk tekst?

  1. At sammenfatte et argument
  2. At antage noget som en nødvendig betingelse Correct answer.
  3. At undersøge noget empirisk
  4. At modsige en tidligere påstand

Explanation

'At forudsætte' betyder at lægge noget til grund som en forudsætning eller nødvendig betingelse for et ræsonnement. Det er et centralt begreb i akademisk argumentation, hvor man skelner mellem forudsætninger og konklusioner. Verbet betyder ikke at modsige, undersøge eller sammenfatte.

Question 14Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I et dansk argumenterende essay skal hovedpåstanden (tesen) typisk placeres hvor?

  1. Midt i teksten uden forbindelse til indledningen
  2. I en fodnote uden for selve teksten
  3. Tidligt i indledningen, så læseren kender essayets ærinde Correct answer.
  4. Først i konklusionen efter alle argumenter

Explanation

I dansk essayistisk og argumenterende skrivning præsenteres tesen normalt tidligt, ofte i indledningen, så læseren kender tekstens ærinde. Argumentationen udfolder derefter tesen med belæg og eksempler. At gemme tesen til konklusionen gør teksten sværere at følge og er ikke standard i dansk skriftlighed.

Question 15Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad er forskellen mellem 'synonym' og 'antonym'?

  1. Synonym betyder nogenlunde det samme, antonym betyder det modsatte Correct answer.
  2. Synonym betyder det modsatte, antonym betyder nogenlunde det samme
  3. Begge betegner ord med samme stavemåde
  4. Begge betegner ord fra forskellige sprogregioner

Explanation

Et synonym er et ord med nogenlunde samme betydning som et andet ord, fx 'glad' og 'lykkelig'. Et antonym er et ord med modsat betydning, fx 'glad' og 'trist'. Begreberne beskriver altså modsatte leksikalske relationer.

Question 16Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken tid udtrykkes med verbalformen i 'Han havde læst bogen, før filmen kom'?

  1. Nutid (præsens)
  2. Førnutid (plusquamperfektum) Correct answer.
  3. Fremtidig fortid
  4. Fremtid

Explanation

Formen 'havde læst' er plusquamperfektum, også kaldet førdatid eller førnutid, som angiver en handling, der er afsluttet før en anden datidshandling. Her er læsningen afsluttet, før filmen kom. Fremtid ville kræve 'vil læse', og nutid ville være 'læser'.

Question 17Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad er den korrekte danske gengivelse af det tyske udtryk 'im Hinblick auf' i en formel tekst?

  1. med henblik på Correct answer.
  2. i henseende til at
  3. på baggrund af at
  4. i forbindelse med at

Explanation

'Im Hinblick auf' svarer til dansk 'med henblik på', som bruges om et formål eller et forhold, man retter opmærksomheden mod. 'På baggrund af' svarer mere til 'aufgrund' og angiver en årsag. 'I forbindelse med' svarer til 'im Zusammenhang mit' og har en anden betydning.

Question 18Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken funktion har fortælleren i en tekst med intern fokalisering?

  1. Læseren får indsigt i én persons tanker og oplevelser Correct answer.
  2. Fortælleren kommenterer begivenhederne direkte til læseren
  3. Fortælleren er identisk med forfatteren
  4. Læseren får indsigt i alle personers tanker

Explanation

Intern fokalisering betyder, at fortællingen formidles gennem en bestemt persons bevidsthed, så læseren kun får adgang til dennes tanker og sansninger. Allvidende fortælling giver derimod indblik i flere personers indre liv. Fortællerens eventuelle kommentarer er en anden kategori, nemlig fortællerholdning.

Question 19Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken sætning anvender korrekt 'når' og 'da' i dansk?

  1. Når jeg kom hjem i går, var maden kold.
  2. Da jeg var barn, boede vi i Aabenraa. Correct answer.
  3. Når jeg var barn, boede vi i Aabenraa.
  4. Da jeg kommer hjem i morgen, spiser vi.

Explanation

'Da' bruges om en enkeltstående begivenhed i datid, mens 'når' bruges om gentagne handlinger eller om fremtid. Derfor er 'da jeg var barn' korrekt om en afsluttet barndomsperiode. 'Når' ville kræve en gentagelse eller en fremtidig situation.

Question 20Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad betyder det litterære begreb 'intertekstualitet'?

  1. At en tekst kun kan læses som selvbiografi
  2. At en tekst er skrevet uden forbindelse til andre tekster
  3. At en tekst henviser til eller genbruger elementer fra andre tekster Correct answer.
  4. At en tekst er oversat fra et andet sprog

Explanation

Intertekstualitet betegner forholdet mellem tekster, hvor en tekst refererer til, citerer eller genbruger motiver fra andre tekster. Begrebet bruges til at analysere lag af betydning, som opstår gennem sådanne referencer. Det handler ikke om selvbiografi eller oversættelse.

Question 21Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I sætningen 'Den bog, som hun skrev, blev en succes' – hvilken rolle spiller 'som'?

  1. Konjunktion, der indleder en adverbial ledsætning
  2. Spørgende pronomen i et indirekte spørgsmål
  3. Personligt pronomen som objekt
  4. Relativt pronomen, der indleder en relativ ledsætning Correct answer.

Explanation

'Som' fungerer her som relativt pronomen og indleder en relativ ledsætning, der nærmere bestemmer 'bogen'. Ledsætningen er indskudt i hovedsætningen og kan ikke udelades uden at ændre betydningen. Et spørgende pronomen ville indlede et spørgsmål, og et personligt pronomen ville være 'hende'.

Question 22Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken pragmatisk funktion har en indirekte talehandling som 'Kan du lukke vinduet?' i en dansk samtale?

  1. En konstatering af et faktum
  2. Et oprigtigt spørgsmål om personens evne
  3. En anmodning formuleret som et spørgsmål Correct answer.
  4. En undskyldning

Explanation

Selvom ytringen har form som et spørgsmål om evne, fungerer den i praksis som en høflig anmodning om at lukke vinduet. Det er et klassisk eksempel på en indirekte talehandling, hvor den bogstavelige og den tilsigtede betydning ikke er identiske. Høfligheden ligger i, at anmodningen ikke fremsættes direkte som en imperativ.

Question 23Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvordan dannes flertal af substantivet 'barn' på dansk?

  1. børn Correct answer.
  2. barnet
  3. barns
  4. barner

Explanation

'Barn' er et uregelmæssigt substantiv, hvis flertal er 'børn' med omlyd. Den bestemte form i ental er 'barnet', og en regulær -er-endelse ville give 'barner', som ikke er korrekt. Formen 'barns' er en genitivform, ikke flertal.

Question 24Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilket ord er et adverbium i sætningen 'Hun taler meget tydeligt'?

  1. Hun
  2. taler
  3. meget
  4. tydeligt Correct answer.

Explanation

I sætningen modificerer 'tydeligt' verbet 'taler' og angiver, hvordan handlingen udføres, hvorfor det er et adverbium. 'Hun' er pronomen og subjekt, 'taler' er verbum, og 'meget' er et gradsadverbium, der modificerer 'tydeligt'. Spørgsmålet retter sig mod det adverbium, der beskriver verbets måde.

Question 25Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad er den korrekte gengivelse af direkte tale i indirekte tale: Hun sagde: 'Jeg kommer i morgen'?

  1. Hun sagde, at hun kommer i morgen.
  2. Hun sagde, at jeg kom i morgen.
  3. Hun sagde, at hun kom dagen efter. Correct answer.
  4. Hun sagde, at hun kom i morgen.

Explanation

Ved omskrivning til indirekte tale forskydes pronominer og tidsangivelser: 'jeg' bliver 'hun', og 'i morgen' bliver 'dagen efter'. Verbet sættes desuden i datid, når indledningsverbet er i datid. Kun den første gengivelse følger alle disse regler.

Question 26Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk sætning står subjektet ofte først, men dansk har også en anden mulighed: Hvad sker der med ordstillingen, når en sætning indledes med et tidsadverbial som 'I går'?

  1. Sætningen bliver en ledsætning og får derfor fastslået subjektet efter verbalet
  2. Subjektet skal altid stå helt først, også når sætningen begynder med et adverbial
  3. Verbalet kommer straks efter det indledende adverbial, og subjektet flyttes bag verbalet Correct answer.
  4. Der indsættes altid et formelt 'der' som subjekt efter det indledende adverbial

Explanation

Dansk har som de øvrige germanske hovedsprog verbalet på andenpladsen i helsætninger. Når et andet led end subjektet står på førstepladsen, rykker subjektet derfor ned bag verbalet: 'I går kom hun sent hjem'. Dette kaldes inversion og gælder kun i helsætninger, ikke i ledsætninger.

Question 27Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk tekst om velfærdssamfundet står ordet 'lighed'. Hvilken betydning har substantivet i denne samfundsfaglige sammenhæng?

  1. At noget er ens eller lige stort, fx om indkomster og rettigheder Correct answer.
  2. At noget er roligt og uden bevægelse, fx om vejret
  3. At noget er blevet færdigt eller afsluttet
  4. At to personer er gift med hinanden

Explanation

Substantivet 'lighed' betyder 'det at være ens' eller 'det at være lige', og i samfundsfaglige tekster bruges det typisk om lige rettigheder, lige muligheder eller fordeling af indkomster. Ordet er dannet af adjektivet 'lige' med suffikset -hed, som danner substantiver af adjektiver. De øvrige betydninger hører til andre ord, fx 'rolig' og 'afsluttet'.

Question 28Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk fagtekst står: 'Undersøgelsen viser, at unge i højere grad end ældre benytter sociale medier dagligt.' Hvad er den grammatiske funktion af 'at unge i højere grad end ældre benytter sociale medier dagligt'?

  1. Det er en relativsætning, der bestemmer substantivet 'undersøgelsen'
  2. Det er en ledsætning, der fungerer som objekt for 'viser' Correct answer.
  3. Det er en infinitivkonstruktion, der fungerer som subjekt
  4. Det er en helsætning, der står som selvstændig hovedsætning

Explanation

Ledsætningen indledes af konjunktionen 'at' og udgør det indhold, som verbet 'viser' tager som objekt: undersøgelsen viser noget. I danske ledsætninger med 'at' står subjektet først og verbalet sidst, hvilket ses ved, at 'benytter' står til slut. Relativsætninger indledes typisk af 'som' eller 'der' og bestemmer et foranstående substantiv.

Question 29Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken dansk præposition er korrekt i sætningen 'Hun interesserer sig ___ nordisk litteratur'?

  1. for Correct answer.
  2. om
  3. til
  4. på

Explanation

Udtrykket 'at interessere sig for noget' kræver præpositionen 'for', fordi verbet er et refleksivt verbum med fast præposition. Faste præpositionsforbindelser skal læres sammen med verbet og kan ikke oversættes direkte fra tysk eller engelsk. Derfor hedder det 'interessere sig for litteratur', ikke 'på' eller 'om'.

Question 30Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I et dansk essay om ytringsfrihed skriver eleven: 'Man kan diskutere, hvorvidt grænsen for satire bør flyttes.' Hvilken funktion har 'hvorvidt' i sætningen?

  1. Det indleder en indirekte spørgesætning og betyder 'om' Correct answer.
  2. Det indleder en relativsætning og henviser til 'grænsen'
  3. Det indleder en betingelsessætning og betyder 'hvis'
  4. Det indleder en årsagssætning og betyder 'fordi'

Explanation

'Hvorvidt' er en konjunktion, der indleder indirekte spørgsmål, og den kan normalt erstattes af 'om' uden betydningsændring. I sætningen betyder 'hvorvidt grænsen bør flyttes' altså 'om grænsen bør flyttes'. Ordet angiver hverken årsag eller betingelse og henviser ikke til et substantiv.

Question 31Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad er den korrekte danske skrivemåde af talordet 19 i en løbende fagtekst?

  1. nittenn
  2. nittien
  3. nitten Correct answer.
  4. nitten-

Explanation

Talordet for 19 skrives 'nitten' med ét t og ét n i slutningen. Danske talord under hundrede skrives normalt i ét ord, og der bruges ikke bindestreg i løbende tekst. Formen 'nittien' ville svare til en anden sammensætning og er ikke korrekt for 19.

Question 32Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk avisartikel står: 'Regeringen blev kritiseret af oppositionen for at have svigtet sine løfter.' Hvem er den handlende part i ledsætningen 'for at have svigtet sine løfter'?

  1. Avisartiklens læsere, som er implicit subjekt
  2. Regeringen, som er subjekt i hovedsætningen Correct answer.
  3. Der er ingen handlende part, fordi konstruktionen er passiv
  4. Oppositionen, som er nævnt umiddelbart før ledsætningen

Explanation

I konstruktionen 'blive kritiseret for at have gjort noget' er det subjektet i hovedsætningen, der har udført handlingen i infinitivsætningen. Her er det altså regeringen, der har svigtet sine løfter, og som derfor kritiseres. Oppositionen er den, der kritiserer, men ikke den, der har svigtet løfterne.

Question 33Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken dansk bøjning af verbet 'at skrive' er korrekt i præteritum og perfektum participium?

  1. skrev – skrevet Correct answer.
  2. skrev – skrevt
  3. skrev – skrivet
  4. skrivte – skrevet

Explanation

'At skrive' er et stærkt verbum med uregelmæssig bøjning: skriver, skrev, har skrevet. Præteritum er 'skrev', og perfektum participium er 'skrevet', som bruges sammen med hjælpeverbet 'have'. Stærke verber ændrer vokalen i stammen og følger ikke den regelmæssige -ede/-et-bøjning.

Question 34Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk litterær analyse af en novelle står begrebet 'fortælletid'. Hvad betegner det i modsætning til 'fortalt tid'?

  1. Den tid, der er gået, siden teksten blev skrevet
  2. Den periode, som forfatteren brugte på at skrive teksten
  3. Den plads, som begivenhederne fylder i teksten, fx antal sider Correct answer.
  4. Den kronologiske periode, som handlingen strækker sig over

Explanation

Fortælletid er den tekstlige udstrækning, altså hvor meget plads begivenhederne fylder i fortællingen, fx antal sider eller linjer. Fortalt tid er den kronologiske periode, som handlingen dækker, fx 'en sommer' eller 'tyve år'. Forholdet mellem de to kaldes fortælletempo og kan bruges til at analysere fx raffatning og udvidelse.

Question 35Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk tekst står: 'Hun læste bogen, mens hun ventede på toget.' Hvilken tidslig relation udtrykker konjunktionen 'mens'?

  1. Betingelse, hvor den ene handling afhænger af den anden
  2. Samtidighed mellem to handlinger Correct answer.
  3. Årsagsforhold, hvor den ene handling forklarer den anden
  4. Efterfølgende handling, hvor den ene kommer efter den anden

Explanation

'Mens' er en temporal konjunktion, der angiver, at to handlinger foregår samtidigt. I sætningen foregår læsningen og ventetiden på samme tid. Efterfølgelse udtrykkes fx med 'efter at', årsag med 'fordi' og betingelse med 'hvis'.

Question 36Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilket dansk modalverbum passer i sætningen 'Du ___ ikke ryge her, det er forbudt'?

  1. vil
  2. skal
  3. må Correct answer.
  4. kan

Explanation

Modalverbet 'må' bruges til at udtrykke tilladelse eller forbud, og 'må ikke' betyder 'har ikke tilladelse til'. I sætningen angiver 'må ikke' netop, at rygning er forbudt. 'Kan' angiver mulighed eller evne, 'vil' angiver ønske eller vilje, og 'skal' angiver pligt eller krav.

Question 37Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk akademisk tekst står: 'Resultaterne skal tages med forbehold.' Hvilken betydning har 'forbehold' her?

  1. En fordel, som resultatet giver forskeren
  2. En forberedelse, der gøres før en undersøgelse
  3. En begrænsning eller et forbehold, der gør resultatet mindre sikkert Correct answer.
  4. En forventning om, at resultatet bliver positivt

Explanation

Udtrykket 'at tage noget med forbehold' betyder at være varsom og ikke acceptere noget ukritisk. 'Forbehold' betegner altså en begrænsning eller en betingelse, som gør, at resultatet ikke kan tages som endelig sandhed. Ordet er dannet af 'for-' og 'beholde' og betyder oprindeligt 'det at holde noget tilbage'.

Question 38Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvad er den korrekte danske gengivelse af det tyske udtryk 'eine Rolle spielen' i en samfundsfaglig sætning?

  1. at tage en rolle
  2. at spille en rolle Correct answer.
  3. at gøre en rolle
  4. at spille en rulle

Explanation

Det faste danske udtryk er 'at spille en rolle', som svarer til det tyske 'eine Rolle spielen'. Udtrykket betyder 'at have betydning' og bruges ofte i samfundsfaglige analyser, fx 'økonomien spiller en stor rolle'. 'Rulle' er en falsk ven og betyder en fysisk rulle, ikke en rolle i overført betydning.

Question 39Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk sætning står: 'Hun blev valgt som formand for udvalget.' Hvilken grammatisk form har 'valgt'?

  1. Præsens participium brugt som adjektiv foran 'formand'
  2. Infinitiv brugt som subjekt i sætningen
  3. Præteritum af verbet 'at vælge' i aktivform
  4. Perfektum participium brugt i passivkonstruktion med 'blive' Correct answer.

Explanation

Konstruktionen 'blive + perfektum participium' danner passiv på dansk, og 'valgt' er perfektum participium af det stærke verbum 'at vælge' (vælger, valgte, har valgt). Passivformen 'blev valgt' betyder, at nogen valgte hende, uden at den handlende nævnes. Præsens participium ville ende på -ende, fx 'vælgende'.

Question 40Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvordan dannes komparativ og superlativ af adjektivet 'god' på dansk?

  1. bedre – bedst Correct answer.
  2. godere – godest
  3. bedst – bedre
  4. mere god – mest god

Explanation

'God' er et uregelmæssigt adjektiv med suppletiv bøjning: god – bedre – bedst. Formerne kommer fra en anden rod end positivformen og skal læres udenad. Regelmæssig bøjning med -ere og -est findes fx ved 'stor' (større – størst), men ikke ved 'god'.

Question 41Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk debattekst står: 'Politikerne taler med to tunger.' Hvilken stilistisk figur er der tale om?

  1. En gentagelse af samme ord i begyndelsen af flere sætninger
  2. En sammenligning med 'som', der binder billede og virkelighed sammen
  3. En metafor, hvor billedet står i stedet for det egentlige udsagn Correct answer.
  4. En overdrivelse, der bevidst forstørrer et forhold

Explanation

Udtrykket 'at tale med to tunger' er en fast metafor, hvor billedet (to tunger) står direkte i stedet for det egentlige indhold, nemlig at sige ét og mene noget andet. En sammenligning kræver et sammenligningsord som 'som' eller 'ligesom', og en overdrivelse ville forstørre et forhold. Gentagelse i sætningsbegyndelsen kaldes anafor.

Question 42Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilken dansk retskrivningsregel forklarer, at sammensætningen af 'bil' og 'køretur' skrives 'bilkøretur'?

  1. Sammensatte substantiver skrives som to selvstændige ord
  2. Sammensatte substantiver skrives med apostrof mellem leddene
  3. Sammensatte substantiver skrives i ét ord på dansk Correct answer.
  4. Sammensatte substantiver skrives altid med bindestreg

Explanation

Dansk danner sammensatte substantiver som ét ortografisk ord, fx 'bilkøretur', 'skolegård' og 'boghandel'. Førsteleddet angiver en nærmere bestemmelse af sidsteleddet, og ordet bøjes kun i sidste led. Bindestreg bruges kun ved særlige tilfælde som forkortelser, tal eller for at undgå misforståelser.

Question 43Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk litterær tekst skifter fortælleren mellem at vide alt om personerne og kun at vide, hvad hovedpersonen tænker. Hvilken betegnelse dækker den sidstnævnte synsvinkel?

  1. Autoral fokalisering
  2. Intern fokalisering Correct answer.
  3. Nullfokalisering
  4. Ekstern fokalisering

Explanation

Intern fokalisering betyder, at fortællingen formidles gennem en eller flere personers bevidsthed, så læseren kun får adgang til det, personen ved og tænker. Ekstern fokalisering betyder, at fortælleren kun gengiver det ydre observerbare, mens nullfokalisering svarer til en alvidende fortæller. Begrebet stammer fra Gérard Genettes narratologi.

Question 44Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk sætning står: 'Han kom sent, fordi toget var forsinket.' Hvilken type ledsætning er 'fordi toget var forsinket'?

  1. En final ledsætning, der angiver formål
  2. En kausal ledsætning, der angiver årsag Correct answer.
  3. En konditional ledsætning, der angiver betingelse
  4. En relativ ledsætning, der bestemmer 'toget'

Explanation

Konjunktionen 'fordi' indleder en kausal ledsætning, som angiver årsagen til hovedsætningens indhold: han kom sent på grund af togets forsinkelse. Konditionale ledsætninger indledes af 'hvis', relative af 'som' eller 'der', og finale af 'for at' eller 'så'. I ledsætningen står verbalet sidst, hvilket ses ved 'var' efter subjektet 'toget'.

Question 45Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk tekst om sproghistorie står, at dansk har lånt mange ord fra nedertysk. Hvilket af følgende ord er et typisk nedertysk låneord i dansk?

  1. vand
  2. hjerte
  3. arbejde Correct answer.
  4. øje

Explanation

'Arbejde' er et gammelt låneord fra nedertysk 'arbeit' og hører til de mange hverdagsord, som dansk overtog i middelalderen gennem handel og bykultur. Ord som 'hjerte', 'vand' og 'øje' er arveord fra urnordisk og har paralleller i de øvrige germanske sprog. Låneordene fra nedertysk omfatter bl.a. også 'fisker', 'købmand' og 'håndværk'.

Question 46Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk fagtekst står: 'Der er blevet forsket meget i emnet.' Hvilken syntaktisk funktion har 'der' i denne sætning?

  1. Det er et spørgende pronomen, der indleder et indirekte spørgsmål
  2. Det er et formelt subjekt, som holder pladsen for det egentlige indhold Correct answer.
  3. Det er et relativt pronomen, der henviser til 'emnet'
  4. Det er et personligt pronomen, der henviser til en tidligere nævnt person

Explanation

I sætningen fungerer 'der' som formelt subjekt i en passivkonstruktion uden egentligt subjekt; det holder førstepladsen og gør sætningen grammatisk fuldstændig. Det henviser ikke til en bestemt person eller et bestemt substantiv. Relativt 'der' ville derimod stå umiddelbart efter et substantiv og bestemme dette.

Question 47Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk tekst om argumentation står: 'På den ene side er forslaget effektivt, på den anden side er det dyrt.' Hvilken argumentationsstruktur anvendes her?

  1. Et modargument, der gendriver forfatterens eget synspunkt
  2. En definition, der fastlægger et begrebs betydning
  3. En afvejning af fordele og ulemper ved et synspunkt Correct answer.
  4. En kæde af årsager, hvor hvert led følger af det foregående

Explanation

Udtrykkene 'på den ene side' og 'på den anden side' markerer en afvejning, hvor taleren stiller fordele og ulemper op mod hinanden. Det er en typisk struktur i en argumenterende tekst, hvor forfatteren vejer argumenter mod hinanden. En kæde af årsager ville bruge udtryk som 'derfor' og 'fordi', og et modargument ville være formuleret som en indvending mod et bestemt synspunkt.

Question 48Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

Hvilket dansk ord danner korrekt sammensætning med 'skole' i betydningen 'en lærer ansat på en skole'?

  1. skole-lærer
  2. lærerskole
  3. skolelærer Correct answer.
  4. skoleslærer

Explanation

I danske sammensætninger står det bestemmende led først og det bestemte led sidst, så 'skolelærer' betyder en lærer på en skole. Ordet skrives i ét uden bindestreg og uden ekstra -s, medmindre der er tale om et fast sammensætningsled som 'arbejdsplads'. 'Lærerskole' ville betyde en skole for lærere, altså en uddannelsesinstitution, og er ikke det samme.

Question 49Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk tekst om sproglig variation står begrebet 'sociolekt'. Hvad betegner det?

  1. En sproglig variant, der er knyttet til en bestemt social gruppe Correct answer.
  2. En sproglig variant, der kun bruges i skriftlige tekster
  3. En sproglig variant, der kun bruges af børn under skolealderen
  4. En sproglig variant, der er knyttet til en bestemt geografisk region

Explanation

En sociolekt er en sproglig variant, som er karakteristisk for en bestemt social gruppe, fx unge, akademikere eller en bestemt subkultur. Den adskiller sig fra en dialekt, som er geografisk betinget. Begrebet bruges i sociolingvistikken til at beskrive, hvordan social tilhørsforhold afspejles i sprogbrug.

Question 50Dänisch (Fachprüfung im Abitur)

I en dansk sætning står: 'Hvis jeg havde haft tid, ville jeg have læst bogen.' Hvilken betydning udtrykker denne konstruktion?

  1. En gentagen handling, der skete regelmæssigt i fortiden
  2. En kontrafaktisk betingelse om noget, der ikke skete i fortiden Correct answer.
  3. En høflig anmodning om at få lov til at læse bogen
  4. En reel betingelse om noget, der sandsynligvis sker i fremtiden

Explanation

Konstruktionen med 'havde haft' i ledsætningen og 'ville have læst' i hovedsætningen udtrykker en kontrafaktisk betingelse i fortiden: taleren havde ikke tid, og læsningen fandt derfor ikke sted. Dansk bruger pluskvamperfektum i begge sætningsled til denne type irrealis. Reelle betingelser i fremtiden dannes derimod med præsens og 'vil' eller 'skal'.