Skibsfører vender tilbage efter fire år i land
En 57-årig skibsfører har sejlet 14 år som fører på dansk-flaggede stykgodsskibe. For fire år og to måneder siden forlod han søen for at blive havnechef i en mindre havn. Nu har han fået tilbudt en stilling som skibsfører på et 4.500 GT tørlastskib med start om en måned, og rederiet regner med, at han bare kan påmønstre: hans sønæringsbevis som skibsfører fremstår gyldigt, og hans lægeerklæring er gyldig i yderligere 14 måneder. I de fire år har han ikke gjort tjeneste om bord, men han har deltaget i et tre dages ISM-kursus i land. Hans digitale søfartsbog viser den sidste på- og afmønstring, og der er ingen mønstringer efter. Han spørger selv, om han skal have »fornyet« eller »generhvervet« sit bevis, og om han kan sejle som fører fra første dag.
1. Kan han påmønstre som skibsfører om en måned? Begrund svaret ud fra reglerne om vedligeholdelse af kvalifikationer.
Read the worked answer
Sønæringsbeviset dokumenterer, at han har gennemført uddannelsen og tidligere opfyldt kravene. Det er ikke det samme som en ubetinget ret til at gøre tjeneste nu.
- Kravet: For at gøre tjeneste skal kompetencen være vedligeholdt. Det betyder normalt dokumenteret fartstid i en relevant stilling inden for de seneste fem år – i størrelsesordenen 12 måneder – eller alternativt gennemført opdateringsuddannelse/prøve efter Søfartsstyrelsens nærmere regler.
- Hans situation: Han har nul måneders fartstid i fire år og to måneder. Et tre dages ISM-kursus i land opfylder ikke kravet og kan ikke erstatte fartstid eller en godkendt opdatering.
- Lægeerklæringen: Den er nødvendig, men ikke tilstrækkelig. Gyldig lægeerklæring løser ikke et kompetencevedligeholdelsesproblem.
Konklusion: han kan ikke sejle som fører fra første dag. Han skal have Søfartsstyrelsens afgørelse om, hvad der kræves – typisk et opdateringsforløb og eventuelt en dokumenteret sejladsperiode, fx som overstyrmand eller supernumerær, før rettigheden til at føre skib genindtræder. Rederiet bør ikke planlægge med ham som fører, før den afgørelse foreligger.
2. Skal han søge om fornyelse, opgradering eller generhvervelse – og hvordan ville svaret ændre sig, hvis beviset var blevet inddraget?
Read the worked answer
De tre begreber dækker tre forskellige situationer og har forskellige dokumentationskrav:
- Fornyelse/vedligeholdelse gælder, når man vil beholde en rettighed, man allerede har. Det kræver dokumenteret fartstid eller opdatering, og det er den situation, han står i.
- Opgradering gælder, når man vil have en højere rettighed, fx fra overstyrmand til skibsfører. Det kræver både den foreskrevne uddannelse og den foreskrevne fartstid i den lavere funktion.
- Generhvervelse gælder, når rettigheden er mistet – typisk ved frakendelse eller inddragelse. Her skal frakendelsestiden være udløbet, forholdet dokumenteret, og Søfartsstyrelsen kan kræve både fartstid, opdateringsuddannelse og prøve, før beviset genetableres.
I hans tilfælde er der tale om fornyelse/vedligeholdelse, fordi beviset ikke er inddraget. Var beviset derimod inddraget efter en dom, ville han ikke kunne nøjes med et opdateringskursus: han skulle afvente frakendelsestidens udløb og søge om generhvervelse med dokumentation for, hvad han har sejlet i mellemtiden. At sejle i frakendelsestiden – også som overstyrmand, hvis frakendelsen omfatter tjeneste i den funktion – ville være en selvstændig overtrædelse.
3. Hvilke dokumenter skal han og rederiet have styr på før påmønstring, og hvem bærer risikoen, hvis han sejler uden gyldig rettighed?
Read the worked answer
Før påmønstring bør følgende være på plads og kontrolleret mod originalen/det digitale register:
- sønæringsbevis som skibsfører samt Søfartsstyrelsens afgørelse om vedligeholdelse,
- gyldig lægeerklæring, der dækker den planlagte tjeneste og gyldighedsperioden,
- gyldigt GMDSS-radiobevis svarende til sejladsområdet,
- dokumentation for sikkerhedskurser (basissikkerhed, brand, førstehjælp, PSCRB) og eventuelle certifikater, der kræves for skibstypen,
- søfartsbog/fartstidsdokumentation, der viser den fartstid, Søfartsstyrelsen har lagt til grund.
Risikoen er delt. Rederiet skal gennem sit sikkerhedsstyringssystem sikre, at den, der påmønstrer, har gyldige certifikater og lægeerklæring, og føreren skal nægte at sejle, hvis bemandingen ikke er lovlig. Sejler han alligevel, er det en overtrædelse af bemandings- og certifikatreglerne, som kan give pålæg, bøde og tilbageholdelse ved havnestatskontrol, og det kan samtidig give problemer med forsikringsdækningen ved en hændelse, fordi skibet ikke var bemandet lovligt.