Insulinbehandlet førstestyrmand og en nattlig hypoglykæmi
En 44-årig førstestyrmand på et dansk-flagget containerskib skal have fornyet sin lægeerklæring, inden han påmønstrer om ni dage. Han har været insulinbehandlet for type 2-diabetes i tre år, HbA1c er 7,8 %, og han måler selv blodsukker fire gange i døgnet. For ti måneder siden havde han en episode natten før en havnevagt, hvor han målte 3,0 mmol/l; han mistede ikke bevidstheden, men var desorienteret i flere minutter og måtte have hjælp af en kollega. Audiometri viser desuden 40 dB ved 3000 Hz på det bedste øre, selv om han kan høre hviskestemme på to meters afstand. Han sejler 6-timersvagter som eneste navigatør på broen om natten, og rederiet har allerede booket hans fly. Der er ingen afløser i rotationen, og søfartslægen overvejer at erklære ham »betinget egnet«.
1. Hvilke forhold bør være afgørende for, om han kan erklæres egnet, og hvordan skal den nattige episode indgå i vurderingen?
Read the worked answer
Vurderingen handler ikke om diagnosen, men om risikoen for pludselig inkapacitering i tjenesten – herunder i en enevagt om natten, hvor ingen kan overtage.
- Stabilitet: HbA1c på 7,8 % og fire daglige målinger er et rimeligt grundlag, men ikke optimalt. Der bør indhentes en speciallægeerklæring med oplysninger om regulering, følingsevne og tidligere hypoglykæmier.
- Den nattige episode: En desorientering, der krævede kollegas hjælp få timer før en vagt, er netop den type hændelse, som gør en sejler midlertidigt uegnet. Retningslinjerne lægger typisk vægt på, at der ikke har været alvorlig hypoglykæmi med behov for fremmed hjælp inden for de seneste 12 måneder. Episoden ligger kun 10 måneder tilbage og taler derfor imod egnethed nu.
- Vagtordningen forstærker risikoen: Han sejler alene på broen om natten, hvor en hypoglykæmi kan få konsekvenser for hele skibet og ikke kun for ham selv.
Sandsynligt udfald er »betinget egnet« med vilkår eller »uegnet«, indtil der er dokumenteret et stabilt forløb. Det er søfartslægen og Søfartsstyrelsen, der fastlægger dette; rederiets rotationsplan er uden betydning for den lægelige vurdering, og han må ikke påmønstre, før en gyldig erklæring foreligger.
2. Hvad kan en betinget erklæring indeholde, og hvad skal rederiet gøre, hvis vilkårene ikke kan opfyldes i den planlagte rotation?
Read the worked answer
En betinget erklæring er ikke en svagere udgave af en blank godkendelse – vilkårene er en del af erklæringen og skal kunne opfyldes om bord, før han må gøre tjeneste.
Typiske vilkår vil være:
- blodsukkermåling og dokumentation før hver vagt samt fast måltidsrytme og kulhydrat på broen,
- at mindst én person i vagten kender symptomerne på hypoglykæmi og ved, hvor tilskuddet er,
- begrænsning i enevagt eller i vagtlængde, hvis søfartslægen vurderer, at risikoen er forhøjet,
- hyppigere kontrol, fx årlig speciallægeerklæring, og rapporteringspligt ved nye hændelser.
Kan vilkårene ikke opfyldes i den konkrete rotation – fx fordi der ikke er nogen at tilkalde i enevagten – må han ikke sejle efter dem. Rederiet skal så omplacere ham til en vagtordning med tommandsvagt eller til land-/dagsarbejde, eller afmønstre ham. Sejlads i strid med vilkårene er sejlads uden gyldig lægeerklæring og er både et sikkerhedsproblem og et ansvar for føreren og rederiet. Rederiets sikkerhedsstyringssystem bør have en procedure for at kontrollere erklæringens gyldighed og vilkår før hver påmønstring.
3. Hvordan bør høretabet håndteres, og hvilken betydning har det for vagtordningen?
Read the worked answer
Hørelse vurderes funktionelt, ikke som et enkelt tal på et audiogram. Det afgørende er, om han kan opfatte alarmer, VHF-trafik, hviskestemme og retningsbestemme lyd under realistiske støjforhold.
- Isoleret fund: 40 dB ved 3000 Hz på det bedste øre er et tab, men ikke i sig selv diskvalificerende, når han kan høre hviskestemme på to meter. Der bør indhentes en ørelægelig vurdering.
- Hjælpemidler: Et høreapparat kan accepteres, hvis det dokumenteret kompenserer, og hvis han kan bruge det i støj og under sikkerhedsøvelser uden praktiske problemer.
- Konsekvens for tjenesten: Han skal kunne høre nødalarmer og brandalarmer i kahytten og på broen. Kan han ikke det, må der stilles vilkår – fx at han ikke går enevagt som udkig, eller at alarmgivere suppleres med lys-/vibrationssignal.
Høretabet skal vurderes sammen med diabetesen, fordi begge dele påvirker evnen til at reagere korrekt i en nødsituation. Konklusionen kan derfor blive egnet med vilkår om vagtordningen, selv om diabetesdelen isoleret set ville føre til en tidsbegrænset uegnethed.